Anmeldt af Ib Ahnfeldt
Leonardo Padura: Kættere
Oversat af Kirsten A. Nielsen
Lindhardt & Ringhof 2015
604 sider
Pris 350 kr.
Padura kender vi fra hans krimier om kriminalassistenten Conde. Conde er nu midt i halvtredserne, han har forladt politiet for længe siden og køber nu liebhaver bøger op, som han sælger med fortjeneste. Han har en kæreste, Tamara, som han vil og ikke vil gifte sig med. Det er Tamara helt indforstået med. Men Conde kan jo ikke holde sig fra at snuse. Og der er flere ting at snuse i her. Et kostbart Rembrandt maleri er dukket op på en auktion i London, men det ser ud som om det er stjålet og tilhører en gammel cubansk familie. Vi får billedets historie i en lang, grundig fortælling fra 1648 i Amsterdam. Tilbage i nutiden forsvinder en emo-pige. Det er sådan en med piercinger alle mulige steder, sortfarvet hår, der hænger ned over det ene øje, sort læbestift og neglelak samt en kronisk depression og flere ar efter cutting på armene. Selvmord? Mord? Eller vil hun bare gå under jorden en tid. Conde skal rede trådene ud. Først og fremmest får vi et Cuba kastet i hovedet, et Cuba med fest farver og ballade i tiden før Batista og Castro, og efter revolutionen korruption, spandevis af billig Haiti rom, damer, men ikke mere kunst, musik, fest farver og liv, kun forfald, generel fattigdom og et udbredt ønske om at få lov til at emigrere til Miami. Det er beskrivelsen af Cuba, der er denne bogs største værdi. Padura gør det glimrende, man er med i forfaldet, sprutten, kammeraterne og miljøet, Padura skriver det, som var man der selv. Der har bestemt været en læseværdig oplevelse – alle 604 sider.