Rejsebureauet Thompson & Co

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

jules verne

Jules Verne: Rejsebureauet Thompson & Co.

Oversat af Leif Rasmussen

Bureauets lommebibliotek 2015

622 små sider

Pris 125 kr.

Jules Verne døde i 1905, men hans søn udgav efter faderens død denne bog i 1907. Sønnen formodes at have redigeret værket, men det er det ikke blevet ringe af. Det er stadig Jules Verne i topform, men bogen har aldrig været udgivet på skandinavisk før. Bogen er fuld af snorige påfund, humor, og alt, simpelt hen alt hvad der kan gå galt går galt. Der er priskrig i London mellem to rejseselskaber om en rundrejse i Atlanten til Azorerne, Madeira og de Canariske øer. Prisen kommer så langt ned, at kvaliteten må lide. Deltagerne er højst forskellige, og der er mange ”typer” blandt dem, som er ramt på kornet. Vores helt Robert har fået et job på turen som tolk (behersker alle sprog (hm!)) samt rejsefører (han har aldrig sat sine ben nogen af de steder, hvor de skal hen), men man kan komme langt med Baedecker. Skibet er nærmest skrotningsmodent, og det vælter ud af skorstenen med kvælende sort røg fra maskinen, som er fra en fjern fortid. De oplever en masse på denne tur, både gode og dårlige ting, og turisterne på denne tur opfører sig i overensstemmelse med deres type. Drengerøve, (som jeg) der har læst alt på dansk af jules Verne skal absolut læse denne perle for at være med i klubben, den er morsom, rørende, spændende, oplysende, men stor litteratur – næppe.

 

Kvinden i toget

Anmeldelse af Eline Andersen

tog

Paula Hawkins: Kvinden i toget
Oversat af Steffen Rayburn-Maarup
Gyldendal 2015
398 sider
Pris: 299,95 kr

Ualmindelig velsmurt femikrimi. Det er Hawkins ”Kvinden i toget”. Hawkins sætter et plot på skinner og følger op med billettering undervejs. Kvinden i toget er den Rachel, som er midt i 30’erne. Hun er ved at drikke sig ihjel og tager hver dag toget ind til London, for at lave ingenting. Hun er blevet fyret for sit alkoholmisbrug, hvilket hun har valgt ikke at fortælle hverken veninde eller moder.

Rachel er helt til rotterne og så langt ude, at hun generer ex-manden Tom i hans nye ægteskab. Men hver dag kører hun med toget forbi rækken af huse, hvor også ex-manden stadig bor. I et af de andre huse er der også et par. Bag togruden begynder Rachel at digte historien om det perfekte par i det lille hus ved jernbanen. Hun navngiver dem Jess og Jason. Jason tager på arbejde om dagen, Jess hygger rundt derhjemme. Men så en dag har Jess besøg af en mand, som ikke er hendes mand, og så med et forsvinder hun og bliver væk. Jess og Jason er naturligvis i virkeligheden slet ikke Hr og Fru J.

Spørgsmålene hober sig op på skinnerne i krimien: Hvad er det for mænd, kvinder gifter sig med? Kender vi dem, vi gifter os med? Og dem vi flirter med? Kender vi vores egne forestillinger om mand og kvinde? Om ægteskab og parforhold? Hvornår er karrieren vigtigere end kærligheden?

Det er gammelkendte spørgsmål, som i toget mod plottet får en finurlig drejning og bliver skellettet til en virkelig god portion underholdning. Hawkins krimi er fyldt med kvindestemmer, som hver giver deres fortælling og udlægning af motiver og mål. Ret tidligt havde jeg et bud, hvor endestationen ville være for ”kvinden i toget” men det gjorde ikke rejsen kedelig – tværtimod. Jeg kan kun anbefale at indløse billet til et tur i toget.

 

Min ukendte bror

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

lyngsø

Niels Lyngsø: Min ukendte bror

Gyldendal 2015

320 sider

Pris 300 kr.

Niels Lyngsø har siden 1992 skrevet digte og en enkelt roman i 1992. Dette er således hans anden roman, og den er vellykket. Titlen er lidt mystisk, den antyder, at der er et jeg, men bogen fortæller ikke hvem dette jeg er. Hovedpersonen Hans- Peter optræder ikke som ”jeg” person, så der er en fortæller. Hvem denne fortæller er, ved jeg ikke, men ”jeg” personen optræder flere steder, hvor læseren siger hovsa, hvad er nu det? Lad det ligge. Hans-Peter møder vi på helikopterplatformen på toppen af Rigshospitalet. Her venter han på, at et rumskib skal komme og samle ham op. Naturligvis bliver han pågrebet og indlagt på psykiatrisk afdeling, og hans liv bliver rullet op gennem samtaler med en psykoterapeut. Han har levet sin barndom i Skovlunde, hvor han havde omgang med personer på den nærliggende flyveplads. Han er ekstremt godt begavet og interesserer sig meget for rumforskning, og så behersker han jeg ved ikke hvor mange sprog, både antikke og levende. Vi får hans udvikling i skolen og i forhold til kvinder, og der går ham det godt, til han ruinerer det hele. Jeg sidder uforløst, hvordan går det ham, al den kærlighed og alle de goder, han har, er de bare væk? Det er en psykologisk spændingsroman uden mord og vold. Den er ekstremt læseværdig, men jeg vi have mere. Hvad sker der denne rodløse Mensa fyr? Du skal til det igen Lyngsø, Giv mig mere.

Drengen fra Godhavn

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

godhavn

Ole Tornbjerg: Drengen fra Godhavn

Politikens forlag 2015

324 sider

Pris 240 kr.

Ole Tornbjerg skriver sammen med Øbro kriminalromaner med hovedpersonen Katrine Wraa, og det har de jo gjort godt. Dette er Tornbjergs romandebut, og den er inspireret af virkelige hændelser. Behandlingshjemmet Godhavn ved Tisvildeleje eksisterer skam, og der har også været klager over behandlingen af børnene. I romanen her står det virkeligt slemt til. 13 årige Kalle har det lidt svært med skolen, han pjækker og passer ikke sine ting. Han har også stjålet penge fra sin mor, så det ender med at han kommer til Godhavn. På dette center er der halvtreds drenge i alle aldersklasser. Alle har de tilpasningsproblemer. De lever under kummerlige forhold, hvor dagens ret er tørre tæsk. Man har indtryk af, at såvel lederen som lærerne er psykopater. Kalle kan ikke passe ind. Han vil hjem til sin mor og sine to søstre, så han laver det ene flugtforsøg efter det andet, og han bliver grundigt banket af lederen hver gang. Også eleverne imellem er der problemer, visse af de større drenge misbruger de mindre, og det gør en af lærerne såmænd også. Det er grum læsning dette her, der er langt mellem solstrålerne, hvis der overhovedet er nogen, men det er en velskrevet historie om sande forhold i 1950erne, og man spørger sig selv, hvad skal der dog blive af de arme drenge? Læs den og skam jer på samfundets vegne.