Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup
Cormac McCarthy: Blodets meridian
Oversat af Jan Hansen
Gyldendal 2013
416 sider
Pris 300 kr.
McCarthy er en af USA’s smågeniale forfattere. Han har
skrevet flere romaner og fået flere priser, senest Pulitzer prisen for bogen
Vejen, der med sit depressive indhold om en verden, som kunne være efter en
atomkrig, greb dybt i hjertet. Blodets meridian er en western- eller en
antiwestern. Den foregår i midten af 1800 tallet i det sydlige USA ved grænsen
til Mexico. En dreng løber hjemmefra, slutter sig til John Joel Glantons bande,
der rider terrænet tyndt i jagten på ufredelige indianere, som de dræber med
koldt blod og skalperer. Efterhånden dræber de også fredelige indianere,
mexicanere, amerikanere, alt hvad der rører på sig, og de vil hæve dusør for
alle skalpene. Det er en barsk flok, de lever med deres heste, sover med dem i
ørkenen, oplever naturen, som vi får malende beskrevet, er altid på jagt efter
skalpe, vand, mad. De kan ikke fungere i et socialt samfund. Da de i en by
bliver inviteret til middag, ender det i ragnarok. Det er en voldelig roman,
der er hele tiden blod og kamp, og selv indbyrdes i banden kan de ikke stole på
hinanden. Hvorfor læse den? Den er pinligt realistisk, hamrende godt skrevet,
og den belyser westernlivet, som det givet har været – meget langt fra John
Wayne. Fakta er: Jeg nød den.