Elsker, elsker ikke

Anmeldt af Eline Andersen

Matthew Arlidge: Elske,  elsker ikke
Oversættelse: Stig W. Jørgensen
 Jentas Forlag 2020
Antal sider: 400 sider
Pris: 349,95 kr.

24 timer – 110 km/t – det er tidsperspektivet og hastigheden på  denne 7. krimi i serien om Helen Grace fra Southampton Central.

Handlingen udspiller sig over 24 timer, hvor plottet rammes fra første kapitel med en hastighed, som giver læseren åndenød. En død kvinde ligger på en øde landevej sætter fortællingen i gear. Hvorfor er hun død? Var hun elsket eller ikke? I kølvandet på disse spørgsmål dukker endnu flere op.

Helen Grace arbejder mod uret, som tæller ned fra 24.

Dette er en underholdende og fængende krimi, hvor oversætteren også formår at fastholde  de fine beskrivelser i den danske version. Hvis hjemmeisolation pga. corona skal tilføres både spænding og udfordring, så er ’Elsker, elsker ikke’ et rigtigt godt bud.