Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup
Lukas Moodysson: Døden & CO
Oversat af Jacob Jonia
Forlaget Klim
313 sider
Pris 269 kr.
Lukas Moodysson har tidligere skrevet digtsamlinger og
romaner, men han er nok mest kendt for sine film, Fucking Åmål og Lilya 4-ever.
Nu har han så begået denne lille perle. Det er et opgør med sin far, som han
netop har mistet. Faderen var dybt alkoholiseret og professor i matematik, og
han havde den fikse ide, at tallet 0 ikke eksisterer, intet kan være intet, der
er altid noget tilbage. Faderen var en prægtig far, han var fraskilt, og
Moodysson boede hos ham, indtil han 12 år gammel blev smidt ud af hjemmet, så
Moodysson hadede ham og elskede ham på samme tid. Han forstår ikke, hvorfor han
skulle ud, sandheden får han måske af en myre i Thailand, der spørger ham, om
det ikke var for at skåne ham selv, at han blev forvist. Moodysson vil skrive,
men han er grundigt blokeret. Først er det om Marilyn Monroe, så er det om
Mother Theresa, så er det om børnesex i østen, han kommer ikke ud af stedet. I
stedet dukker han ungdomskæreste op i erindringen, M, som han åbenbart stadig
forguder. Faderen har lært ham at spille skak, og det gør han så på nettet hele
tiden samt inde i sit hoved. Så det er skak, følelser, faderbindinger,
erindringer og rodløshed, der gør romanen så absolut læseværdig og spændende.
Det er bare at komme i gang.