Under en strålende sol

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup
 
 
Khaled Hosseini: Under en strålende sol
Cicero 2007
320 sider
pris 196 kr.
 

Denne roman foregår også i Afganistan, hvor Mariam og Laila er bogens hovedpersoner. Mariam er uægte barn af en tjenestepige og husets herre. Laila kommer fra et intellektuelt vestligt orienteret hjem.

Mariam forguder sin far, som hun kun ser en gang om ugen, og hun må opleve, hvad det vil sige at være uægte barn. Faderen gifter hende væk til den ældre skomager Rashid. Rashid forelsker sig imidlertid i Laila og tager hende som hustru nummer to. De to kvinder finder sammen i et venskab, og de skal så grueligt meget igennem.

Forholdene i Kabul sidder mejslet ind i kraniet på læseren efter denne bog. Sproget er let og flydende, og læseren bliver ført gennem vrede, sorg, foragt og afmagt, men også positive følelser som varme, glæde, fryd og begejstring.

Dette er en roman, man ikke slipper, før den er færdiglæst.

Drageløberen

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup
 
 

Khaled Hosseini: Drageløberen

Cicero 2004

301 sider

pris 279,95 kr.

 

Denne roman har sine rødder i Afganistan, hvor livet beskrives dels under Taleban og dels under sovjetstyret. 2 drenge vokser op sammen som venner, Amir en overklassedreng og Hassan søn af Amirs fars tjener. Da venskabet skal prøves svigter Amir imidlertid. Amir flygter med sin familie til USA. da sovjetstyret har taget magten.

Amir får imidlertid mulighed for at komme tilbage under Talebanstyret for at lede efter Hassans søn og dermed sone sin brøde fra de unge år. Han finder Hassans søn og får måske mulighed for soning.

I denne roman er alle former for kærlighed repræsenteret, og der er store følelser på spil – venskab, ære, svigt, skyld og soning. Den fanger sin læser, som ikke vil give bogen fra sig, før sidste side. Den har alle de momenter, der skal til i en god roman.

 

Den forelskede unge

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup
 
 
Marianne Larsen: Den forelskede unge
Borgen 2007
192 sider
Pris 250 kr.
 

Marianne Larsen har gjort det igen. Med en stilsikker lyrisk pen har hun beskrevet en dag i en femårig piges liv. Man er med fra første side og frydes helt ind i sin mave over sprog og indhold:

”Rigmors stemme lyder fin, som om den lige er blevet vasket og skal i byen.”

På denne måder kravler vi ind i pigens hoved og lever dagen med hende. I bogen er hun anonym, hedder bare unge, og det, hun oplever, er ganske dagligdags ting, men man er alligevel fanget, så jeg greb mig i at tænke: Nu må jeg da få et navn.

Vi er formentlig i halvtredserne. Telefonen er ganske ny, der er ikke fjernsyn og heller ikke computer.

Den navnløse pige kunne være Marianne Larsen selv, der på denne måde skriver sine erindringer om denne dag, eller det kunne være en hvilken som helst pige. Hun er forelsket i livet, og hun rammer med sit sprog klokke rent den ganske lille forskel der er mellem barnets sprog og lyrikkens sprog.

”Man skal aldrig lyve, så kan man nemlig ikke huske, hvad man har løjet om før.”

Så pragmatisk, så pragmatisk, og det er ikke engang løgn.

Bag banegården ligger havet

Anmeldt af Eline Andersen
 
 
Jutta Richter: Bag banegården ligger havet
Høst og søn 2003
78 sider
Pris 159 kr
 
Hvad sker der, når man drømmer om sol og saftevand? Hvad sker der, når man sammen med sin bedste ven beslutter at leve drømmen ud? Hvad sker der, når man sælger det dyrebareste man har?

"Bag banegården ligger havet" er en højtlæsningsbog for børn og voksne. Den handler om den lille dreng Nieren, som er flygtet fra sin mors voldelige kæreste, som har slået moderen ihjel. Nieren er havnet blandt gadens overlevere. Her møder han Kosmos, som har overlevet mange, mange år blandt gadens parlament.

