1Q84

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup

 

 

 

Haruki Murakami: 1Q84

Oversat af  Mette Holm

Klim 2011

403 sider

Pris 349 kr.

Haruki Murakami har med denne bog udgivet første bind af sin
trilogi 1Q84, og det er et brag af en bog. Desværre skal vi vente til 29.
november for at få andet bind og til 29. august 2012 for at få sidste bind. Den
ventetid er næsten ikke til at holde ud. Vi er i Tokyo 1984. Bogens ene hovedperson,
Aomame, er kampsportsinstruktør og massør, og i sin fritid er hun lejemorder
med speciale i voldelige ægtemænd. Hun gør det diskret, det ligner naturlig død.
Nu har hun fået en kontrakt på en leder af en religiøs sekt ude i bjergene. Det
bliver ikke nemt, men hvordan det går, må vi vente med at finde ud af til næste
bind. Bogens anden hovedperson, Tengo, er matematiklærer og i sin fritid
forfatter, som dog ikke har udgivet noget endnu. Nu bliver han af sin redaktør
bedt om at omskrive en roman indsendt til en konkurrence af en 17 årig
skoleelev, Fukaeri, som viser sig at være svært ordblind, og hun har dikteret
denne yderst talentfulde roman til sin veninde. Romanen vinder prisen og bliver
en kæmpesucces, men truslen om afsløring af bedraget er overhængende. Fukaeri
er barn af en leder i en religiøs sekt ude i bjergene…. Så romanen efterlader
os der, hvor en religiøs leder skal aflives, Fukaeri er forsvundet, ingen ved
hvorhen, så det er lige der, hvor romanen bliver rigtig spændende og uhyggelig.
Bogens titel har en reference til Orwells bog 1984, Q står for questionmark, og
der er spørgsmål nok. Flere forskellige virkeligheder præsenteres, og der er
forekomst af little people, små væsener, der kommer ud af munden, og som kan
ændre størrelse. De optræder i Fukaeris roman men også hos en svært mishandlet
10 årig pige.

Denne bog har været godt selskab, en af årets bedste romaner,
og jeg forbander den time, hvor jeg blev færdig med at læse den.

Glasslottet

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup

 

 

 

Jeannette Walls: Glasslottet

Oversat af Alis Friis Caspersen

Hr Ferdinand 2011

389 sider

Pris 299 kr.

Jeanette Walls erindringer om sin barndom og opvækst er så
aparte og barske, at det gør ondt indeni. Tre år gammel kogte hun pølser på et
gaskomfur, der gik ild i hende og hun blev slemt forbrændt, men hendes far
bortførte hende fra hospitalet, og få dage senere kogte hun pølser igen. Stor
pige sagde mor. Familien var altid på farten på flugt fra myndigheder og kreditorer.
Somme tider gik børnene i skole, og somme tider blev de undervist af mor og
far. Begge forældre var velbegavede, faderen var nærmest et teknisk geni, og
moderen malede og skrev. Penge havde familien sjældent, og det var dagens
orden, at der ikke var hverken mad eller tøj – børnene måtte stjæle mad fra
skraldespandene, og naturligvis var der ikke noget, der hed jule- og fødselsdagsgaver,
børnene fik i stedet en stjerne fra nattehimlen, som måtte være helt deres
egen. Faderen var alkoholiker og blev voldelig når han drak, hvilket han gjorde
stort set konstant. Nomadelivet endte i faderens hjemby, et lille hul i jorden,
hvor de boede i et lille skur med regn gennem taget uden at have råd til noget
at fyre med. Børnene gik for lud og koldt vand. Midt i alt det desperate er
bogen gennemsyret af en kærlighed fra forældrene til børnene og fra børnene til
forældrene. Børnene syntes, at deres barndom var ganske normal, og de var
temmelig gamle, før de kunne se familien udefra. Hvordan er det da gået disse
børn? Det er gået godt. Jeg tror, det skyldes kærligheden.

