Anmeldt af Ib Ahnfeldt
Katrine Marie Guldager: Ilden
Politikens forlag 2016
185 sider
Pris 250 kr.
Dette er den sidste bog i Guldagers Køgekrønike, der belyser en slægt og et samfund fra 1938 til 1988 gennem seks bind og mere end 1000 sider. Den er en fryd at læse. Vi møder alle de personer, som vi kender fra de tidligere bind, og det vil være en fordel at have læst disse, når man læser denne bog. Vi ser, hvordan kollektivet langsomt tømmes og går i opløsning, hvordan bedstemoderen Lilly nu bor alene og så gerne vil hjælpe børnene men ikke magter at gøre det på en god måde, hvordan Henry prøver at komme ind i familien igen efter sit fængselsophold, men Leonora kan ikke tilgive ham, at han snød hende for arven efter faderen, så hun hader ham, lille Ib har ikke rigtig kontakt til de øvrige, han bor i Spanien. Leonora er hovedpersonen i denne bog. Hun er gift med Klaus og har to små piger. Hun ernærer sig ved at male, og hun sælger faktisk godt. Hun rammes imidlertid af en depression, som er uhyggeligt realistisk beskrevet, og hun vil ikke modtage medicin. Klaus er engageret i fagforeningspolitik og fører sig frem i protestmanifestationer mod Schlüter. Det er en rig krønike, Guldager her har lavet til os. Jeg kan godt huske efterkrigstiden og årene, der fulgte, som Guldager skærer ud i pap for os, jeg har nydt hver eneste bog – ikke mindst denne.