I sommervinden

Anmeldt af Benedicte Ellekjær
 
 
Peter Nielsen:I sommerevinden

Samleren 2007

Digte, 128 sider

Pris 120 kr

 

Peter Nielsens nyeste digtsamling ”I sommervinden” er en mageløst mangfoldig og ødsel gave til sine læsere. Statens Kunstfond har også i 2007 præmieret værket med 75.000. kroner. Digtene rækker ud og favner det fjerne samtidig med,  at de indstiller kikkertsigtet på det nære: ”…jeg så indad og udad, jeg opdagede at jeg havde stået foran bakkekammen/og fotograferet klyngen af dansemyg i det splitsekund hvor deres/indbyrdes position mindede mig om et stjernebillede”. Mange af digtene kredser om natur og vejr, hvor konkrete sansninger veksler med filosofiske refleksioner. Men der er også andre stemmer i værket, idet  nogle af digtene besvarer breve og replicerer på samtaler, som læseren intet kender til. Stilen er ofte småsnakkende og konverserende, og indimellem kommenterer han sig selv. Disse mange stemmer gør værket til en svimlende oplevelse, hvor man som læser mister orienteringen, hvilket også er meningen. Det er heller ikke altid, det er muligt at forstå digtene og indfange den dybere mening, men det gør alt sammen ingenting, for man rives med af rytmen, synger med på sangene og hvirvles af sted i sommervinden. Peter Nielsen er med digtene ude i et ærinde, som mange andre digtere har været det før ham: At prøve at indfange noget, som unddrager sig sproget. At finde en sprække i verden, hvor man ser noget, man ellers ikke skulle kunne se: ”I parken kom jeg tæt på træer./Også deres bark havde noget til mig/som krævede at man så væk for at få øje på det”. Paradokset er her, at man skal se væk for at få øje det væsentlige. Eller man skal være til stede i det sansede og stole på føddernes kontakt med jorden: ”Jeg stod roligt i mine nye skovfogedstøvler/og så stormen læse vores åbne landskab./Jeg var jo lykkelig. Træerne/havde deres kommentarer”. Universet i digtsamlingen er grænseløst, og der udleveres ikke vejkort til det mylder af stier, læseren blæser ind på. Men man vil opleve øjeblikke af glasklar indsigt og billeder af stor skønhed. Digtene handler om at erobre verden, men måske er den største erobring at kunne være til stede i sin krop: ”Jeg saver brænde hele dagen./Om aftenen svæver mine hænder”.    

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.