Anmeldt af Ib Ahnfeldt
Richard Flanagan: Den smalle vej til det dybe nord
Oversat af Jakob Levinsen
Politikens forlag 2015
402 sider
Pris 300 kr.
Flanagan har her skrevet et brag af en bog. Derfor blev den også tildelt Man Booker-prisen 2014. Men det er grusom læsning. Vi følger Dorrigo Evans, en australsk kirurg, der under anden verdenskrig blev taget til fange af japanerne. Han befinder sig i en japansk fangelejr i Burma med ca. 1000 australske krigsfanger. Deres opgave er at bygge den berygtede Thailand-Burma jernbane, et fysisk meget krævende arbejde med at lægge skinner og sveller gennem jungle, klipper og bjerge. Kosten er elendig, lidt risvand og en risbolle, så der er pellegra, beri-beri samt generelt sult og underernæring, og dertil kommer kolera samt svære tropesår især på benene. Evans kan ikke gøre meget for alle de syge. De dør udhungrede og forpinte. Japanerne har ingen fornemmelse af situationen, de pisker de syge til at arbejde, til de falder døde om. Midt i al denne ondskab er der en kærlighedshistorie. Evans har før krigen forelsket sig i sin onkels unge, smukke kone. Selvfølgelig kan han ikke få hende, men han ser hende i Australien efter krigen tilfældigt på gaden. Bogen her er fængslende, spændende og meget velskrevet, men opmuntrende læsning er det ikke. Flanagan har vundet flere andre priser for sit forfatterskab, og han er oversat til mange sprog. Denne bog er en værdig repræsentant for, hvad Flanagan kan, den er simpelthen et mesterværk.