Corpus Christi

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Jesper Holm: Corpus Christi

Politikens forlag 2017

329 sider

Pris set til 50 kr

Jesper Holm er grafisk designer. Han har udgivet børnebøger og en enkelt spændingsroman, og nu starter han en serie om tempelridderne. Denne bog er bind 1. Hvis du kan lide forfatteren Dan Brown, vil du også kunne lide denne bog. Den er lige så usandsynlig som Dan Browns bøger og lige så spændende. Vi er dels i trettenhundrede tallet, hvor tempelridderne blev udryddet på bestialske måder, og  dels i nutiden, hvor vi erfarer, at enkelte tempelriddere flygtede fra døden medbringende store skatte. Der er ni overlevende tempelriddere, og de skal hver opdrage en af deres sønner til at sikre arvefølgen i ordenen. Det vil sige hård træning fra barndommen, kamptræning, hurtighed og våbenkendskab. Desuden skal de kende historien om tempelridderne. Noah Smith er tempelridder og læser økonomi på Oxford universitet. På universitetet træffer han den unge professor Elisabeth, som deler Noahs interesse for historien. De slår sig sammen og kæmper mod gamle koder, konspirationer og magtfulde modstandere for at sikre tempelriddernes hemmelighed. Lur mig om det ikke lykkes. Bogen er spændende og godt fortalt, og jeg har også læst næste bind i serien, som bliver anmeldt her – jeg glæder mig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *