År for år med Kiekegaard

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Lise Søelund: År for år med Kierkegaard

Forlaget Mellemgaard 2018

293 sider

Pris 180 kr.

Lise Søelund er cand. mag. i idéhistorie med Søren Kirkegaard som speciale. Nu har hun så gjort det næsten umulige, hun har skrevet en bog om Kierkegaard og hans filosofi, der er til at forstå også for ikke specialister. Forfatteren beskriver filosofi og person år for år i Kierkegaards relativt korte liv – han blev kun 42 år. Jeg vidste ikke meget om ham, før jeg læste denne bog. Jeg har forsøgt at læse hans samlede værker (Søren billigudgave) men jeg måtte give op, der var så mange henvisninger og noter, at det var en pestilens. Men nu, jeg har nydt hvert år fra 1813 til 1855 beskrevet her af Søelund. Vi får typisk en kort dansk introduktion til året, så følger et indlæg af Kiekegaards tekst, og derefter kommer en forklaring eller uddybning af teksten af Søelund. Det er glimrende gjort, det er lige før jeg forstod Kierkegaard, da jeg havde læst bogen, og jeg ser med forventning frem til, at lise Søelund ikke kan nære sig for at skrive mere om det samme. Kirkegaard anses for at være eksistentialismens fader. Eksistentialisme er eksistensfilosofi. Den blev samlet op af Sartre, Camus og Simone de Beauvoir samt flere andre i det nittende århundrede, og jeg kan nu sagtens se relationen til Kierkegaard. Et stort tillykke til Lise Søelund, hun han skrive godt og forklare klart.

 

Papa Hemingway

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

A.E. Hotchner: Papa Hemingway – personlige memoirer

Oversat af Knud og Birthe Søgaard

Lindhardt og Ringhof 2018

360 sider

Pris 250 kr

A.E. Hotchner er uddannet jurist, men han har beskæftiget sig mest med journalistik, forfattervirksomhed og dramatik. Hans omfattende viden om Hemingway baserer sig på et varmt venskab mellem de to mænd startende i 1948 og varende helt til Hemingways tragiske død i 1961. Hemingway behøver næppe nogen omfattende præsentation. Han var en af århundredets største amerikanske forfattere med bøger som Den gamle mand og havet, Over floden ind i skovene, Farvel til våbnene og mange andre. Papa Hemingway udkom første gang i 1965 men foreligger nu som en let redigeret genudgivelse. Hvordan var han så, Hemingway? Som vi helst vil huske ham var han en livsglad, næsten manisk mand, der elskede jagt og fiskeri samt andre mennesker. Han var gavmild, rejselysten, rejste Europa tynd sammen med sin kone og vennerne. I Spanien elskede han tyrefægtning, som han vidste alt om og besøgte i perioder dagligt. Som skribent var han flittig og meget omhyggelig med sit sprog. Han omskrev sine noveller, artikler og bøger flere gange og rettede igen og igen for at nå perfektionen, der måtte ikke være et ord for meget, så sproget er korte sætninger, som siger det, der skal siges og ikke mere. Naturligvis fik han Nobelprisen. Han drak ofte tæt og festede ved hver lejlighed. Hans barndom ved vi ikke meget om. Moderen var ikke meget værd og faderen skød sig. Denne arv måtte han bære i sit liv, og han blev til sidst deprimeret, paranoid med vrangforestillinger og endte med at skyde sig selv. Det er en gribende bog, som det er en fornøjelse at læse. Så meget appetit på livet, så meget omsorg og gavmildhed, så stor en viden og så mange erfaringer. Det er den bedste biografi, jeg til dato har læst.

Den, der lever stille

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Leonora Christina Skov: Den, der lever stille

Politikens forlag 2018

416 sider

Pris 300 kr.

Leonora Christina Skov er mag art. i litteraturvidenskab, og hun har tidligere udgivet fem romaner, som er oversat til flere sprog. Derudover er hun litteraturanmelder for Weekendavisen. Hun skriver godt. Denne roman er en erindringsroman om hendes barndom og specielt om hendes mor, der anklager hende for med hendes liv som lesbisk at have påført moderen brystkræft. Naturligvis er Leonora Skov ked af det, men en dialog med forældrene er en umulighed. Vi læser om Leonora Skovs flytten rundt i København, om hendes forskellige lesbiske veninder, som hun skifter ud med årene, til hun finder Annette, der bliver permanent. Forholdet til forældrene er næsten ubærligt. Moderen bliver mere og mere syg, får den ene kemokur efter den anden, og de hjælper en tid, men så kommer kræften tilbage. Og stadig er det alt sammen Leonoras skyld. Jeg spørger mig selv hvorfor jeg har læst denne bog. Hvor interessant er det egentlig at læse om en lesbisk kvinde og hendes problemer med forældrene. Men den har givet mig noget—- bogen. Et indblik i en lesbisk verden, som jeg ikke havde før, et indblik i de medfølgende familiekonflikter, som er afgrundsdybe men forhåbentlig specifikke for lige netop denne familie. Lad bogen finde sit publikum, det fortjener den.

