Dødens pølse

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup

 

 

 

Nis A. