Kategoriarkiv: Bøger

Kære Miss Nina Simone

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Tor Fretheim: Kære miss Nina Simone
Oversat af Sara Ejersbo Frederiksen
Turbine 2013
142 sider
Pris 245 kr.

Tor Fretheim er en rutineret norsk forfatter, der har høstet mange litterære priser. Denne bog er også prisbelønnet i Norge, og det kan jeg godt forstå. Bogen er minimalistisk skrevet, korte sætninger, ikke noget fyldstof, men handlingen har brændt sig ind i mig. Simon er en atten år gammel dreng, der sidder i et tog, der skal køre ham langt væk. På rejsen skriver han på sin pc et brev til sangerinden Nina Simone. Det er ikke fordi han elsker hendes sang, men når moderen lukkede sig inde i sit soveværelse, skruede hun højt op for denne sangerinde. Ikke alt er lykken i dette hjem. Ud ad til er forældrene normale, men der foregår noget, som Simon ikke rigtig forstår. En dag kommer moderen ikke hjem. Hvor er hun taget hen og hvorfor? Det er en dejlig bog, en fryd at læse, og talrige tanker kører gennem mit hoved under læsningen. Det tager kun et par timer at komme igennem den, men det er bestemt godt investeret.

Efter tusind års fromme bønner

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Yiyun Li: Efter tusind års fromme bønner
Oversat af Ellen Boen
Gyldendal 2013
192 sider
Pris 250 kr

 

Yiyun Li er født i 1972, og hun boede i Kina indtil 1996, hvor hun som ung rejste til USA for at studere medicin. Dette er hendes debut fra 2005, og den har høstet flere fornemme priser, men den er ikke udkommet på kinesisk. Der er ti noveller, og hun er novellens mester. Personer og handling står skarpt på en baggrund af Kinas historie og nuværende kultur, hvor den enkelte står svagt i et korrupt samfund, som økonomisk vælter frem med en afgrundsdyb kløft mellem rig og fattig. Fattigdom står centralt i novellerne, noget socialt netværk findes ikke, og gode mennesker går det ikke godt. Homoseksualitet er en ulykke, er man bøsse, avler man ingen børn, der kan tage vare på en, når man bliver gammel, og man får ingen svigerdatter, der kan træde til. Der er jo et-barnspolitik. Så novellerne kan ses som en samfundskritik af Kina, en kærlig kritik men alligevel med en brod.. Li skriver godt, det er en fornøjelse at læse, og disse noveller skal ikke foræres væk, jeg skal læse dem igen og måske igen.

Når kun tavsheden taler

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Robert Goddard: Når kun tavsheden taler
Oversat af Claus Bech
Gyldendal 2014
448 sider
Pris 300 kr.

Goddard har tidligere udgivet 20 kriminalromaner på dansk, de har alle været spændende og velskrevne, og det er denne også. Vi følger vores hovedperson, Jonathan, fra han som ung student får et sommerferievikariat på den lokale kaolin fabrik i Cornwall, til han tæt på pensionen fra den samme kaolinfabrik, der nu først er opkøbt og dernæst fusioneret, får et sidste job af chefen, han skal finde de manglende papirer fra den oprindelige fabrik. De er forsvundet fra arkivet og omhandler virksomheden fra 1956 til 1968, og de er forudsætningen for, at en historiker kan skrive firmaets historie. Vi får flere tilbageblik i historien. Der er kærlighed, selvmord, mord, pengeafpresning, kidnapning, bedrageri, alt i alt stof til flere romaner, men Goddard håndterer det flot, vi føler med personerne og bliver fanget i spændingen og de mange bihistorier. Det er bare med at fyre op i pejsen, finde en plaid og en god stol, så er man tabt for omverdenen i flere timer.

I lære som gud

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Lars J. Østergaard: I lære som gud
Mediart 2013
267 sider
Pris 149 kr.

Lars Østergaard er professor og læge, har forsket i infektioner og vacciner i ca. 30 år, så det er ikke nogen tilfældighed, at denne hans debut som romanforfatter handler om netop vacciner, virus og kræft. Geografisk befinder vi os dels i Danmark, dels i det fiktive afrikanske land Juhean. Ivar Kolstad er læge og bliver af WHO sendt til Juhean for at fremme mæslingevaccination af børn i landet. Ved en tilfældighed opdager han at børn dør i landet i tre års alderen af en meget sjælden kræftsygdom. Der synes at være en obskur relation til tidligere mæslingevaccination, hvilket kan være et tilfælde, men Ivar bider sig fast. Naturligvis er der nogen, der har penge i klemme, som føler sig truet, og de er parate til at gå meget langt for at stoppe Ivar. Ivar har naturligvis en kæreste i Danmark, hans private forhold er lidt rodede og hans kærestes forhold endnu mere rodede, så der er flere både i søen, men vi håber jo at de kommer havn. Bogen er godt konstrueret, og den er også spændende. Den er fortalt lige ud ad landevejen, det er ikke verdenslitteratur, men alle brikkerne falder pænt på plads, og som læser læner man sig tilfreds tilbage og funderer over i hvilken udstrækning dette kunne være sandt. Lars Østergaard må gerne skrive en bog til, jeg skal bestemt nok læse den.

At tro på løgnen

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Elizabeth George: At tro på løgnen
Oversat af Birgitte Brix
Modtryk 2013
624 sider
Pris 299 kr.

Elizabeth Gorge er en rutineret amerikansk krimiforfatter med en række spændende bøger siden 1988, og hendes helt er Thomas Lynley fra Scotland Yard. Denne arbejder oftest sammen med Barbara Havers, også fra politiet, og det er disse to, der er knudepunktet i denne digre men interessante bog. Vi er i lake district i det nordlige England. En mand falder i vandet i et bådehus fra sin sculler og drukner. Politichefen i London beder Lynley personligt og diskret om at efterforske dødsfaldet, er der pillet ved de sten, som skred ud, da manden trådte på dem, så han faldt, eller er der tale om en ulykke, som det lokale politi har fastslået. Den druknede er ud af en familie, hvor alle på en eller anden måde er beskæftiget i det badeværelsesfirma, som moderen har arvet, og som faderen er direktør for. Børnene og svigerbørnene er vidt forskellige. Alle har noget at skjule, noget at lyve om, noget man kan afpresse penge med, og ser man på motiver til mord, kan alle have det. Bogen rejser solide spørgsmål om, hvad er skyld, og hvem er det, der er skyldig, måske i sidste instans den, der har sørget for, at Lynley kommer på sagen og roder op i myretuen. I hvert fald får det dystre konsekvenser. Det er en spændende bog, og den er djævelsk godt skrevet, men vi ved jo at Elizabeth George kan skrive. Det tager en week-end at læse den, men jeg fortryder ikke et minut.

Havets helt. Skovmatrosen

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Jon Michelet: Havets helt, Skovmatrosen
Oversat af Jannie Jensen
Republik 2013
799 sider
Pris 399 kr.

Jon Michelet er i hjertet både sømand og forfatter. Han påmønstrede i 1962, men har lagt handlingen i denne bog til perioden fra efteråret 1939 til efteråret 1940. Det var det første krigsår, og det fylder rigtig meget i denne bog. Vores 18 årige helt hedder Halvor Skramstad, og han sejler som letmatros på det norske skib M/S Tomar, et titusindtonner fragtskib i global sejlads med fragt som det falder sig. Rigtig mange skibe og hændelser i denne bog er virkelige, men mennesker og selve plottet er opdigtet. Dog passer de politiske forhold i Norge til virkeligheden. Tomar sejler til Stillehavet, men da Norge invaderes af tyskerne, sejler skibet i atlantisk fart. Hjertet hos alle de prægtige søfolk ligger på de allieredes side mod Hitler, og deres fremragende telegrafist fortæller om alle de ting, der sker i verden, mens de sejler. Det er en varm bog, søfolkene er rigtige mennesker, som har tanker og følelser, sammenhold og forbløffende få skænderier. De er godmodige og ind imellem fantastisk vidende, ikke blot om søfart men også om alt muligt andet. Der er en omsorg for hinanden ombord, som er beundringsværdig, der er platonisk kærlighed til piger i land og også sex med havnens løse fugle. Det er en rørende bog, glimrende fortalt, og jeg var fængslet gennem alle de 800 sider. Det er ikke en side for meget.

Forkynderen

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Sander Jakobsen: Forkynderen
Forlaget Punktum 2013
382 sider
Pris 300 kr.

Sander Jakobsen er pseudonym for forfatterparret Dagmar Winther og Kenneth Degnbol, som henholdsvis er journalist og musikteoretiker. Dette er deres debutroman, og den er bestemt værd at læse. En præstefrue bliver meningsløst skudt og dræbt i landsbyen Roslinge. Ægteparret har ikke været særlig tæt på hinanden, manden ved ikke, hvad hans kone laver hver tirsdag, hvor hun har mærket dagen af i sin kalender. Thea Krogh er kriminalinspektøren, der skal opklare mordet, men hun står på fuldstændig bar bund. Endnu et skuddrab forekommer i Nordjylland, og det er længe uklart, om der er en forbindelse mellem de to drab. Det bliver langs ad vejen rigtigt spændende, vi er oppe mod voldsomt manipulerende kræfter, og indimellem bliver bogen ganske tankevækkende. Hvad er skyld og hvem er skyldig? Spændingen er stigende, men naturligvis knyttes handlingen sammen til slut. Jeg vil gerne læse mere af dette forfatterpar, det er faktisk mere end bare endnu en krimi, den er svær at lægge bag sig.

Katharerne

Anmeldt af Ib Ahnfeldt
Ole Clifford: Katharerne
Rosenkilde & Bahnhof 2014
557 sider
Pris 295 kr.

