Spionen der forsvandt

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup
 
 

Andrew Meier: Spionen der forsvandt

Oversat af Franz Berliner

Lindhardt og Ringhof 2009

358 sider

Pris 300 kr.

 

Titlen på denne bog lyder som en spionroman af John le Carré, men den er noget helt andet. Det er et sammendrag af en energisk forfatters udstrakte research over det meste af verden for at klarlægge en amerikaners skæbne i mellemkrigsårene.

Denne amerikaner hedder Isaiah (Cy) Oggins. I sine unge år var han stærkt venstreorienteret, og han giftede sig med en kvinde, der var ligeså rabiat som han selv. Parret rejste til Berlin, hvor de for partiet skulle være en dækhistorie for lyssky affærer, som foregik i det hus de boede i. Senere rejste de til Paris. Herfra skulle Cy Oggins på en mission til Manchuriet, og herfra blev han kaldt til Moskva. I Moskva blev han arresteret og dømt til 8 års fængsel for gerninger, som han ikke havde begået. Det var i Stalin perioden, hvor den slags domme hang løst på træerne. Det var i 1939. Hans kone og søn flyttede til USA, men de hørte gennem flere år ikke noget til Cys skæbne. Da hans fængselsdom udløb blev han koldblodigt myrdet på Stalins ordre.

Vi følger forfatterens klarlægning af skæbnen, men hører ikke så meget om fængsler og fangelejre.

Det er en grum historie at læse, og man sidder med fornemmelsen af, at sådan måtte det faktisk have været.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *