Kategoriarkiv: Lyrik

Alting blinker

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup
 
 

Naja Marie Aidt: Alting blinker

Gyldendal 2009

72 sider

Pris 199 kr.

 

Naja Marie Aidt behøver ikke megen introduktion. Hun er en af vore bedste lyrikere med en lang stribe af digtsamlinger, drama samt børnebøger bag sig. Nu er hun flyttet til Ny York og har udgivet denne digtsamling, som i nogen udstrækning er præget af flytningen. Hun siger selv, at hvis hun ikke var flyttet, ville det være en hel anden digtsamling, hun udgav.

Hvor om alting er, så er det et pragtfuldt lyrisk værk, hun her har skabt. Der er kortere digte i starten af værket, og som værket skrider frem, er der prosastykker, der mod slutningen af bogen fylder siden helt ud. Det er en fornøjelse at læse, for det lyriske indhold er konstant til stede og fanger læseren ind.

Ny York eller ikke Ny York, det er lyrik, som kun Naja Marie Aidt kan skrive den, og som man må unde sig.

                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                           

Morti Vizki samlede digte

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup
 
 

Morti Vizki: Samlede digte

Gyldendal 2009

368 sider

Pris 199 kr.

 

Er du til lyrik, så kender du måske denne forfatter. Han udgav gennem 20 år tolv lyriske værker, noveller og romaner. Morti døde i 2004 alt for tidligt 41 år gammel. Nu har Gyldendal så udgivet hans samlede digte.

Det er en smuk samling som foreligger her. Hans digte er sprudlende af liv med mange skæve vinkler og uventede drejninger.

Så har du ikke hans digte i forvejen, så er tiden inde nu.

Alfabet og Sommerfugledalen, lydbog

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup
 
 
Inger Christensen: Alfabet og Sommerfugledalen

Lydbog indlæst af forfatteren

Gyldendal 2009

Pris 199 kr.

 

Lyrikeren Inger Christensen døde for nyligt kun 73 år gammel, og dermed mistede vi en af Danmarks allerbedste lyrikere. Nu har Gyldendal udgivet denne lydbog, der kommer til at stå som et requiem for forfatteren. Og det er velvalgte digte som er med i samlingen.

Specielt sommerfugledalen er imponerende og fortjener nogle kommentarer. Det er en sonetkrans. En sonet består af 2 fireliniers strofer efterfulgt af to tre liniers strofer, og der er ret stramme regler for, hvordan de skal bygges op. En sonetkrans består af 15 sonetter, hvor den efterfølgende sonet skal begynde med den forriges sidste linie. Den afsluttende sonet skal indeholde begyndelseslinien i de 14 foregående sonetter. En sonetkrans kan være åben eller lukket, og den foreliggende er en åben sonetkrans. Den er fabelagtigt godt lavet, og det er imponerende, at man inde i de stramme regler kan levere stor lyrik.

Forfatterens indlæsning er tydelig, næsten messende, og den passer godt til de fremlagte digte. Lidt over en time med denne CD er en time i godt selskab.

Ovids Bitterligheder

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup
 
 

Ovid: Ovids bitterligheder

Oversat af Otto Steen Due

Gyldendal 2008

208 sider

Pris 295 kr.

 

Ovid levede fra 43 før Kristus til 17 efter Kristus. Han var en benådet digter, men det lykkedes ham alligevel at pådrage sig kejserens vrede, og han blev bortvist fra Rom til Sortehavets kyst. Han fik nu sine ejendele og sin formue med sig, så man behøver ikke have uindskrænket medlidenhed med ham. Han skrev videre fra sit eksil og sendte sine vers til bekendte i Rom, der sørgede for at de blev udbredt. Det er disse vers, som er samlet i denne bog. De er nænsomt oversat af Steen Due, der har formået at give digtene et moderne dansk, så de er umiddelbart forståelige. Men klagesange er det, og læseren lades ikke i tvivl om, at Ovid savnede sin by (Rom). Det er Herlig læsning for den, som er Rom-elsker.

Særskilte stillinger

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup
 
 

Marianne Larsen: Særskilte stillinger

Borgen 2008

62 sider

Pris 175 kr.

 

Marianne Larsen har gjort det igen, hun har beriget os med denne samling pragtfulde digte:

 

Uden for hvor jeg bor ligger en dosis kompakt nat

Leveret som lag på lag af sorte sommerfugle

Hvis de letter gør jeg det også og der er morgen i sigte. Smart

 

Eller hvad med denne:

 

De er samlet i en stue i tavshed

Der er én tavshed for lidt.

Telefonen ringer

 

Køb dem og læs dem op for din samlever, der er lyrisk liv på hver eneste side.

Halfdans digte

Anmeldt af Eline Andersen

 

 

Halfdan Rasmussen: Halfdans digte

(Torben Brostrøm, udvælgelse og efterskrift. Forord af Johannes Møllehave)

Schønberg 2004

532 sider

Pris 199 kr.