Dette er Ole Cliffords tiende roman, og den er strålende. Det har taget forfatteren fem år at grave alle de oplysninger frem, som han beskriver i bogen, og som læser er man ikke i tvivl om, at de passer. Katharerne var en religiøs sekt, som fortrinsvis fandtes i Sydfrankrig, det nordlige Spanien og en smule i det nordlige Italien i årene 1000 til 1330. De mente sig selv kristne og byggede deres tro på det nye testamente. De troede på to udgaver af gud, den onde gud, som herskede her på jorden, og den gode gud, som herskede efter døden. De var vegetarer, asketiske uden sans for rigdom, pacifister, og de fornægtede kødets lyster. De adelige i Sydfrankrig støttede dem, men den katolske kirke anså dem for kættere og indledte i begyndelsen af 1200 tallet et korstog mod dem og dræbte tusinder og atter tusinder af dem på den mest bestialske måde. Det fortælles, at en million Katharer blev udryddet, pint, mutileret, brændt levende på bål, og i dag er der ikke nogen Katharer tilbage. Vi følger i bogen to spor. Det ene foregår i 1244, hvor fire Katharer udvælges til at fragte ordenens værdier til sikre steder, og det er disse fires færd, der beskrives. Det andet spor foregår i nutiden, hvor astrofysikeren Viktor opholder sig i en stor villa ved Saint Tropez. Han bliver af privatchaufføren kørt rundt til de gamle Katharborgruiner og får fortalt historien om Katharerne. Viktor bliver berettiget forarget og skriver et brev til paven, hvor han opfordrer denne til offentligt at undskylde de 800 år gamle massakre, men Vatikanet opfatter det som en trussel mod paven. Bogen er spændende, den er fortalt langsommere end Dan Brown ville gøre det, men den er ellers i samme genre, og så får man masser at vide om Katharerne, alt i alt en udelt fornøjelse at læse.

Jesu barndom

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

J.M. Coetzee: Jesu barndom
Oversat af Niels Brunse
Gyldendal 2013
300 sider
Pris 300 kr.

Coetzee er ikke nogen hvem som helst forfatter. Han har to
gange fået den prestigefyldte Booker pris, og i 2003 fik han Nobelprisen i
litteratur. Så han kan skrive, og det beviser han også her. Han har lavet en
underfundig, kærlig og dybsindig roman om drengen David først og fremmest.
David kommer som flygtning til et spansksproget land på et skib. Han har ingen
forældre med, og det brev, han havde med hjemmefra, forsvinder under overfarten.
Simon, en enlig voksen mand tager sig af den 5 år gamle David, og de får sammen
en bolig stillet til rådighed af immigrationsmyndighederne. Simon får arbejde
på havnen, og David følger med og bliver venner med arbejderne. David spørger
og spørger og spørger, og jeg er fuld af beundring for Simon, der svarer
tålmodigt på det hele uden spor irritation. Simon vil finde drengens mor, ikke
nødvendigvis den biologiske, men et moderdyr, som kan tage vare på David. Det
lykkes faktisk men er ikke nødvendigvis lykken for David. Tro fylder intet i
denne bog, men vi skal tage stilling til, om dette barn kunne være Jesus som
barn. Jesus kender vi fra han var 30 år til han blev 33 år, så alt, der går
forud, er ukendt. Men jeg kan godt forestille mig, at Jesus som 5-6 årig var
som David. Denne bog er en læseværdig oplevelse, man smiler, røres og vil gerne
læse mere. Og det er vel det, man kan forvente af en god bog.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fordelene ved at være bænkevarmer

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Stephen Chbosky: Fordelene ved at være en bænkevarmer
Oversat af Paul McNeice
Forlaget Ordenes by 2013
249 sider
Pris 275 kr.

Denne bog er en af verdens allerbedste ungdomsromaner. Det
er ganske vist 14 år, siden den blev skrevet, den har været genstand for
forargelse og er blevet søgt forbudt i USA, men for danske øjne kan den næppe
forarge ret meget, og den er da også solgt til et hav af lande, i USA alene i 2
millioner eksemplarer. Vi følger Charlie, han er 15-16 år gammel og skal
begynde på high school. Han sidder nu gennem et år og skriver breve til en
ukendt modtager, fra august 1991 til august 1992. Og det er særdeles givende
breve. Charlie fremstår hypersensitiv, genert, kejtet, har problemer med at
kontakte pigerne og problemer med sin seksualitet. Men hvor er han dog rig på
følelser og ærlig med at beskrive dem. Vi bliver ført ind i kredsen omkring
ham, hvor han kronisk er dybt forelsket i en to år ældre pige, søster til en af
hans venner, som er bøsse. De holder fester, drikker alkohol og ryger også en
fed indimellem, og flirten bliver somme tider til mere, men Charlie er ikke
rigtig moden til det. Det er en pragtfuld bog, den bringer ungdommen tilbage
til mig, hvor jeg genert og utilfreds med mig selv også sad og var bænkevarmer.
Jeg vil ikke kun anbefale den til unge, vi gamle kan også røres og beriges af
dette univers. Det har været en udelt fornøjelse at læse.