Broderskabet

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

clifford

Ole Clifford: Broderskabet

Alhambra 2016

639 sider

Pris 299 kr.

Denne murstensthriller er værd at læse. Vi skifter mellem middelalderen og nutiden, men kapitlerne er markeret hvor vi er i tiden samt hvem der optræder i teksten. Det gør det meget nemt at finde rundt i. Mikkel Halvorsen er hacker og kan finde ud af alt på en computer. Hans makker Viktor Thomsen er tidligere astrofysiker men lige så ferm på computeren som Mikkel. En dag får Mikkel en opringning fra et mystisk milliardærbroderskab i Schweiz – Fraternité Croix Blanche. De har brug for Mikkel og Viktor til at finde ud af, om de har en læk i organisationen og som et andet spor at finde ud af tempelriddernes hemmelighed og hvorfor de blev udryddet. Det fører Mikkel dybt ind i den hemmelige orden af rigmænd med en magt, som man ikke kan forestille sig, og det fører ham rundt i Europa til tempelriddernes kirker og til rundkirker på Bornholm. Vi får meget at vide om middelalderen og munkenes samt tempelriddernes liv. Bogen er levende skrevet og fortalt, den er tyk, men man læser lystigt videre og er i begge spor spændt på hvad der sker. Forlaget kalder det en spændingsroman, og det synes jeg også, at det er, den er spændende.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *