Kategoriarkiv: Ikke kategoriseret

Omgivet af idioter

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Thomas Erikson: Omgivet af idioter

Oversat af Lars-Terje Lysemose

HOI forlag 2017

304 sider

Pris 250 kr.

Her er en fantastisk bog om kommunikation og personlighedstyper. Forfatteren er adfærdsekspert og coach, og han ved bestemt, hvad han snakker om. Han deler mennesker op i fire farver, de røde, de gule, de grønne og de blå. De røde er den ubehagelige virksomhedsleder. Han snakker hurtigt, gider ikke høre efter nogen, er ikke en dyt interesseret i detaljer, han vil bare se de resultater, som han forestiller sig, han er nærmest koleriker. De gule snakker meget til højre og venstre, fortæller gerne historier, ser positivt på det hele og har vilde ideer, man kan kalde dem sangvinikere. De grønne, som der er flest af, er flegmatikere, rigide i deres forbeholdne meninger, er nærmest ufleksible, og de blå er pedanter, ser processer i detaljer og kan diskutere dem i en evighed, de er nærmest melankolikere. Hvad er så bedst i en virksomhed? En blanding af alle farver siger Erikson. Vi kan ikke undvære nogen af dem. Det her er en spændende bog at læse og samtidig oplysende. Man ender med lidt forvirret at sige: Hvad er jeg? Det har jeg endnu ikke fundet ud af. Erikson ville så nok sige, at jeg er grøn med blå træk. Prøv at læse den, du er ikke den samme bagefter.

En verden skabes, Haiku over skabelsesberetningen

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Lise Søelund: En verden skabes, haiku over skabelsesberetningen

Forlaget Mellemgaard 2017

20 sider

Pris 130 kr.

Lise Søelund har skrevet mange små bøger, som er velskrevne tanker om især filosofi. Nu har hun forladt sin vante sti og skrevet et langt Haiku digt om skabelsesberetningen i første mosebog. Det er hun sluppet godt fra. Et Haikudigt består af tre linier, første linje har fem stavelser, anden linje har syv stavelser og tredje linje har igen fem stavelser. Det klassiske Haiku foregår i nutid, og det handler om noget, man ser, lugter eller smager. Følelser, abstrakte ideer og metaforer hører ikke hjemme i Haiku. Lise Søelund opfylder de formelle krav, men det er ikke nemt at gengive jordens skabelse i nutid. Men Søelund forsøger og slipper pænt fra det. Der er i min optik et par smuttere. Eks. dag syv:

Den hellige dag

Skaberi og så hvile

Freden sænker sig.

Skaberi på dansk betyder skabagtig opførsel og har intet at gøre med at skabe. Det følgende vers:

En verden er skabt

Her vil ties og bies

Liv, lys, luft og lugt

I den skabte verden skal der hverken ties eller bies, der skal råbes op og handles. Jeg forstår godt fristelsen til at bruge salmetekster, men det påvirker fornemmelsen af originalitet. Det er som sagt bare smuttere, som helhed fungerer digtet, som er dygtigt skruet sammen.

Til Stranden

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Peter Højrup: Til stranden

Gyldendal 2017

240 sider

Pris 280 kr.

Peter Højrup har igen givet os en lille perle af en bog. Nogle gamle kollektivvenner holder sommerferie en uge i Tyrkiet på en lille ø. Det er Ernst og Ib, Linn og Hermann med deres tre børn, og Betty, der er Ernst kæreste. De voksne er vel omkring de 30 år. Bogen er inddelt i hovedkapitler med et for hver dag i ugen og mindre underkapitler, hvor de forskellige får en stemme og fortæller. Nogen samlet handling er der ikke. De drysser rundt på øen til fods, i en godt brugt Lada samt på motorcykel. Der drikkes- meget – vin, og det lykkes Højrup at skifte det psykiske billede, når en ny person fortæller. De skændes også kulminerende lørdag aften, et fulde skænderi, der griber læseren i maven. Vandet omkring øen kan være lunefuldt med farlige strømme, man skal ikke bade og snorkle alene. Det gør Betty. Det er en lavstemt roman, sproget flyder, og man læser glad videre om al deres ævlen og gøren og laden. Jeg kan kun sige tillykke til Højrup, han har gjort en dejlig bog.

