Peter Øvig Knudsen: Blekingegadebanden. Den danske celle:
Gyldendal 2007
434 sider
Pris 299 kr.
I denne uge modtog Peter Øvig Knudsen den fornemme Cavling-pris for sit to-bindsværk om Blekingegadebanden. Det er ikke tilfældigt: Peter Øvig Knudsen har formået at skabe en interessant hybrid mellem en højspændt kriminalroman og en historisk rapport, som handler om intet mindre end kriminel aktivitet og terrorstøtte begået af ærkedanskere i liden Dannevang. Det danske efterretningsvæsen og bagmandspolitiet er blevet rusket godt og grundigt op i, og vores egen statsminister Anders Fogh Rasmussen har angiveligt sagt, at alt skal frem i sagen om Blekingegadebanden, og forfatteren ønsker PET’s arkiver åbnet.
I bind 1, Den danske celle, fortælles historien om, hvorledes idealisten Gotfred Appel og hans samleverske Ulla Hauton samler en gruppe unge omkring sig. Og hvorledes disse unge kommer til at udgøre den danske celle, som de næste ti år begår grov kriminalitet for at skaffe midler til specielt PFLP’s arbejde i mellemøsten. Bogen er en dokumentarisk skildring, som baserer sig på interviews og historiske kilder fra både politi og efterretningsvæsen.
Fair nok at læse om eksempelvis uhyrligheder begået under 2. verdenskrig af danskere. Peter Øvrig Knudsen har f.eks. skrevet om bødlen Ib Birkedal Hansen. Men det var en anden tid og andre situationer.
Men når forfatteren bevæger sig ud af krigstidens skygger og afdækker et skyggedanmark med fjendebilleder, krigsallierede, militærtræning i mellemøsten og kriminalitet i Glostrup nærmest lige her og nu og i hvert fald, mens jeg selv kan huske det – så er det så fascinerende, så afskrækkende, så frygteligt at læse, fordi der inde i mit lille jyske hoved ikke er ét eneste godt argument for den danske celles handlinger.