Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup
Sanne Udsen: Alle guds børn
People’s Press
300 sider
Pris 199 kr
Dette er Sanne Udsens anden kriminalroman med Sarah Berthelsen som gennemgående figur. Sarah Berthelsen er advokat og bliver i denne roman ansat på et fornemt advokatkontor, hvor det kræver sin kvinde blot at se præsentabel ud. Det er en femi-krimi, og vi lærer meget om korrekt påklædning, sko og etikette i de høje luftlag. Jo det er en krimi, mordofrene får skåret halsen over med en kniv, men bogen er lige så meget en femi-historie om Sarahs privatliv, hvor hun efter to forliste ægteskaber har lidt problemer med det modsatte køn.
Bogen er velskrevet, og den er spændende, man kommer ligefrem til at holde af den lidt kiksede Sara Berthelsen.