Shakespeares Rivaler

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Shakespeares Rivaler
Elizabethanske sonetdigtere
Oversat og kommenteret af Bjarne Gertz
Parallel originaltekst på engelsk
Det Poetiske bureaus forlag 2020
538 sider
Pris 250 kr

Sonetterne havde deres storhed i den sidste del af 1500 hundrede tallet og den første del af 1600 tallet. En sonet er et digt på et eller flere vers, der hver har 14 linier. Linjerne i verset rimer ofte på en karakteristisk måde, det kan være aa, ab, ac, og somme tider rimer de slet ikke. Dog er de sidste to linjer altid rimet aa. Disse to linjer kaldes coupletten, og de siger noget vigtigt om digtet. Stort set alle sonet digtere skriver deres tekster i jambiske versemål, dog findes også trokæer og enkelte anapester. Sonetperioden varede ca. 20 år og bredte sig ud over Europa fra England til Holland, til Frankrig ,Spanien og Italien. Indholdet i sonetterne var oftest kærlighed, hyppigt uforløst kærlighed, hvor de græske guder var indblandet. Denne bog er et fund for en poetisk sjæl. Den er primært udgivet på engelsk, men særdeles pædagogisk findes en dansk gendigtning eller oversættelse i forbindelse med den originale tekst. Det er simpelt hen et pragtværk, det må have kostet tid og tålmodighed, jeg er fuld af beundring. Og så er der ikke et ord om Shakespeare. Men det var jo også hans rivaler, vi skulle møde.

Giftblanderen

Giftblanderen

Sharon Bolton: Giftblanderen
Jentas 202
Oversat af Per Vadmand
478 sider
Pris 315 kr.

Sharon Bolton er englænder. Hun bor i nærheden af Oxford og har gjort sig meget bemærket med sine krimier. Mest fordi hun skriver fantastisk, og hun har med sine bøger været på bestseller lister i flere lande. Denne her er en perle af en roman, velskrevet, fantasifuld, spændende, og den har et så nuanceret og rigt persongalleri, at det har været nødvendigt at skrive en liste over dramaets personer på bogens første sider. Handlingen forgår i Sabden, en by, der virkeligt eksisterer, men der er plantet et børnehjem til egnen, som har været der i mange år. De tager imod vanskelige børn i alle aldre og har en særdeles skrap omgangsform med børnene. Larry Glasbrook blev dømt for mord på flere af børnene, men det er uklart, om han er den skyldige. Hans datter Cassie kæmper for at bevise hans uskyld, men vi er ikke sikker på, om han er skyldig eller ej. Der er mange flere personer, som vi følger, og byen bliver delt af dem der tror på Larrys skyld og dem der ikke tror på det. Byen har en hekse kult, hvor kvinder mødes om natten til bål, og vi følger et sådant møde, som bestemt ikke er fredeligt. Bogen er værd at læse, for den er spændende og særdeles velskrevet, forfatteren må godt blive nomineret til flere priser, for der er gods i hendes historie.