Nierens mor har fortalt ham, at han har en skytsengel. Skytsenglen passer på Nieren, når hans mor ikke er der. Denne skytsengel sælger Nieren til Dronningen for at få penge til at kunne tage ud til havet og åbne en saftevandskiosk sammen med vennen Kosmos.

Det går op for Nieren, at livet netop handler om at have sin skytsengel: "Hvis jeg ikke længere har nogen skytsengel, så er jeg færdig, forstår du ikke det", siger Nieren til Kosmos. "Så falder jeg ud af vinduet, og der står ikke nogen busk neden under. Så er der bare beton."

Bogen er skrevet i et klart og godt sprog, som fanger børnene. Selvom handlingen er henlagt til mildere breddegrader end de danske, så går budskabet ind også hos børnene: Man skal passe på sine venner, man skal drømme og man skal for alt i verden kunne tage ansvar for sig selv og sine handlinger.


 

Sorte huller

Anmeldt af Eline Andersen
 
 
Ib Michael: Sorte huller
Gyldendal 2007
305 sider
Pris 299 kr. 
 
”Glem det. Glem hvad jeg skrev. Det er slet ikke meningen, at vi skal forstå tidens og rummets natur med vores hjerner; det er en kættersk tanke, men vi har ikke større forudsætninger for at forstå universet end en fisk. Hjerner styrer overlevelsen og behovet, og med den anden indsigt er der slet ingen grund til hverken at leve eller dø, hvilket i den sidste ende er en fornægtelse af livet,” skriver Ib Michael i én de mange overvejelser, som bliver udfoldet i Sorte huller. Sorte huller er den selvstændige fortsættelse af Blå bror fra 2006. Rygtet vil vide, at disse to bøger er selvstændige værker i en trilogi.
Romanen har i hovedtræk samme persongalleri – Mark, Regina og den unavngivne fortæller. Men vi bevæger os ind i en helt anden stemning. Hvor Blå Bror stadig var præget af ungdommens uskyld og leg med livet, begynder beslutninger og livsvalg at få konsekvenser i Sorte Huller. For nogle endda meget dramatiske og livsfarlige konsekvenser.
 
Ib Michael skriver formidabelt godt. Han får beskrevet hændelser og forhold mellem mennesker på en måde, så man som læser genoplever egne oplevelser og får sat ord på forhold til andre i vennekredsen. Hans univers er i mere end én forstand fyldt med små stjernestunder – magisk og dragende – men også med sorte huller: Sommetider fordi sproget himler i en grad, hvor man som læser lander i et sort hul – men som forfatteren selv skriver: Glem det. Glem hvad jeg skrev. Det er slet ikke meningen, at vi skal forstå tidens og rummets natur med vores hjerner.
 
Læs derfor bogen med hjertet! Imens kan vi spændt vente på måske endnu et stjerneskud: Bliver det mon gult, grønt eller rødt?
 
Læs anmeldelse af Blå bror her

Hvalens øje

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup
 
 
Arthur Krasilnikoff: Hvalens øje
Gyldendal 2004
306 sider
Pris 298 kr.
 

Arthur Krasilnikoff har skre­vet en roman om drengen Astur, der er mellem 3 og 9 år gammel og bor i Thorshavn på Færø­erne.

Roman og roman.

Der er ingen handling, få pointer, ingen egentlig person­karakteristik, men Krasilnikoff maler med lyrisk sprog I I I fortryllende, korte ord­billeder om hændelser i Asturs hverdag og rørelser i Asturs sind. Erindringsbilleder fra en barndom.

Nu er Krasilnikoff ikke nogen årsunge, han er tæt på folkepensions­alderen og har en livslang skrivetradition. Bøgerne: "Som landet ligger" og "Lindas tid" har indtil nu været hans hovedværker. Nu har han så gjort denne lille perle, denne genistreg.

Kan en aldrende forfatter troværdigt skrive om barnets sind? Kan en aldrende anmelder vurdere om det er lykkedes? Krasilnikoff har i hvert fald i den grad forført mig til at tro det, at jeg vil råbe ja, ja, ja, op i et af forfatterens billeder:

"Det må have været den skæreste blå himmel af det tyn­deste papir. Skyer hang på himlen som hvide strejf af en engels vinge.

