Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Naja Marie Aidt: Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage – Carls bog

Gyldendal 2017

168 sider

Pris 250 kr.

For to år siden døde Naja Marie Aidts 25 årige søn Carl. Han løb nøgen i en svamperus gennem stuen og sprang ud ad vinduet fra fjerde sal. Alt hvad der kunne knække i en krop knækkede, og han fik voldsomme hjerneskader. Han kunne ikke leve videre. Det påvirkede naturligvis Naja Marie Aidt voldsomt, og her har hun skrevet sin sorg så smukt og så ærligt, at det gør ondt i sjælen på læseren. Det er ikke nogen roman, men det er korte prosastykker med indlagte spredte digte, og begge dele borer sig ind i os og sætter et uafrysteligt spor. Titlen kan forekomme kryptisk. Det er begyndelsen af et digt, hun skrev for elleve år siden:

Har døden taget noget fra dig

så giv det tilbage

giv dét tilbage

som du fik af den døde

da den døde var levende

da den døde var dit hjerte

giv det tilbage til en rose

et kontinent, en vinterdag

en dreng der ser dig an

fra hættens mørke.”

Kan det siges smukkere, det er kunst, det er den ultimative kærlighedserklæring.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *