Anmeldt af Ib Ahnfeldt
Niels Frederik Westberg: Den hellige dreng
Det poetiske bureaus forlag 2017
212 sider
Pris 200 kr.
Niels Frederik Westberg er oprindelig journalist og har arbejdet som sådan på flere medier. Han har tidligere skrevet flere romaner og en enkelt novellesamling, og han er faktisk værd at læse. Denne bog er noget særligt. Jeg stemmen er psykolog. Han bliver blandet ind i en sag med en tiårig romadreng, der er på en børnepsykiatrisk institution til observation, for kan kan ikke eller vil ikke tale. Psykologen møder ham på institutionen og ser ham løfte sig fra underlaget og frit i luften svæve fra side til side – han leviterer. Florin hedder drengen. Psykologen får lov til at få drengen hjem til sig at bo, og her gør han tydelige fremskridt. Men myndighederne vil have fat i Florin. Så Florin, psykologen samt dennes veninde flygter ned gennem Europa til Rumænien i en stjålet bil. Men efterretningstjenesterne er efter dem, og de må finde nye eksistenser som far, mor og barn i et fremmed land. Florin, som nu taler normalt, kan mange andre sympatiske ting end at levitere, læs historien og bliv rørt. Den er velfortalt og spændende.