Øen med de ni broer

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup

 

 

 

Brian Dan Christensen: Øen med de ni broer

Gyldendal 2011

416 sider

Pris 299 kr.

Brian Dan Christensen er opvokset i Århus, men han har de
seneste 4 år været bosat i San Francisco. Han er uddannet cand. phil. I litteraturhistorie
og har tidligere udgivet digtsamlinger. Derudover har han været redaktør og
kritiker samt oversætter. Denne bog er hans romandebut. Det er en festlig
nøgleroman. Intrigen går tilbage til 1863, hvor Frederik den syvende døde
officielt barnløs. Dermed forsvandt den Oldenborgske kongerække fra tronen, og
man tog en Glücksborg-konge, som er stamfar til de danske konger i dag. Hvad nu
hvis Frederik den syvende havde et illegitimt barn? Ville dette barns
efterkommere så kunne kræve tronen i dag? Brian Dan Christensen lader det være
sådan. Lige som livgarden bevogter vores dronning findes der en oldenborggarde,
som vil sætte sådan en efterkommer på tronen.  Det går ikke fredeligt for sig. Der myrdes
hunde og stuepiger, men dronningen og prinsgemal Herbert vil ikke sådan uden
videre give magten fra sig. Det er en spændingsroman siger forlaget, og den er
da også spændende, men frem for alt er den skæg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *