Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup
Karin Fossum: Jeg kan se i mørke
Oversat af Poul Bratbjerg Hansen
Gyldendal 2012
222 sider
Pris 200 kr.
Karin Fossum er ikke nogen hvem som helst nordmand. Hun har
skrevet en lang stribe krimier og psykologiske romaner, og for dem er hun
berettiget tildelt et hav af priser. Denne krimi er noget usædvanlig. Hovedpersonen
Riktor er 40 år, venneløs, psykopat og rendyrket sadist. Han arbejder på et
plejehjem, hvor han torturerer de gamle og værgeløse, som hverken kan skrige
eller vride sig løs. Han niver dem bag ørene med sine negle, stikker dem i øjet
med en nål og saboterer den medicinske behandling ved at trække tabletterne ud
i wc’et og give injektioner i madrassen. De døde håner han skamløst. Han er
uden empati, nærmest den inkarnerede ondskab. Han skaber et spinkelt venskab
med en gammel alkoholiker, som fortæller ham historier for en flaske vodka, men
da alkoholikeren stjæler penge fra Riktor, slår Riktor ham ihjel med en hammer.
Efter dette bliver han arresteret for mistanken om, at han har kvalt en af
plejehjemmets beboere med en pude, hvilket han kunne have gjort, men faktisk
ikke gjorde. Romanen er sort, sort og makaber, og det siger sig selv, at man
ikke elsker Riktor, men den er meget læseværdig og viser, hvad der kan bo i
mennesker.