 

 

Hilsen fra Rexville

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup

 

 

 

Susanne Staun: Hilsen fra Rexville

Gyldendal 2011

300 sider

Pris 299 kr.

Dette er en mørk og grusom krimi med den samme hovedperson
som i den forrige roman, Døderummet, nemlig retsmedicineren Maria Krause. Maria
Krause er en blød person i en hård skal. Hun ryger Cecil, gemmer skodderne i
baglommen, bæller rødvin for at sove, selv om det ikke hjælper, og hun
fantaserer meget om den datter, som hun ikke har. Plottet i romanen handler om
fænomenet Münchausen by proxy. Ved denne sygdom påfører oftest moderen sit barn
sygdomme og lidelser for selv at opnå opmærksomhed. En lille pige skamferes da
nogen har hældt ætsende afløbsrens over hende mens hun sov til middag. Kun moderen
eller faderen kan have gjort det. Ind i historien kommer en mailkorrespondance
mellem Maria Krause og ”e”, som fortæller en grusom historie. Dette er en
gribende roman, der borer dybt ind i maven, den er spændende og velskrevet men
ikke spor morsom.

 

 

Slottet ved det Liguriske hav

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup

 

 

 

Henning Mortensen: Slottet ved det liguriske hav

Gyldendal 2011

168 sider

Pris 199 kr.

Henning Mortensen har været en flittig forfatter med blandt
andet Ib Nielsen sagaen i ti bind og Sondrup trilogien. I 2009 udgav han
romanen Det blanke vand, som også er anmeldt her. I denne bog mødte vi Victor
og Julia som et forfinet ægtepar, gartneren Henry med en fortid i
fremmedlegionen og husbestyrerinden den veldrejede Lilian. Julia og Henry havde
en affære, og Victor hyggede sig lidt med Lilian. Da bogen sluttede, var Julia
og Henry på vej til Sydfrankrig, Lilian var blevet fyret og Victor var
brandoffer i en ildebrand i deres store hus. Slottet ved et liguriske hav er en
fortsættelse af Det blanke vand, og det er et glædeligt gensyn. Victor bor nu i
sommerhuset i Nordsjælland, hvor han psykisk og fysisk efter branden skal
restituere sig. Han har en let kontakt til Lilian, som ønsker mere, og en
kontakt til Julia, som nu danner par med Henry. Henrys fortid indhenter ham, og
Victor bliver bedt om at hjælpe Henry ud af kniben. Historien er fortalt i jeg
form, idet Victor er den fortællende. Romanen er ikke nogen action roman, og
den er drejet langsommere end Det blanke vand. Der er mord i den, men det er
ikke nogen rigtig krimi, snarere et psykologisk drama. Den er godt skrevet,
godt fortalt, personerne lever, og jeg vil meget, meget gerne høre mere til
dem.

Gråzone

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup

 

 

 

Philip Kerr: Gråzone

Oversat af Ole Steen Hansen

Modtryk 2011

421 sider

Pris 349 kr.

Philip Kerr’s Berlin Noir serie er verdensberømt. Dette er
det syvende bind og bogen er fremragende. I store træk bygger den på autentiske
fakta, personer er historiske, lokaliteter ligeså, men det er en roman, en
historisk roman og samtidig en thriller af bedste skuffe. Vores helt er stadig
Bernhard Gunther. Da vi forlod ham i sidste bind var han på Cuba, hvor han
hjalp den cubanske efterretningstjeneste. Det er han imidlertid træt af og vil
stikke af i sin båd. Med i båden har han en luder, som han har lovet at smugle
til Haiti fra det cubanske politi. Båden bliver opbragt af US marines, luderen
skyder en politimand, og så er begge arresteret. Gunther bliver overdraget til
CIA, som hurtigt finder ud af hvem han er og eksporterer ham til Tyskland, hvor
han er anklaget for mord. Vi er i efterkrigstidens Tyskland i 1954.
Amerikanerne jager stadig Nazi forbrydere, og nu skal Gunther vrides af
efterretningstjenesten for hvad han ved. Vi springer derfor tilbage til 1940’erne
og i lange flash backs afdækkes Gunthers rolle og meritter i krigen, der er
meget, som han ikke er stolt af. Han har været SA, SS, Heydricks hjælper, men
han har aldrig været nazist, og han har heller ikke sympatiseret med
kommunisterne. Han har været i russisk fangelejr, hvorfra han er flygtet. Det
er alt sammen levende og troværdigt fortalt. Nu i 1954 vil amerikanerne have
ham til at hjælpe med at fange STASIs næstkommanderende i Østtyskland. Hvordan
det spænder af, skal man læse selv. Det har været en oplevelse af de sjældne at
læse denne bog, den er betagende, medrivende, oplysende, spændende – alt det en
bog skal være. Det er bare at komme i gang.

