Anmeldt af Ib Ahnfeldt
Randall Munroe: Hvad nu hvis
Oversat af Lars Zacho Maarup
Loxodonta 2016
320 sider
Pris 220 kr.
Randall Munroe har tidligere været robotforsker hos Nasa. Nu driver han en internetside, hvor han svarer på spørgsmål, som han får tilsendt. En række af de spørgsmål og hans svar er nu udgivet i denne finurlige bog. Det er fornøjelig læsning. Spørgsmålene er alle hypotetiske og aldeles absurde, men Munroe svarer strikt videnskabeligt på dem. F. eks: Hvad hvis alt vandet forsvandt fra jorden? Hvad hvis alle mennesker på jorden samledes på et sted og så hoppede på én gang? Hvor længe kunne en atomdrevet ubåd klare sig i rummet? Svarene er korrekte og de er voldsomt underholdende og humoristiske ledsaget af tændstikmænd som illustrationer. Munroe må være en meget tålmodig og grundig mand. Jeg har læst hans bog med fascination og smil på læben, den vil jeg gerne anbefale til andre.