Blomsterdalen

Niviaq Korneliussen: Blomsterdalen

Gyldendal 2020

317 sider

250 kr

Niviaq Korneliussen er grønlænder men har slået sit navn fast som forfatter, oversætter, mentor inden for grønlandsk litteratur. Hun har været medinitiativtager til den Rejsende Forfatterskole og er solgt til udgivelse i flere lande. Nu kommer så Blomsterdalen. Og hvad er det så for en dal? Det er en dal i Østgrønland, der tidligere hed Angmagsssaliq men nu hedder Tasilaq. Forfatteren er draget af denne dal. Hun beskiver den set fra flyet: Det er en stor kusse, en trekant, hvor elven løber ned igennem og bredderne er de store skamlæber, hvor gravstenene står op som stive kussehår. Så fantasi har forfatteren. Hun vil selv gerne begraves her. Jegpersonen er hovedpersonen. Hun er åbent lesbisk og har en lesbisk kæreste i Godthåb. Hun selv søger ind på antropologistudiet i Københavnr. og bliver optaget, men hun passer ikke sine timer og læser ikke sine lektier. Så begynder det at gå skævt for hende. Hun har en kortvarig affære i København, men da hun skrifter sin synd til kæresten, mister hun hende. Hun har det skidt med alle de selvmord, der finder sted i Grønland, og hun beskriver dem kort og sandfærdigt. Det er en fængslende bog fuld af sex og følelser. De har problemer deroppe, men hun har ingen løsninger. Læs den og føl lidt med.

Efterårssorg

Anmeldt af Eline Andersen


Anders de la Motte: Efterårssorg
Modtryk 2020
Sider 495
Pris 299 kr

Efterårssorg er en kvali-vare! Anders de la Motte skriver efterårsstemningen ind i den anden selvstændige del af Skånekvartetten.
Indrømmet; jeg er fan af svenske krimier og denne her stryger til tops blandt de mange eminente fortællinger fra broderlandet. Sproget er nuanceret og har en fængslende tone. Efterårssorg er en fortælling i to parallelle tidslinjer, som løber side om side i den fiktive by Mörkaby. Politikvinden Anna Vesper og datteren Agnes forsøger at starte på en frisk, men havner i en lokalhistorisk tragedie, som tager sit udspring 30 år tidligere.
I 1990 omkom en lokal student i en tragisk ulykke. Siden har det lille samfund forsøgt at glemme eller fortie omstændighederne omkring dødsfaldet. Selv mange år efter vækker dødsfaldet stærke følelser i det lille samfund.
Som politichef hvirvles Anna ind i den efterårssorg, som hviler over Mörkaby og sammen med læseren løfter hun blad for blad den gamle ulykke ind i nutiden.
Anders de la Motte kan sit kram, og bogen er bestemt værd at lade sig underholde af.

De hellige haller

Anmeldt af Ib Ahnfeldt


De Hans Erik Hansen: De hellige haller
Forfatterskabet.dk
160 sider
Pris 150 kr.

Hans Erik Hansen er lærer på Bryrup skole. Han er en kreativ sjæl og har tidligere udgivet børnebøger samt drama. Nu har han så kastet sig over og analyseret , hvad der foregår mellem lektionerne i klasserne i lærerværelset. Det kan være problemer med enkelt individer i klasserne eller problemer med enkelt individer i lærerstaben. Det er sådan set en skole-blog der dækker ti års perioden fra 2010 til 2020. En blog er vanlig vis en internet side med korte tekster, som løbende bliver holdt i live af en ”blogmaster”. Jeg har ikke kunnet finde teksterne på nettet, så det er fristende at kalde værket en dagbog. Men det er en velfortalt dagbog, der afslører, hvorfor jeg aldrig selv kunne være lærer. Der er triste skæbner i lærerstaben og langt mellem de positive oplevelser, men alt det, der fortælles i denne bog, har åbnet mine øjne til lærergerningen. Hans Erik Hansen må godt skrive mere om det her, det er trods alt vores børns liv, der står på spil.