Anmeldt af Ib Ahnfeldt
Paula Hawkins: Det dybe vand
Oversat af Agnete Dorph Stjernfelt
Gyldendal 2017
438 sider
Pris 200 kr
Dette er Paula Hawkins anden roman, og den er lige så drønspændende som den første: Kvinden i toget. Vi er i den nordlige del af England i en lille by, der hedder Beckford. Ved byen løber en flod ved nogle høje klipper, og her er der et dybt parti af floden, som man kalder Druknedybet. Det hedder det ikke uden grund, for det var her Nel druknede. Om det var selvmord, eller om hun blev skubbet ud over klippen, står hen i det uvisse. Personerne skal man holde lidt fast i, og der er mange af dem, men de spiller alle en rolle. Der er Jules, Nels lillesøster og Lena og Erin og Kathie, som også druknede i dybet, og der er Patrick, Josh, Louise, Nickie og Sean samt Helen og Mark. Bogen bliver fortalt af disse personer, som er overskrifter på kapitlerne. Hvad er der så i den? Et lille indspist og familiebundet samfund, hvor sladderen går om hvem, der skubbede Nel, hvis hun da blev skubbet, om den modne lærers umodne og yderst problematiske forhold til en femten årig elev – Kathie, som druknede sig, om Lena, som har noget på Mark, som han bønfalder hende om at holde kæft med. Det er spænding og indlevelse, fantastisk godt skrevet og komponeret, man skal bare lige holde fast i personerne og deres relationer.