Dør til et værelse

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup
 
 

Christina Englund: Dør til et værelse

Gyldendal 2008

176 sider

199 kr.

 

Denne bog er forfatterens 6. roman og hun slipper godt fra den. Jeg (Gitte) har mand og barn samt elsker. Mens hun sover over sig i elskerens arme, kører en lastbil manden og barnet ihjel. Nu skal Gitte bearbejde sorgen og få samling på sig selv. Det gør hun under en indlæggelse på psykiatrisk hospital, hvor hun træffer Miranda og de to psykiatriske sygeplejersker, som hun kalder tante grøn og tante lilla. Hun er sort ironisk over for alle, nærmest ond også mod sig selv, og det er en lettelse at læse om sorg, uden at det bliver sentimentalt. Bogen er skrevet flydende og den er let læst. Den får min bedste anbefaling.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *