Anmeldt af Ib Ahnfeldt
Lise Søelund: De syv vise kvinder
Mellemgaard 2017
116 sider
Pris 150 kr.
Gennem tiderne har der været mange vise kvinder, og nu har Søelund udvalgt syv af de mest prominente, som hun fortæller os om. Det er et godt udvalg, men jeg vil først fortælle, hvad min gamle og meget indsigtsfulde latinlærer lærte mig i gymnasiet for tres år siden. Den vise, sagde han, forstår at sætte sig de rette mål. Den kloge forstår at nå de mål, han sætter sig. Jeg synes, at det er en god definition, og jeg vil vurdere disse kvinder, om de er vise eller kloge. Først Diotima. Hun levede på Sokrates tid og formåede at tage Sokrates i skole om kærligheden. Hun var givet vis, men vi ved ikke, om hun også var klog. Hypatia var også vis, ingen tvivl om det, men hun var ikke klog, idet hun dræbtes af den kristnes pøbel. Var hun klog, havde hun set det komme og holdt kæft. Hildegard af Bingen var mere klog end hun var vis. Hun levede med sin tro, som hun ikke satte spørgsmålstegn ved, og hun havde en glorværdig karriere inden for kirken. Mary Wollstonecraft var vis, hun påpegede at mænd forekommer mere fornuftige end kvinder, fordi de er bedre uddannede, vi skal have ligestilling. Madame de Stäel afholdt filosofiske saloner, blev uvenner med Napoleon, emigrerede og fortsatte sine saloner. Hun var både vis og klog. Den sjette vise kvinde er Hannah Arendt. Hun går ind for samtalen og kræver motivation for hvorfor man handler og hvordan. Også hun måtte emigrere fra Tyskland, hun var både vis og klog. Den syvende kvind var Simone Weil, som var optaget af eksistensen både religiøst og filosofisk, hun hævdede, at kristendom ikke var tro men handling, vi har alle et ansvar for næsten uanset om vi er døbt eller ej. Hun var vis. Det er en god bog at blive klog og vis af. Der er detaljer, som burde være fanget i korrekturen, men dem tilgiver jeg.