Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup
Leymah Gbowee: Ikke mere at miste
Fortalt til Carol Mithers
Oversat af Lars Rosenkvist
Gads forlag 2012
248 sider
Pris 299 kr
Leymah Gbowee er fra Liberia, og hun er en formidabel kvinde.
Derfor fik hun også Nobels fredspris 2011. Hun stammer fra middelklassen,
drømte om en helt normal tilværelse som læge, en familie og børn, drømme, som
ikke burde være uopnåelige, men hun fik intet af det. Der kom borgerkrig i
landet. Taylor regimet kørte, og landet blev skudt tilbage til slum, fattigdom,
sult, vold og voldtægter. Infrastrukturen blev knust, vandforsyning,
elforsyning, sundhedsvæsen, fødevareforsyning, alt blev ødelagt gennem 14 års
borgerkrig. Leymah fik heller ikke sin egen lille trygge familie. Hun havnede i
et voldeligt forhold, hvor hun fik fire børn, før hun brød ud af forholdet. Hun
modnedes til en fornemmelse af, at hun både burde og kunne gøre noget til gavn
for landet. Krigens værste ofre var kvinderne og børnene. Hun magtede at samle
en hær af kvinder fra alle trosretninger på tværs af sociale, politiske og
geografiske skel, og klædt i hvidt demonstrerede de for fred uden at tage parti
for hverken den ene eller anden i borgerkrigen. Det blev en stor historie med
ringe ud i hele Afrika, og da parterne endelig blev tvunget til
forhandlingsbordet, var det Leymah og hendes kvinder, der tvang parterne til at
underskrive freden. Det er en flot, flot fortælling, der virker autentisk og
ærlig. Indimellem sad jeg med tårer i øjnene. Leymah er klar over den pris, det
kostede hende. Børnene måtte hendes søster tage sig af, hun anede ikke, hvad de
kunne lide og ikke lide, det var søsteren, der var mor. Det plager Leymah, men
hun konkluderer, at hun ville handle på samme måde igen. Jeg beundrer denne
stærke kvinde.