Washington Dekretet

Anmeldt af Eline Andersen

Jussi Adler-Olsen: Washington Dekretet
Politikens Forlag 2009
636 sider
100 kr som paperback

Fortællingens fundament hviler på et besøg ved den Kinesiske mur af en amerikansk delegation, hvor guvernør Jansen mister sin kone under et overfald. Mange år senere kommer under de sidste hektiske dage inden præsidentvalget – bliver samme Jansens anden og højgravide kone myrdet – netop som de har fået at vide, at demokraterne har indkasseret en historisk valgsejr. Jansen mister som nyvalgt præsident sin sunde fornuft og han bliver et let redskab for sin vicepræsident, som ikke helt er, hvad han giver sig ud for. Doggie, hvis far anklages for planlægning mordet , arbejder tæt på Jansen i det Hvide Hus. Doggie var med på den fatale kinatur – og møder nu muren for fuld udblæsning.

Dette er en uhyggelig politisk thriller, hvor forfatteren meget præcist beskriver et scenarium, som er så troværdigt og så gennem frygteligt, at man holder vejret og skynder sig gennem siderne for at få den forløsning, som man som læser bare HAR brug for. Der er ingen tvivl om forfatterens budskab og det får thrilleren til at fremstå som et politisk debatindlæg samtidig med at den underholder og fastholder. Det er helt klart alle de mange sider værd.

I hundenes vold

Anmeldt af  Ib Ahnfeldt-Mollerup
 
 

Don Winslow: I hundenes vold

Oversat af Allan Hilton Andersen

Klim 2009 

621 sider

Pris 299 kr.

 

Don Winslow er en etableret forfatter i USA, som sidste år fik sin debut i Danmark med Frankie Machines vinter, en bog der blev kåret til årets bedste krimi på dansk. Og det var fuldt fortjent.

Nu har vi så fået denne bog og den er fremragende. Man keder sig ikke et sekund i den 621 sider lange tekst. Den handler om narkokriminalitet i grænselandet mellem USA og Mexico. Der er korruption, bestikkelse, bandekrige, og ingen hverken forbryder eller politimand har helt rent spyt i munden. Mord er der mange af, og man er ikke i tvivl om, at miljøet er skitseret korrekt – desværre.

Dette er en født klassiker, og jeg kan næsten ikke vente på den næste bog fra Winslow.