 

Der er nogen digtsamlinger, som man ikke kan undvære. Halfdan Rasmussens samlede digte fra 1943 – 1985 er sådan en samling. Man kan følge Halfdans digte fra de tidlige til de allersidste. Digtene bliver sendt i luften af Johannes Møllehave, som selv i poetiske vendinger giver digtene vinger.

Halfdan har en enestående evne til at skære alle overflødige ord væk – nå helt ind til den inderste kerne – sige netop det, som er så svært at sige – så præcist – så fuldendt. En af han tidlige digte lyder:

 

Lyser jeg nu?

Er jeg flamme?

Blomstrer hver gren

på min stamme?

 

Da er det tiden

at kalde:

Lær mig at lyse

For alle!

 

Med Halfdans digte sidder jeg tilbage rig på gyldne strofer men fattig på egne anmelderord. Jeg må ty til endnu en strofe fra et Halfdan digt: Stilhed omsluttet af vigende klarhed.

Poesibog

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup
 
 

Naja Marie Aidt: Poesibog

Gyldendal 2008

96 sider

Pris 199 kr.

 

Denne bog med poesi er et lille mirakel. Det er de her ord/sky, moppe, sukker, røv/sådan drømte jeg./Det var et mareridt/og det var/ inciterende./ Brokkasse./En sort bog. /synd på synd/ Og så ud og shoppe./Alt sammen meget rastløst/og fortvivlet.

Her er 96 sider med dejlig poesi: Foråret er kommet, senere efteråret er kommet. Ind imellem du vågner op på et gulv og aften i Skagen. Jeg har nu læst alle digtene 2 gange og er parat til at gå i gang igen med en tredje gang. Jeg opdager hele tiden nyt. Denne bog skal have sin plads inden for rækkevidde.

Tranedun

Anmeldt af Benedicte Ellekjær
 
 

Eske K. Mathisen: Tranedun. Samlet poesi 2004-2008

Bebop 2008

72 sider,

Pris 150 kroner

 

Eske k. Mathiesen har levet et tyst forfatterliv. I over 40 år har han udgivet sine vildsomme, underfulde og særegne tekster i kataloger, særtryk og tidsskrifter og nu med ”Tranedun” gennem Bebop, Asger Schnacks enmandsforlag. Det er et frodigt forfatterskab, men denne er parret med en konsekvent anti-etablerethed. Tystheden, ubemærketheden, uanseligheden er hans forfattermæssige vandmærke. Men tag ikke fejl, for bag denne tilbageholdenhed finder vi en digterhånd, som ødselt og finurligt stilsikkert har leveret et utal af digte, kortere prosastykker, fabler, m.m. gennem årene. I ”Tranedun”, har forfatteren samlet digtene fra de sidste 5 års særudgaver og suppleret med hele 30 nye tekster. Foruden ”Tranedun” er følgende digtsamlinger repræsenteret: ”Fra Villa Bergshyddan”, ”Landet rundt”, ”Raderinger”, ”Stikkelsbær” og ”Træpenge”.  Titlen er ikke tilfældig, for forfatteren har noget med fugle, det svirrer med vinger i mange af hans digte, således også i ”Tranedun”: ”Strandskaden, som af Vorherre fik/en rød blyant i stedet for næb,/klager ustandselig over,/at den hele tiden skal spidses”. Den poetiske nænsomhed i besjælingen finder her sammen med humoren. Dette er hans varemærke. Digtene bliver aldrig abstrakte ordlege, der er altid en jordforbindelse, idet flora og fauna er iøjnefaldende til stede i digtene. Disse naturdigte finder vi mange af især i ”Tranedun”, ”Raderinger” og ”Stikkelsbær”: ”Sidste gang jeg så gårdens gamle trækhest,/en bred belgier med hvid, flagrende manke,/forsvandt den ind i birkelunden, der så småt var/ved at få et rødligt forårsskær i kronerne,/og den satte sine store hove så forsigtigt/som vi andre plukker anemoner”. I ”Træpenge” og ”Landet rundt” dominerer kortprosaiske fabler, ofte med humoristiske pointer: ”Det var ikke bare bøger. Den kongelige bibliotekstyv stjal/også de kvindelige studerendes cykelpumper. Så stod de/der med en flad og uden pumpe, og så kom han/tilfældigvis forbi med sin pose fyldt af inkunabler. Skal du/have hjælp, min pige?”

Er man til lyrisk bårne svævende tekster med jordforbindelse – og paradokser – og kortere prosastykker med skæve vinkler og barok humor, så grib ud efter ”Tranedun” og put den i lommen. Find så den nærmeste bænk i foråret og slå dig ned: ”Nu har krokusserne i plænen/tændt landingslysene, tranerne kan komme”. 

