Anmeldt af Ib Ahnfeldt
Troels Kløvedal: Alle mine morgener på jorden
Gyldendal 2017
448 sider
Pris 300 kr.
Kløvedal har været vor tids kreative alt muligt mand. Han har været værft arbejder, skibselektriker filminstruktør, eventyrer, forfatter, foredragsholder og slet ikke mindst jordomsejler i sin 100 år gamle jernskude, det smukke skib Nordkaperen. Han har i alt haft flere hundrede gaster med på sine togter i Asien og Stillehavet, det må have været en sejlende højskole. For Kløvedal er en begavet og belæst mand, der har sat sig ind i de landes historie og kultur, som han besøger. Han har mødt og på Nordkaperen haft besøg af alle de rigtige og vigtige mennesker på sine ture, og han fortæller her åbenhjertigt sin historie fra barndommen op til nu. Kvinderne har været vigtige elementer i hans liv. Fire ægteskaber er det blevet til, og han har børn med sine koner. Når man læser denne bog, møder man en oplagt og engageret fortæller, der skriver godt og underholdende. Men nu efter læsning er jeg begyndt at tænke på, hvad er det, som han ikke fortæller? Sejlads er ikke altid en stille flugt hen over et smult hav. Der er blæst, ind imellem for meget blæst, så at en forkert bølge kan betyde forlis. Det er sket mere end en gang, at et skib har slået en forlæns kolbøtte med svære materielle skader på skib og rigning. Eller et skib er bare forlist, ingen ved hvordan. Han må være bare lidt bange, når det stormer og bølgerne er seks meter høje. Erik Wedersøe skrev ærligt, da han i en brandert i stormvejr på vej i sit skib til den Engelske kanal klamrede sig til masten og råbte: ”Hvad fanden laver jeg her?” Kløvedal må have haft sygdom om bord, han må have haft ulykker og nedbrud af materiellet. Det er alt sammen en del af at sejle. Men kløvedal har åbenbart kunne håndtere det hele med et glad sind. Så Kløvedal holder af Kløvedal – men han har jo også noget at have det i.