Jeg er Pilgrim

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Terry Hayes: Jeg er Pilgrim

Oversat af Henriette Rostrup

Politikens forlag 2017

795 sider

Pris 140 kr.

Scott hedder han. Han er imidlertid også mange andre, for han har mange pas, mange nationaliteter, og så er han tophemmelig. Hans chef er præsidenten for USA, og han er i et meget lille team. Han har skrevet en bog om forbrydelser og om, hvordan man opklarer dem. Det er blevet forbrydernes bibel, for med den i hånden kan man lave det perfekte mord. Her starter det med, at, man finder en myrdet kvinde på et snusket hotel. Der er ingen fingeraftryk, intet DNA fra morderen., ingen vidner – det perfekte mord. Så springer vi lidt til Saudi Arabien, hvor en seksten årig dreng oplever sin far blive halshugget. Drengen flygter, får sig en uddannelse som læge, og går så ind i krigen i Afghanistan for at kæmpe mod USA . Han ved en masse om mikrobiologi, og med den viden vil han udrydde befolkningen i USA. Som vores helt skifter han identitet mange gange, han gør det perfektionistisk og troværdigt. Men Scott vil fange ham. Han gør det grundigt, sporer ham som barn, følger ham op gennem årene, men til sidst løber sporet koldt. Scott må sætte en fælde for ham, og det gør han så. The Guardian skriver, at det er årets thriller, og den ligger nr. 1 på New York Times bestsellerliste. Jeg tror, det er rigtigt, det er i hvert fald den bedste krimi, jeg har læst i år. Fuld af intriger, som alle sammen bindes sammen til slut, og så vidt jeg ved, lever USA’s befolkning stadigvæk. Den får alle mine seks stjerner.

Parasitsonetterne

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Martin Larsen: Parasitsonetterne

Gyldendal 2017

108 sider

pris 200 kr.

Martin Larsen har her gjort en vanskeligt tilgængelig bog om sonetter og deres opbygning. For at lette det lidt vil jeg starte med at fortælle, hvad en sonet er. Sonetten havde sin blomstringstid omkring 1590. Den skrives lidt forskelligt af italienere og englændere, idet englændere havde seks linjerede vers, der fulgte efter hinanden, men italienere havde den gængse type med to fire linjerede vers efterfulgt af to tre linjerede. Det er den type, der er gængs i Danmark, og den type Inger Christensen skrev Sommerfugledalen på.  Altså fire vers, to på fire linjer og to på tre linjer, skrevet med jamber, og der skal i fire- versene være rim på to af linierne i tre-linie versene rim inden for verset eller rim til vers to. (Marinus Børup 1933). Sædvanligvis er linjerne afsluttet feminint, men det er ikke et krav. Man skal have et budskab, man vil have ud, og så en halv snes rim ord. Det bliver værre endnu. Hvis man kan lave 14 sonetter og der efter en mestersonet, der begynder med slutlinjen i vers et, og vers 14`s sidste linje bliver vers 1`s første. Det hedder en sonetkrans. Kransen er her åben, men lader man mestersonetten slutte med vers`1 første linje, bliver det en lukket sonetkrans. Har du mod på at prøve selv? Martin Larsen går endnu videre, han regner på hvor mange sonetter, der kan genereres ud fra en given sonet. Det er mange, hvert vers kunne jo være mestersonetten i en anden sonet. Jeg har ikke regnet Larsens eksempler efter, dovenskab tror jeg og uformåenhed, men jeg tror på de passer. Men Larsen bryder med alle sonettens krav til form og indhold. Hans egne sonetter er ikke fem stavelses jamber, de fire linjede vers har ofte ingen rim og de tre linjede vers har heller ikke rim. Indholdsmæssigt mangler de et budskab, men han bør beundres for sin matematiske og geometriske beregning af en sonets potentiale.