Over floden- ind i skovene

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Ernest Hemingway: Over floden ind i skovene

Oversat af Georgjedde

Lindhardt og Ringhof 2018

311 sider

Pris 200 kr.

Hemingway (1899-1961) er en af det 20. århundredes største forfattere, og jeg tror ikke, at han behøver en nærmere præsentation. Han har skrevet 15 romaner og fået Nobel prisen i litteratur. Det forstår man, når man læser denne bog. Den foregår i Venedig kort efter 2. verdenskrig. Vores helt oberst Richard Cantwell, som er 50 år, forelsker sig stormende i en 19 årig skønhed og grevinde, Renata, og kærligheden er gengældt. De oplever hinanden i Venedigs gondoler, i hans luksuriøse hotelværelse og på byens barer, mest Harrys bar. Man kan godt fare vild i Venedig, men obersten kender byens veje og vandveje og han elsker byen. Hemingway formår at give obersten det sprog, som han ville bruge i sin deling, kort knapt og præcist, og Renata får et andet sprog, mildere og mere hverdagsagtigt. Men de ved, at det aldrig bliver de to. Deres tid sammen er begrænset. Der er ingen flod at krydse over, ingen skov at gå ind i. men general Jackson sagde ved den lejlighed, hvor han blev dræbt: Nej, nej, lad os gå over floden og holde rast i skovens skygge. Det er en uforglemmelig bog.

Mussolinikanalen 2

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Antonio Pennacchi: Mussolinikanalen 2

Oversat af Thomas Harder

Gyldendal 2017

440 sider

Pris 300 kr.

I 2013 udgav denne forfatter Mussolinikanalen, som var et pragtstykke om italiensk kultur og historie fra 1900 til efter anden verdenskrig. Nu kommer så efterfølgeren om historien fra den amerikanske landgang i Italien under anden verdenskrig til 1960’erne. Forfatteren siger, at der måske kommer en fortsættelse, gid det må være så vel. Vi får den amerikanske invasion af Italien, det pludselige skift i det italienske folk, som ikke længere vil have Hitler og hans fascisme men vil have amerikanerne, deres cigaretter og dollars. I Mussolinikanalen fulgte vi en familie, Peruzzi, der var umådelig stor med bedsteforældre børn, børnebørn fætre og kusiner, onkler og tanter. De er også centrale i denne bog. Vi hører mest konsekvent om Diomede, et rødhåret, utæmmeligt barn med en umådelig stor penis. Han var fantastisk til at kaste med sten, og som voksen blev han byggematador. Der er talrige historier flettet ind i bogen og et hav af navne samt geografiske byer og steder, som jeg kun har en anelse om hvor ligger. Bag i bogen er der en referenceliste og en navneliste, for alle personerne og begivenhederne er historisk korrekte. Sproget er herligt, det skal ligne en italiensk dialekt: Gu fa’er i skuret, så er tonen lagt an. Det er morsomt, sprudlende, menneskeligt og fantastisk godt fortalt. Gid alle historiebøger var skrevet sådan.

En lykkelig mands død

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Giorgio Fontana: En lykkelig mands død

Oversat af Lorens Juul Madsen

Tiderne skifter 2017

279 sider

Pris 250 kr.

Giogio Fontana er italiener, og dette er hans første bog på dansk. Den er ganske glimrende. Hovedpersonen er den offentlig anklager i Milano Giacomo Calnaghi. Hans far blev dræbt af fascisterne under anden verdenskrig, selv ved han ikke hvad han skal mene om det hele nu i begyndelsen af firserne. Der er kommunisterne, der bekriger de højreorienterede, som vil indføre et nyt autoritært system. Et mord på en politiker skal Calnaghi efterforske, og han har det ikke godt med det. Han er klar over, at han selv er et muligt mordoffer, men han nægter at få politibeskyttelse. Han mener egentlig ikke, at vold og fængsel af demonstranter har nogen værdi. Det skaber bare mere had og sult efter hævn. Selv føler han sig upolitisk i partisammenhæng, og han vil gerne tale med dem, der har øvet vold og drab i troen på deres politiske system. Men det er umuligt at kommunikere med de røde oprørere, de lytter ikke, spytter bare på ham og kalder ham et svin. Calnaghi har kone og børn, men han ser dem sjældent, for de bor et godt stykke uden for Milano. Så han bruger al sin tid på sit arbejde. Om han er lykkelig? Det kan han umuligt være, væk fra sine kære, i konstant livsfare, men ind imellem føler han sig kortvarigt lykkelig. Han, der prøver at skabe dialog, forsoning bliver offer for sin egen naivitet. Det er en god bog, som dækker problemstillingen glimrende. Straf og hævn er til debat, og det er godt. Det er en lille bog men med et stort indhold.