Krasilnikoffs lyrik er smuk og let, den kammer aldrig over og bliver krukket eller klam. Hverdags­billederne står knivskarpt for læseren og skaber rækker af tan­ker tilbage til egen barndom. Hvem er Astur? En dreng…. Det kunne være mig. Og gud, det er ham der straffer mig for at have stjålet pengene i sparebøssen til at købe bolcher for ved at fjerne bolcherne fra det sikre gemmested, som jeg har valgt.

Men nej, jeg kommer ikke ind i himmerige.

Præsten fortæller os i dåbsritualet, at hvis vi ikke bliver som små børn igen, ja så bliver vi altså afvist i paskontrollen. Jeg er nu lige så egensindig, arret, kroget, speget og kringlet, som årene har gjort mig, nøjagtig som jeg var, før jeg læste denne bog. Jeg blev altså ikke som et lille barn igen. Men gennem nogle timer føltes det – befriende – så ganske og aldeles————   som om. 

Under morbærtræets skygge

Anmeldt af Eline Andersen
 
 
Mustafa Can: Under morbærtræets skygge
Modtryk 2007
260 sider
299 kr
 
Kender du det: Man har læst en smuk bog fuld af slående og poetiske beskrivelser og så står man der, som et umælende fæ, der hverken kan sige bu eller bæ? Sådan har jeg det lige nu. Under Morbærtræets skygge er så smukt fortalt, at jeg uden tvivl vil famle i skyggerne efter ord for at anmelde den. Bogens fine beskrivelser af kærligheden til en mor, der som kurder udvandrer til Sverige for at give sine overlevende børn en chance for livet – bogens præcise skildringer af sønnens skam over sin kurdiske mor og skyldfølelse over sin skam – bogens nerve kan bedst beskrives af forfatteren selv – derfor vil jeg lade denne anmeldelse fyldes af citater fra bogen i håb om, at mange flere får lyst til at sætte sig i skyggen og lade frugterne af livets træ mætte læsningen:

Mustafa Can skriver bl.a.: ”Hvor mange gange har jeg ikke forsøgt at gribe efter ledetråde til mors liv uden at få andet end korte fortællinger, som undertiden forvirrer mere, end de forklarer. I min stræben efter at udspørge hende står jeg tit tilbage med en følelse af håbløshed. (..) Hvem er  du, mor? Hver gang jeg stiller spørgsmålet, betragter hun mig med forbavselse, inden hun svarer: Jeg er din mor, hvem skulle jeg ellers være?”

Mustafa fortæller om moderens sygdom og død: ”Kære mor, jeg kysser dine hænder og hviler mit hoved i dit skød, mens du sidder der i skyggen af morbærtræet og den himmelske fred. (…) Først vil jeg fortælle dig, at en ven i går sagde til mig, at døden ikke er en tilintetgørelse, men at de døde lever videre som planter i erindringen hos dem, de kendte. Du lever helt sikkert videre i min erindring! Men alligevel, mor: Din død har virkelig tilintetgjort noget i verden, noget hos mig, i mig. Du var for mig det mandeltræ, der stadig knejser på bakken bag vores hus i landsbyen.”

Mustafas kærlighed til sin mor blomstrer og giver liv til livet – giver lyst til at læse og leve.