 

 

Perfekte dage

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Raphael Montes: Perfekte dage

Oversat af Tine Lykke Prado

Gyldendal 2017

286 sider

Pris 250 kr.

Den brasilianske advokat Raphael Montes har tidligere udgivet to romaner, og denne tredje, som vi nu har på dansk er særdeles speciel. Vi følger Téo, som er medicinstuderende og som har problemer med kontakten til andre mennesker, hvorimod han føler et fællesskab med Gertrude, et lig han dissekerer. Da han møder Clarice, forelsker han sig hovedkulds i hende uden at kende hende, og hun er udadvendt, frigjort, studerer kunst og skriver drejebøger. Men hun gengælder ikke hans følelser. Hvad gør en rigtig mand så? Téo bedøver Clarice, propper hende i en kuffert og bortfører hende til et feriested, senere til en lille ø i Atlanderhavet. Der er ingen grænser for, hvad han udsætter Clarice for i et underligt håb om at opnå kærlighed. Hun lænkes til sengen med håndjern og kæder, får proppet knebler ind i munden, så hun ikke kan råbe, får ikke lov til at færdes ude, bliver madet, og da det endelig lykkes hende at overmande ham, får han vendt lykken til at han må skære hendes rygmarv over, så hun ikke kan føle sine ben eller bruge dem. Det er en grusom roman med detaljerede beskrivelser af de overgreb, han gør, det er kvindehad forklædt som kærlighed og besættelse, men man læser videre om alt det grumme spændt på hvordan dette her ender. God læselyst.

Bjerget

Ib Ahnfeldt

Luca d`Andrea: Bjerget

Oversat af Lorens Juul Madsen

Lindhardt & Ringhof 2017

496 sider

Pris 299 kr.

Dette er d`Andreas debut som thrillerforfatter og den er ganske glimrende. Lidt om handlingen. Jeremiah Salinger er amerikaner. Han skriver filmmanuskripter sammen med sin kammerat Mike, og de er temmelig talentfulde. Salinger forelsker sig i en pige fra Tyrol, de gifter sig og slår sig ned i pigens hjemby i Tyrol, hvor hendes far stadig lever. Det er et minisamfund midt i alperne, hvor alle ved alt om alle. Specielt bjergene er betagende men også lumske. Uvejr kommer hurtigt, det kan være sne eller regn i stride strømme, der laver mudderskred, som kan fange en vandrer. Gletsjer-spalter er talrige, og derfor har de lokale lavet en nødtjeneste med helikopter, så de kan hente skadede vandrere ned. Salinger hører om en sag fra 1985, hvor tre vandrere grusomt blev myrdet på bjerget og ligene slemt mutileret. Denne sag blev aldrig opklaret, og det bliver en besættelse for Salinger, at løse mysteriet. Det skaffer ham fjender i byen – hvad der sker i bjergene , bliver i bjergene, der er ikke noget, der skal opklares. Men trods modstand fra alle i byen og fra sin kone graver han videre. Det er en spændende bog, som er glimrende skrevet, og som man nødigt lægger fra sig, den er skrevet, som var man selv i de farlige bjerge, og jeg skal i hvert fald ikke på vandretur i Dolomitterne foreløbig.

