Tættere end man tror

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Brad Parks: Katastrofen er altid tættere end man tror

Oversat af Rasmus Klitgaard Hansen

Jentas 2019

416 sider

Pris 300 kr.

Brad Parks er uddannet journalist i USA, og dette er hans anden roman. Hans første roman blev meget rost og skaffede ham flere Amerikanske priser. Denne roman er heller ikke dårlig. Plottet er ubehageligt. En nybagt mor vil hente sin lille søn i dagplejen, men han er der ikke, de sociale myndigheder har hentet ham. Hun går til de sociale myndigheder, der fortæller hende, at der er fundet en betydelig mængde kokain i hendes hus, hvorfor hendes barn er tvangsfjernet. Hun er naturligvis knust, hun er ikke misbruger og sælger ikke narko. Myndighederne tror hende ikke og varetægtsfængsler hende. Hun vil bevise, at nogen har plantet kokainen men forstår ikke hvorfor. Vil nogen have hendes barn? Så bliver det indviklet. Hendes bror er narkoman, hendes mand skjuler sit liv for hende og stikker af. Barnet er et resultat af en voldtægt, men voldtægtsmanden er ikke fundet. Der kommer en retssag, hvor hun risikerer dødsstraf, læs hvordan den forløber. Bogen er spændende og er svær at slippe, man kan ikke lade være med at sætte sig i kvindens sted. Det må være en julegaveide – simpelthen.

Hvor flodkrebsene synger

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Delia Owens: Hvor flodkrebsene synger

Gyldendal 2019

Oversat af Anders Juel Michelsen

374 sider

Pris 300 kr.

Denne bog har i ti måneder ligget som nummer 1 på New York Times bestsellerliste, den er solgt til flere end 40 lande og planlægges filmatiseret. Det er fuldt fortjent. Jeg har det sidste år læst flere end 100 romaner af alle slags, og denne er min favorit. Den er simpelthen bare pragtfuld. Forfatteren er amerikaner og zoolog, hun har tidligere skrevet fagbøger, og denne er hendes debut som romanforfatter. Det er både en dannelsesroman og en spændingsroman, der er centreret om pigen Kya Clark. Kya bor ude i marsken ved North Carolinas kyst i en ussel rønne uden nogen form for bekvemmeligheder. Hendes søskende er stukket af hjemmefra, moderen holdt lidt længere, men forsvandt så også. Så var der bare hendes voldelige far til at forsørge sin seksårige datter Kya, men faderen forsvandt også, og Kya stod på egne ben. Hun gik kun en dag i skole, ellers var hun hjemme eller ude i naturen. Hun havde faderens lille båd med en påhængsmotor, og i den udforskede hun marsken, sumpene og Atlantens kyst. Hun blev biolog på den hårde måde, kendte livet i sumpene , både dyr og planter og var ven med mågerne, som samledes om hende på stranden og fik krummer. Hun havde ingen venner, før hun mødte Tate. Han skulle være havbiolog, og den nu 15årige Kya og Tate forelskede sig i hinanden, men han skulle jo væk til universitetet. Kya tjente lidt penge til benzin ved at samle muslinger, som hun solgte til den lokale handelsmand. Tate havde lært hende at læse og skrive, så hun samlede biologisk materiale, som hun beskrev og malede akvareller af. Det var hun helt fantastisk til, hun kunne se på en fjer, vide hvilken fugl den kom fra, og hvor på fuglen den havde siddet. Hun mødte en lokal don Juan, som pralede i sin store flotte båd, og som lovede hende ægteskab, et løfte han løb fra. Ellers havde hun stadig ingen venner men trivedes godt i sin lille båd sammen med dyre- og plantelivet. Ind i historien kommer et voldsomt dødsfald, hvor Kya mistænkes som morder. Det er en bog, man bare må læse, den er spændende, velskrevet, romantisk, rørende, fængslende, jeg har kun roser til den.

Moderne folkefortællinger

Anmeldt af Eline Andersen

Unna Hvid: Moderne folkefortællinger
Forlag BOD 2019
175 sider
Pris 199

Unna Hvid udfordrer med sine 15 versioner af moderne folkefortællinger mine forventninger til en sådan modernisering eller snarere versionering af mere eller mindre kendte fortællinger. Jeg kender til Anne Sextons samlinger og tænker, at Unna har sin helt egen tilgang. Det er blevet til nogle små letlæselige og underholdende fortællinger, som – hvis jeg ikke vidste det – er samtidsfortællinger med et tvist.
Folkefortællingerne  er perfekte til togturen på vej hjem til jul i toget, og det at de bygger på oplæg fra de traditionelle folkefortællinger gør, at man under læsning sidder og gætter lidt med på, hvilket oplæg hver enkelt af de små fortællinger bygger på.

Jeg kan kun anbefale Unnas små fortællinger – de underholder og giver stof til eftertanke.

Rosenreglen

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Liv Nimand Duvå: Rosenreglen

Gyldendal 2019

272 sider

Pris 250 kr.

Her er en perle af en bog, som man ikke møder hver dag. Hovedpersonen er Kathrine også kaldet Kat. Hun er uddannet på kunstakademiet, danner par med Peter, og de er flyttet ind i et nyetableret kollektiv i et gammelt utæt hus. Kathrine får et loftværelse, hvor hun skal udarbejde et performance værk til Århus kunsthal. Hun forestiller sig selv siddende nøgen på et skind med forskellige ting foran sig, som publikum må bruge på hendes krop. På væggene skal der være fotostater af Kathrine som trettenårig, der poserer. Kat trives ikke i kollektivet, hun er for meget sig selv. Som trettenårig var hun model for en fotograf, og hun havde fornemmelsen af, at han spiste hende bid for bid, indtil der ikke var mere at bide i. Hun begyndte at tænke på sig selv som et du, men kroppen var vidne, og den har nu jo endnu, og det er den eneste erindring hun har. Romanens titel Rosenreglen stammer fra hendes mormor, der sagde: Roser skal beskæres, ellers vokser de vildt, og Kat maler vilde roser på væggen, der vokser frit. Hun skifter sin jeg opfattelse mellem jeg og du, og det fungerer, så opførelsen i Århus kunsthal kan opfattes som en hævnakt, endnu en selvskade. Det er en dejlig bog. Men også en bog, det gør ondt at læse.