En hjælpende hånd

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

2

Gillian Flynn: En hjælpende hånd

Oversat af Nanna Lund

Gads forlag 2015

105 små sider

Pris 50 kr.

Dette er en gysernovelle af de gode. En næsten 30 årig kvinde, der ernærer sig ved at give håndsex og at være clairvoyant, møder på sit arbejde en rig, smuk kvinde, som har et fremtrædende job. Denne kvinde fortæller om sit problem, at hun lever med sin mand, som rejser meget, mandens søn fra tidligere, samt deres fælles barn. Hun er bange især for mandens barn, som hun frygter vil tage livet af hende. Vores sexarbejder besøger hjemmet, som er victoriansk udvendigt men ultramoderne i sit indre. Hun møder mandens søn, som siger, at hun skal dø. Der er vi så. Er mandens femtenårige søn en psykopatisk morder, eller er der en helt anden dagsorden? Novellen slutter uforløst, man spørger sig selv, hvad sker der, men det må man gætte sig til. Bogen er hurtigt læst, for siderne er meget små, men den er spændende og rummer mulighed for mange løsninger, som man altså ikke får. Jeg har gættet mig til min egen løsning.

 

Min mormor hilser og siger undskyld

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

mormor

Fredrik Backman: Min mormor hilser og siger undskyld

Oversat af Louise Ardenfelt Ravnild

People’sPress 2015

462 sider

Pris 300 kr.

Backman fik sin debut: En mand der hedder Ove i 2012, og den var formidabel. Så fulgte Britt- Marie var her, og jeg læste den med glæde. Hvad har vi så her? En varm bog om en mormor, der er en gammel Pippi Langstrømpe. Hun var oprindelig kirurg og rejste til alle verdens brændpunkter for at redde liv. Nu er hun 77, ryger som en skorsten, kører bil uden kørekort og render nøgen rundt i lufthavnen i protest mod deres sikkerhedscheck. Hun er selvfølgelig mormor for nogen, nemlig Elsa, der er næsten otte år gammel, men som er utrolig gammelklog og velbegavet. Mormor opfinder et eventyrunivers, hvori der er seks kongeriger, det, vi hører mest om, er riget i Landet Næsten Vågen som hedder Miamas. Der er der væsener, som vi slet ikke kender, men mormor gør dem levende for Elsa. Elsa bor i en etageejendom, hvor mormor også bor. Vi møder alle dem, der er i opgangen nærmest som karikaturer, og de er vidt forskellige. Blandt andre møder vi Britt-Marie og hendes Kent igen. De kan ikke sammen i denne opgang, men Elsa gør en forskel. Hun bliver venner med dem alle og finder ud af, at de har en fælles forbindelse til mormor. Jeg synes, det er en dejlig bog, fuld af fantasi og morsomme episoder, men den er ”løsere” komponeret end Ove og Britt-Marie. Jeg spørger mig selv, hvem den henvender sig til. Egentlig vil børn også nok nyde den som højtlæsning, og barnlige sjæle (som jeg) skal bare gå i gang.