Blå bror

Anmeldt af Eline Andersen
 
 
Ib Michael: Blå bror
Gyldendal 2006
336 sider
299 kr
 
Alle erindringer er fiktive”. Ib Michaels seneste roman Blå Bror fra 2006 indledes med disse ord. Romanen handler om spændet mellem virkelighed og fiktion med den 18-årige hovedpersons konstante svingning mellem overmod og selvdestruktion i 60’ernes Roskilde Blå Bror er som mange af Ib Michaels øvrige romaner en beskrivelse af en helt almindelig ung mands helt almindelige liv. Og så alligevel slet ikke. Der ligger et lag mellem erindringerne og fantasien – et blåt lag. Drømme og virkelighed flyder sammen for hovedpersonen, døden og livet tager en svingom i 60’ernes intellektuelle og kulturelle miljøer. Virkeligheden og drømmene bytter partnere.
Blå er farven på sindets stemninger og blå var farven på hovedpersonens dødfødte tvilling. I et forrygende tempo hyldes 60’er ungdomskultur med en skarp sans for detaljerne i samtidsbeskrivelserne. Mens den blå stemning ligger som en skygge under festlighederne.
Der er mere mellem himmel og jord  end vandet i Roskilde Fjord: den Blå Bror følger vores hovedperson, holder hånden over ham og trækker ham mere end én gang væk fra dødens tunnel. Det er ikke en religiøs tolkning – men så alligevel en forankring i livet efter døden eller døden efter livet. Hovedpersonen gennemlever bl.a. en maniodepressiv fase, hvor tid og sted ophæves, og hvor personer bytter roller.
Selvom det ikke siges direkte, så synes der at være mange lighedspunkter med forfatterens opvækst i Roskilde, som er beskrevet gennem nogle af hans tidligere udgivelser. I Blå Bror rammer Ib Michael en tone, som fanger og fængsler – det fabulerende sprog er holdt i blå nuancer og magien ligeså.
Jeg vil gerne hermed blåstemple Ib Michaels seneste bog – Blå Bror – som eftertænksom og forrygende læsning.

Lørdag

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup
 
 
Ian McEwan: Lørdag
Gyldendal 2005
336 sider
299 kr
 
Denne bog blev af  kritikerne udvalgt til at være en meget stærk kandidat til at være årets vigtigste roman. Så hvad har vi her? Vi får en minutiøs beskrivelse af en enkelt mands liv i London en enkelt dag –  en lørdag i vinteren 2003. Det lykkes forfatteren at flytte læseren ind i hovedet på denne mand, og vi lever med ham, hans tanker, analyser, følelser og handlinger provokeret af de ydre og indre stimuli, som han oplever denne dag. Der er sex, flyulykker, gadevold en squashkamp og et besøg hos hans demente mor. Tusinder demonstrerer i gaderne mod krigen i Irak, og bogens vigtigste indlæg er nok hans skænderi med sin datter om berettigelsen af denne krig. Selv er han både due og høg, og da familien selv rammes af terror, opfører han sig præcist sådan. Tilbage står spørgsmålet: Hvor meget frihed vil vi blive opfordret til at give fra os for at opnå større sikkerhed. Det er blændende gjort. Man føler, at det er helt i orden at føle, og det er også i orden at vælge ikke at vælge selv om man da bliver en marionet i andres valg. Men hvorfor lørdag og ikke en anden dag? Et bud kunne være, at lørdag skabte Gud mennesket

Løgnhalsen fra Umbrien

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup
 
Bjarne Reuter: Løgnhalsen fra Umbrien
Gyldendal 2004
400 sider
298 kr
 
Tvivlen er korridoren til sandheden siger Bjarne Reuter i denne bog, og det gør tvivlen til forudsætningen for den frie vilje. Hvad er så fri vilje, og endnu mere relevant i denne bog: Hvad er sandhedem?  For her beskrives en umanerlig ulækker person, gammel, kroget, fedtet i håret og med rådne tænder, som en efter en smutter ud af munden på ham. Hans melonstore lyskebrok hæmmer ham gennem sin færd i der nordlige Italien i 1300 tallet, hvor magtkampene i den katolske kirke og pesten hærgede. Han er erklæret løgner, notorisk gravrøver, kvaksalver og kræmmer. Han lever af og på løgnen og udstiller sin egen hykleriskhed i morsomme dialoger med sig selv. Historie efter historie væves ind i et overflødighedshorn af fortælleglæde. Små mirakler hjælper ham konstant i hans søgen efter en eleksir, der skal give evigt liv. Om miraklerne kommer fra Gud eller fanden er det helt op til læseren at afgøre. Han tager en talentfuld dåre til sig og gør igen og igen det gode, som han angiveligt ikke vil – og hvem andre end en ligrøver kan tage fre de døde for at give til de levende. Man kan spørge sig selv: Er han kristen? Han siger han tror på Gud, men hvem tror på en løgner?  Døm selv. 

Gode bøger vi har læst