I sommervinden

Anmeldt af Benedicte Ellekjær
 
 
Peter Nielsen:I sommerevinden

Samleren 2007

Digte, 128 sider

Pris 120 kr

 

Peter Nielsens nyeste digtsamling ”I sommervinden” er en mageløst mangfoldig og ødsel gave til sine læsere. Statens Kunstfond har også i 2007 præmieret værket med 75.000. kroner. Digtene rækker ud og favner det fjerne samtidig med,  at de indstiller kikkertsigtet på det nære: ”…jeg så indad og udad, jeg opdagede at jeg havde stået foran bakkekammen/og fotograferet klyngen af dansemyg i det splitsekund hvor deres/indbyrdes position mindede mig om et stjernebillede”. Mange af digtene kredser om natur og vejr, hvor konkrete sansninger veksler med filosofiske refleksioner. Men der er også andre stemmer i værket, idet  nogle af digtene besvarer breve og replicerer på samtaler, som læseren intet kender til. Stilen er ofte småsnakkende og konverserende, og indimellem kommenterer han sig selv. Disse mange stemmer gør værket til en svimlende oplevelse, hvor man som læser mister orienteringen, hvilket også er meningen. Det er heller ikke altid, det er muligt at forstå digtene og indfange den dybere mening, men det gør alt sammen ingenting, for man rives med af rytmen, synger med på sangene og hvirvles af sted i sommervinden. Peter Nielsen er med digtene ude i et ærinde, som mange andre digtere har været det før ham: At prøve at indfange noget, som unddrager sig sproget. At finde en sprække i verden, hvor man ser noget, man ellers ikke skulle kunne se: ”I parken kom jeg tæt på træer./Også deres bark havde noget til mig/som krævede at man så væk for at få øje på det”. Paradokset er her, at man skal se væk for at få øje det væsentlige. Eller man skal være til stede i det sansede og stole på føddernes kontakt med jorden: ”Jeg stod roligt i mine nye skovfogedstøvler/og så stormen læse vores åbne landskab./Jeg var jo lykkelig. Træerne/havde deres kommentarer”. Universet i digtsamlingen er grænseløst, og der udleveres ikke vejkort til det mylder af stier, læseren blæser ind på. Men man vil opleve øjeblikke af glasklar indsigt og billeder af stor skønhed. Digtene handler om at erobre verden, men måske er den største erobring at kunne være til stede i sin krop: ”Jeg saver brænde hele dagen./Om aftenen svæver mine hænder”.    

Sange

Anmeldt af Benedicte Ellekjær
 
 
Tua Forsström: Sange
Gyldendal 2007
48 sider
Pris 150 kr
 

”Der er haver i regn/Der er citrontræer om natten/Der er en natlig oversættelse hvor vi er/det vi er : indlandsregnskov, sten, langsomt/strømmende vand”. Sådan lyder åbningsdigtet i Tua Forsströms ”Sange”. Melankoli, ensomhed og længsel er grundstemningen i digtene sammen med en søgen efter at nå Den Anden. Tua Forsström er finlandssvensker, og den store nordiske natur er klangbund og konkret nærværende i form af dyrene: Bjørnen, ulven, svanen, haren, katten, fiskene og hestene. Disse naturelementer er samtidig ledemotiver og sindbilleder på det menneskelige: Længslen, smerten, skønheden og den skrøbelige tro på, at der er noget på den anden side af livet. Mange af digtene antager dermed fablens form: ”Varmen Isstormene/Bare ikke den lille pige/Lille modig krop/ved ingenting/Jeg har hentet en hare/Jeg har hentet en leopard/For at der ikke skal kæmpes/i så lille en krop”. Digtene er ligetil at læse, der er ingen påfaldende ordsammensætninger, og tonen er lavmælt, men stædigt insisterende på de spørgsmål, der stilles. Realistiske hverdagsbetragtninger veksler med fantastiske visioner, og digtene navigerer fysisk mellem nat og dag, verden og underverden. Hovedtemaerne er natur over for kultur, liv versus død. Digteren forsøger at indkredse det fundamentale i tilværelsen: Det absolutte, det uafvendelige og det ubegribelige. I nogle af digtene henvender Forsström sig direkte til Jesus, ligesom hun taler med de døde, de er nærværende overalt i digtsamlingen. Sarkasme veksler med humor, men grundstemningen er følelsen af svigt og tab. Men afmagten får ikke det sidste ord. En trodsig livsvilje bryder frem som mælkebøtten op af asfalten: ”Det blæser op til regn/Akustikken forandrer sig i september/Jeg ser dig endnu, jeg kender dig ikke,/jeg bliver så længe jeg kan”. Læs digtene for deres åndelige vingefang og store sproglige skønhed. Og for håbet, vi ikke kan undvære: ”Jeg ved at du er et sted ret tæt på og i mørket lyser”.