Dødevaskeren

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Sara Omar: Dødevaskeren

Politikens forlag 2017

336 sider

Pris 300 kr.

Sara Omar er kurder, men hun har boet i Danmark siden 2001, hvor hun var 15 år gammel. Hun har klaret sig godt i Danmark, hvor hun læser statskundskab og sidder i flere bestyrelser i kvindeorganisationer. Hun har tidligere udgivet digte, men denne bog er hendes romandebut. Det er et brag af en debut. Bogen starter på Skejby sygehus, hvor pigen Frmesk nu som 30 årig er indlagt og opereret, for hvad ved vi ikke. Her har hun samtaler med en medicinstuderende kurdisk pige, der har en stærkt besidderisk far, som kontrollerer hende uafbrudt og vil have hende gift med en fætter. Frmesk er født i Kurdistan i 1986 i et fundamentalistisk islamisk miljø. Hun var uønsket af faderen, som ville have en dreng, og den lede far truede med i alvor at grave hende levende ned i jorden. Moderen turde ikke have pigen hos sig, hvorfor mormoderen trådte til og overtog den lille pige. Mormoderen var troende islamisk, og der var ingen grænser for, hvor megen kærlighed, den lille pige fik. Vi følger Frmesk til hun i 1991 fylder fem år. Det er fem år mættet med vold og krig, hvor bombardementer i byen næsten er dagligdags. Islam og Allah betyder alt. Døde kvinder, og dem er der mange af, skal vaskes tre gange for blod og snavs i henhold til koranen, før de kan begraves, og ingen andre vil befatte sig med dette end Frmesks mormor, hun er altså dødevasker, ikke nogen smigrende titel. Det er en fantastisk bog, så fremmedartet og uhyggelig, at man spørger sig selv: Kan dette være virkelighed i vore dage, og man tror på, at det er det. Jeg læste den ud i en køre og takker forfatteren for det indblik i den islamiske kultur, den har givet mig.

Min tid med Judy

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Niels Martinov: Min tid med Judy

Forlaget Mellemgaard 2017

174 sider

Pris: Set til 140 kr.

Martinov har tidligere udgivet tre kriminalromaner samt nogle kriminoveller. Jeg har læst romanen Du er en ond mand, og jeg fandt den spændende. Denne her novellesamling er jeg mere forbeholden over for. Der er 14 noveller, og de er alle grumme hver på sin måde. Jeg tænker Roald Dahl og Villy Sørensen, de er bare endnu mere grumme. Der er vold, sex, kannibalisme, og i nogle af novellerne er disse elementer pointen, selv om jeg har svært ved at se det som andet end udsnit af 15 cm tid uden begyndelse eller pointe til slut. De er ikke alle sammen sådan, der er gode noveller ibland, som overrasker i slutningen og som gør, at jeg tør sige: Giv den som mandelgave.

Et hummerliv

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Erik Fosnes Hansen: Et hummerliv

Oversat af Sara Koch

Gyldendal 2017

384 sider

Pris 300 kr.

Erik Fosnes Hansen er nordmand. Han slog sig bragende igennem i 1990 med bogen Salme ved rejsens afslutning. Siden er det blevet til flere prisbelønnede romaner, og han er oversat til mere end 35 sprog. Denne bog er pragtfuld. Den er også gammeldags. Den foregår omkring 1980 på et fornemt, større højfjeldshotel i Norge. Fortælleren er Sedgewich, kaldet Sedd, der er 14 år. Faderen var en indisk læge, men han døde før Sedd blev født. Moderen stak af fra forældre og barn, måske til Indien, men væk er hun. Sedd lever nu med sin bedstefar, som er en statelig gammel mand og fjerde generation af ejere af hotellet, og sin bedstemor, som er Østriger og kan have et heftigt temperament. Den faste stab består desuden af kokken Jim, som er dygtig og meget loyal. Sedd passer sin skole og hjælper til på hotellet med alt muligt. Ved en større middag falder bankdirektøren død om ved spisebordet, men Sedd har lært genoplivning og giver den store mand kunstigt åndedræt og hjertemassage, desværre uden effekt. Alle er imponerede over Sedds indsats, og bankdirektørfruen giver Sedd mandens kamera – et Leica. Den nye bankdirektør har en datter på 11 år, Karoline, som er meget avanceret for sin alder og kaster sit blik på Sedd. Men han er ikke særlig interesseret. Han lærer dog Karoline et spille minigolf og at svømme. Hotellet går dårligere og dårligere, de satans charterselskaber sender folk ned i varmen i stedet for op på fjeldet. Bedstefar nægter at forstå det, han klæder sig dyrt og lever som han plejede, selvom kassen er tom. Sedd kan ikke længere købe fotoartikler på kredit, og han fornemmer, hvor det bærer hen. Bedstefar accepterer af nød at holde en stor fest med notoriske bøller. Du skal læse hvordan det spænder af. Det gør ondt langt ind i maven. Hvem er så hummeren? Det må være bedstefar, et kvalitetsindivid, der har fået amputeret sin ene arm – af charterbranchen. (Du kan finde den manglende klo bag på bogen)

Øje for øje

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Paul Cleave: Øje for øje

Oversat af Rasmus Klitgaard Hanen

Jentas 2017

448 sider

Pris 300 kr

Paul Cleave er fra Christchurch i New Zealand, og dette er sjette bind i hans Christchurch Noir serie. Hans bøger plejer at være handlings- og spændingsmættede, hvorfor han er tildelt flere priser. Denne bog er også drønspændende. Theodore Tate er vores helt fra de tidligere bøger. Han var politiefterforsker, blev fyret, så selvstændig detektiv og alkoholiseret, men nu er han tilbage i korpset og har været tørlagt i to år. Hans ven i korpset Carl Schroder fik en kugle i hjernen og lå længe i koma. Kuglen kunne ikke fjernes, og han blev fyret fra politiet. Nu løslades en voldtægtsforbryder fra fængslet, og han ser sit voldtægtsoffer på en tankstation. Han følger hende, bryder ind i hendes hus og vil voldtage hende igen. Men Schroder har set det ske, og han tager ud i offerets hus, får uskadeliggjort forbryderen, og så udbeder offeret sig fem minutter alene med skurken. Faktisk dræber hun ham, og Schroder kører liget ud til banelegemet og kaster det foran toget. Dette starter en række mord på mennesker, som alle mener er skyldige i mord, men som er gået fri i retssystemet. Læseren ved godt, at det er Schroder, der begår disse mord, og Tate er medvider, men han hjælper ligefrem Schroder og kan ikke arrestere ham, da Schroder har en klemme på ham. Men det bliver pinligt, hvad nu, hvis den, Schroder dræber, faktisk er uskyldig? Det bliver herefter en kamp mellem de to gamle venner på liv og død. Der er masser af action i denne bog, der sætter spørgsmålstegn ved selvtægt. Men jeg kan lide den, lige så meget på grund af tonen i den.