Ikonen

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

ikonen

Nina Vad Holtum: Ikonen

Clausen publishing 2014

304 sider

pris 250 kr.

Nina Vad Holtum er ud af en kunstnerisk slægt og hun selv har altid været fascineret af ikoner. Dette er hendes debutroman En ikon er et religiøst billede med rødder i den ortodokse kirke oftest malet med tempera, der er en farveemulsion bundet sammen med oftest æg, og billedet er malet på en træplade. De gamle ikoner stammer helt tilbage fra middelalderen og kan groft inddeles i de russiske ikoner og de byzantinske ikoner. I denne roman er helten Lærke Lind, som er specialist i at restaurere gamle ikoner. Hun har været gift med Steen i 20 år, men han har nu fundet en yngre model. Midt i skilsmissen bliver hun bedt om at vurdere en gammel ikon, som kongehuset har fået. Lærke får mistanke om, at det er en sjælden russisk ikon malet af en verdenskendt mester, og hun skal søge hjælp til vurderingen samt til at fastslå ikonens historie. Det bringer hende til Prag og til Sct Petersborg, men nogen forsøget at bemægtige sig ikonen for enhver pris. Historien er godt fortalt, og man får noget at vide om ikoner. Der er et vist mål af spænding i romanen, hvorfor den også er nomineret til BogForums debutantpris 2014. Den er bestemt værd at læse.

 

Rød som blod

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

simukka

Salla Simukka: Rød som blod

Oversat af Birgita Bonde

Gyldendal 2014

265 sider

pris 250 kr.

Denne ungdomsbog kunne ligeså godt været skrevet til voksne, for den er faktisk både velskrevet og spændende. Vi kan vente både bind to og bind tre i denne trilogi, der er solgt til talrige lande. Vores helt er en gymnasiepige, der hedder Lumikki. Hun er en enspænder og udstyret med sund fornuft og en fortræffelig fysik. Hun begynder ofte morgenen på skolen med at søge ind i mørkekammeret for at falde til ro. En morgen er der hængt 500 eurosedler op til tørre i mørkekammeret, og der lugter af blod. Senere på dagen, da hun kikker derind, er pengene væk, men hun erfarer, hvem der har hentet dem, det har tre af hendes klassekammerater, en af dem har fundet pengene i en pose i haven. Der er naturligvis nogen, der savner pengene, og det gør det farligt, for det er narkopenge. Alt peger på, at det er faderen til en af de tre, som er politimand i narkopolitiet, som modtager bestikkelse af narkobaroner mod at oplyse om razziaer. Lumikki bliver blandet ind i sagen, og hun bliver klædt ud som snehvide og smuglet ind til narkokartellets årlige fest, hvor hun kan udpege bagmanden og afsløre et lig i en fryser. Lumikki er en kombination af Saga Noren og Lisbeth Salander, hun er ikke spor selvusikker, som man kunne vente det af en gymnasiepige, men jeg kan lide hende, og jeg vil spændt følge med i de næste bind.

 

Den farveløse Tsukuru Tazakis pilgrimsår

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

tsukuru

Haruki Murakami: Den farveløse Tsukuru Tazakis pilgrimsår

Oversat af Mette Holm

Forlaget Klim 1014

302 sider

Pris 299 kr.

Tsukuru Tazaki er ikke nogen. Han er farveløs og uden indhold, synes han selv. I gymnasiet holder han fast sammen med fire andre, to piger og to drenge, men en dag får han at vide, at han er uønsket i gruppen. Han får ikke at vide hvorfor, de vil bare ikke se ham mere. Det går Tsukuru meget på. Han har selvmordstanker og isolerer sig socialt. Tsukuru har altid interesseret sig for jernbanestationer, og han uddanner sig som civilingeniør med speciale i stationer og får også et job som stationsbygger og reparatør. Han har få venner, og når han får en ven, forsvinder han lige pludselig. Han har kendt få kvinder, men en dag møder han pigen Sara, der er to år ældre end han. Hun fortæller, at hun har en følelse af, at han ikke er der fuldt og helt, og han fortæller hende om ungdomsgruppen. Hun mener, at han her 16 år efter skal opsøge de fire og få at vide, hvorfor han blev kasseret. Den bagage skal væk, før hun vil i seng med ham igen. Så det gør han. Det er en pragtfuld bog denne her, fortalt så englene synger og som kun Murakami kan, og der er flere lag i den. Hvad finder han, når han opsøger de fire venner, hvad foregik der i gruppen, og hvor er de i livet i dag. Hvad vil der ske med Sara, vil hun ham eller vil hun ham ikke? Man lever sig i den grad ind i bogen, at man ikke kan bære, når noget er ubærligt, den måtte godt have været 300 sider længere.

 

 

 

Creole Belle

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

dave

James Lee Burke: Creole Belle

Oversat af Ole Lindegård Henriksen

Hovedland 2014

571 sider

Pris 299 kr.

Burke er ikke nogen ung mand, faktisk er han 78 år, og han har gennem årene været en myreflittig romanskribent. 31 romaner er det blevet til, og de 19 er med den gennemgående figur Dave Robicheaux. Robicheaux er alkoholiker, i denne bog er han tørlagt og deltager i AA. Han er ansat ved kriminalpolitiet i Atlanta, og han arbejder ofte sammen med sin gamle ven privatdetektiven Clete, der bestemt ikke er tørlagt. Her er hele scenariet malet op, så man kan se det for sig, lugte det og smage det. Der er forfald, støv og snavs. Forbrydere både små og store, narkosmuglere, gamle naziforbrydere og lyden af new Orleans musik. Det gennemgående plot er sådan set tyndt. En ung pige findes dræbt og støbt ind i is. Hun er søster til en kendt sangerinde, som nu også er kidnappet, så Robicheaux må rede trådene ud. Det går ikke stille for sig, der er slåskampe, skyderier og blodet fosser. Det er en fryd at læse Burke. Han fortæller så levende, at bogens 571 sider ikke er en side for meget, man er med hele tiden og man er i fandens godt selskab. Jeg sad klistret til siderne i min stol i mange timer.