Det dybe vand

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Paula Hawkins: Det dybe vand

Oversat af Agnete Dorph Stjernfelt

Gyldendal 2017

438 sider

Pris 200 kr

Dette er Paula Hawkins anden roman, og den er lige så drønspændende som den første: Kvinden i toget. Vi er i den nordlige del af England i en lille by, der hedder Beckford. Ved byen løber en flod ved nogle høje klipper, og her er der et dybt parti af floden, som man kalder Druknedybet. Det hedder det ikke uden grund, for det var her Nel druknede. Om det var selvmord, eller om hun blev skubbet ud over klippen, står hen i det uvisse. Personerne skal man holde lidt fast i, og der er mange af dem, men de spiller alle en rolle. Der er Jules, Nels lillesøster og Lena og Erin og Kathie, som også druknede i dybet, og der er Patrick, Josh, Louise, Nickie og Sean samt Helen og Mark. Bogen bliver fortalt af disse personer, som er overskrifter på kapitlerne. Hvad er der så i den? Et lille indspist og familiebundet samfund, hvor sladderen går om hvem, der skubbede Nel, hvis hun da blev skubbet, om den modne lærers umodne og yderst problematiske forhold til en femten årig elev – Kathie, som druknede sig, om Lena, som har noget på Mark, som han bønfalder hende om at holde kæft med. Det er spænding og indlevelse, fantastisk godt skrevet og komponeret, man skal bare lige holde fast i personerne og deres relationer.

Den hellige dreng

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Niels Frederik Westberg: Den hellige dreng

Det poetiske bureaus forlag 2017

212 sider

Pris 200 kr.

Niels Frederik Westberg er oprindelig journalist og har arbejdet som sådan på flere medier. Han har tidligere skrevet flere romaner og en enkelt novellesamling, og han er faktisk værd at læse. Denne bog er noget særligt. Jeg stemmen er psykolog. Han bliver blandet ind i en sag med en tiårig romadreng, der er på en børnepsykiatrisk institution til observation, for kan kan ikke eller vil ikke tale. Psykologen møder ham på institutionen og ser ham løfte sig fra underlaget og frit i luften svæve fra side til side – han leviterer. Florin hedder drengen. Psykologen får lov til at få drengen hjem til sig at bo, og her gør han tydelige fremskridt. Men myndighederne vil have fat i Florin. Så Florin, psykologen samt dennes veninde flygter ned gennem Europa til Rumænien i en stjålet bil. Men efterretningstjenesterne er efter dem, og de må finde nye eksistenser som far, mor og barn i et fremmed land. Florin, som nu taler normalt, kan mange andre sympatiske ting end at levitere, læs historien og bliv rørt. Den er velfortalt og spændende.

I kamp med havet

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Nordhoff & J.N.Hall: I kamp med havet

Oversat af Aage Heinberg

Bechs forlag 2017

172 sider

Pris 150 kr.

For knap et år siden udgav Bechs forlag Mytteri på Bounty af Nordhoff & J.N.Hall. Den bog var en spændende beretning om skibet Bountys skæbne efter mytteriet, hvor kaptajn Bligh med 18 sømænd blev sat ud i en barkasse på kun 23 fod midt i Stillehavet. Men historien fulgte mytteristerne, og kaptajn Bligh fremstod som en tyrannisk psykopat. Nu har vi så anden del af trilogien, som følger de 19 sømænd ud på en livsfarlig 3600 miles tur med mindre end minimale mængder af mad og vand gennem storme, skypumper og angreb fra de vilde. Kaptajn Bligh fremstår her som en særdeles fornuftig og sympatisk mand med eminente kundskaber om navigation og sejlads. Mandskabet blev naturligvis udhungret og døden nær af tørst og sult, men Bligh fordelte de sparsomme rationer fuldstændig retfærdigt, lige meget – eller lidt- til alle. Historien fortælles af Bountys skibslæge Thomas Ledward, men han havde ikke meget at gøre med mod sult, tørst, gnavsår og traumer. Det er fantastisk, at de nåede frem fra Tahiti til Timor, og alle søfolk var enige om, at det udelukkende var Kaptajn Blighs fortjeneste. Bogen er spændende, man sulter og tørster med disse mænd, bliver bange for havet og de vilde på de øer, som de passerer. Det er strålende skrevet og baserer sig på Blighs notater. Jeg venter spændt på, om vi får et tredje bind.