 

Bravo

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup

 

 

 

Giorgio Faletti: Bravo

Oversat af Lorens Juul Madsen

People’s press 2011

400 sider

Pris 299 kr.

Giorgio Faletti er en italiensk jurist og forfatter, som har
flere krimier på samvittigheden. Han angives at være Italiens mest populære
krimiforfatter, og det er der naturligvis en grund til. Han skriver godt, laver
et forrygende plot og holder spændingen hele vejen igennem. I denne roman
hedder helten Bravo, og han har ikke nogen pik. Den har mafiaen skåret af med
et barberblad, da han lagde an på den forkerte pige. Bravo er alfons i den dyre
ende. Han har en flok luksusludere, som han lejer ud til formuende og
betydningsfulde personer. Vi er i Milano i 1970erne. Penge tælles i lire, og
det skal man lige vænne sig til. Den lyssky underverden trives og Bravo er en
del af denne uden at være en skurk. Der er mord, mafia, kidnapninger, terror,
Aldo Moro sagen er en varm kartoffel. Gennem hele bogen anes det, at Bravo har
sin egen dagsorden, men hvad den går ud på, får vi først at vide til slut,
efter at han har snydt mafiaen, og politiet jagter ham intenst. Han møder
Carla, en gude smuk kvinde, som han vil have ind i sin stald, men der er noget
med denne Carla, hvem er hun, og hvad vil hun? Det er en god bog. Der er
momenter i den som virker kunstige, men det tager jeg med. Jeg har været
glimrende underholdt.

 

Mr. Rosenblums liste

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup

 

 

 

Natasha Solomons: Mr. Rosenblums liste

Oversat af Annelise Schønnemann

People’sPress 2011

311 sider

Pris 299 kr.

Her er en charmerende, lærerig og morsom bog. Natasha
Solomons har taget afsæt i sin bedstefars historie og skrevet denne perle. Jøden
Jakob Rosenblum ankommer sammen med sin kone Sadie til England i 1937 på flugt
fra nazisterne i Berlin. Ved ankomsten får de udleveret et hæfte fra den tysk-jødiske
hjælpekomite: ”Mens De er i England, råd og vejledning for flygtninge.” Den
indeholder en lang liste af anbefalinger for opførsel, f.eks. man må kun tale
engelsk på gaden, man bør ikke deltage i politiske møder, man skal ikke tiltrække
sig opmærksomhed. Jakob Rosenblum gør alt, hvad han kan, for at følge alle
disse råd til punkt og prikke. Han ændrer sit navn til Jack, får syet sit tøj i
Savile Row, køber en klassisk engelsk Jaguar, og han tilføjer nye punkter til
listen. Han har oparbejdet et tæppevæveri, som går godt, men han er alligevel
ikke et fuldgyldigt medlem af det engelske samfund. Som punkt 150 på sin liste
skal han være medlem af en prestigefyldt golfklub. Imidlertid får han afslag
alle de steder, han prøver, så han køber en ejendom i Dorset for at anlægge sin
egen golfbane, og det kommer der en herlig historie ud af. Hans kone holder
fast ved sine rødder i det tyske, og det lykkes aldrig Jack at forstå
spidsfindighederne i den engelske kultur – men hans forsøg er alle pengene
værd.