Offer uden ansigt

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

ahnhem

Stefan Ahnhem: Offer uden ansigt

Oversat af Anders Juel Michelsen

Lindhardt og Ringhof 2014

507 sider

Pris 249 kr.

Stefan Ahnhem bor i Stockholm og har tidligere arbejdet både med TV og med film. Dette er hans debutbog, og den er han sluppet heldigt fra. Helten hedder Fabian Risk. Han er politiefterforsker og har kvajet sig i Stockholm, hvorfor han har søgt ind til politiet i Helsingborg. Allerede inden han tiltræder sit nye job, er der bud efter ham. Brutale mord på to mænd i fyrrene, der i skolen gik i samme klasse, den ene slog og fik nu skåret hænderne af, den anden sparkede og fik savet fødderne af. Morderen har lagt et klassebillede fra skoletiden på gerningsstedet, og efterfølgende er det særdeles farligt at have gået i den klasse. Fabian har gået i den og bliver nu politiets løsgående missil uden meget fornemmelse for teamwork i opklaringen af dette her. Historien er super spændende og også godt fortalt, men jeg sidder med nogle løse ender efter læsningen, som jeg godt vil have bundet sammen. Men det løses måske i kommende bind. Jeg vil i hvert fald læse dem og kan anbefale denne på det varmeste.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *