Anmeldt af Ib Ahnfeldt
Hanne Højgaard Viemose: HHV FRSHWN
Dødsknaldet i Amazonas
Gyldendal 2019
282 sider
Pris 250 kr.
Dette er Viemoses tredje bog og fåk den har fart på, lige fra hendes vilde ungdom og seksuelle udskejelser til hendes tur til Amazonas i Peru, hvor indianerne knaldede hende tværs gennem junglen, så hun flød med grønt pus fra underlivet, som løb ned ad hendes ben. Viemose fortæller, så det er en lyst. Hun var ca. 25 år, da hun var i Peru, men hun kan huske det hele nu hvor hun er fyrre. Der er mange og skiftende spor i bogen. I de femten år siden Peru er hun blevet gift og skilt, har fået to drenge, som ikke vil i børnehave, når det ikke er gud, der har bestemt, at de skal. Hun er så i Island, kalder sig Hannah, Anita, Hanne, hun skal skrive sin bog, som bliver lige så kaotisk som hendes liv, så vi får småhistorier, hvor Hanne (Hannah, Anita) ikke på nogen måde er helten, tvært imod Slås hun med kulde, sne, is, skriveblokering og alle mulige andre blokeringer, og vi får dem serveret råt og lige til. Hun giver fanden i dansk syntaks og sprog, hvorfor skrive fuck, når man siger fåk. Jeg har nydt læsningen, hele bunken af kaos med mænd og sex samt det vilde sprog. Godt at der er skribenter som Viemose, selv om bogen ikke ændrer mig en tøddel, er det en oplevelse at læse hende.