Jeg er Pilgrim

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Terry Hayes: Jeg er Pilgrim

Oversat af Henriette Rostrup

Politikens forlag 2017

795 sider

Pris 140 kr.

Scott hedder han. Han er imidlertid også mange andre, for han har mange pas, mange nationaliteter, og så er han tophemmelig. Hans chef er præsidenten for USA, og han er i et meget lille team. Han har skrevet en bog om forbrydelser og om, hvordan man opklarer dem. Det er blevet forbrydernes bibel, for med den i hånden kan man lave det perfekte mord. Her starter det med, at, man finder en myrdet kvinde på et snusket hotel. Der er ingen fingeraftryk, intet DNA fra morderen., ingen vidner – det perfekte mord. Så springer vi lidt til Saudi Arabien, hvor en seksten årig dreng oplever sin far blive halshugget. Drengen flygter, får sig en uddannelse som læge, og går så ind i krigen i Afghanistan for at kæmpe mod USA . Han ved en masse om mikrobiologi, og med den viden vil han udrydde befolkningen i USA. Som vores helt skifter han identitet mange gange, han gør det perfektionistisk og troværdigt. Men Scott vil fange ham. Han gør det grundigt, sporer ham som barn, følger ham op gennem årene, men til sidst løber sporet koldt. Scott må sætte en fælde for ham, og det gør han så. The Guardian skriver, at det er årets thriller, og den ligger nr. 1 på New York Times bestsellerliste. Jeg tror, det er rigtigt, det er i hvert fald den bedste krimi, jeg har læst i år. Fuld af intriger, som alle sammen bindes sammen til slut, og så vidt jeg ved, lever USA’s befolkning stadigvæk. Den får alle mine seks stjerner.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *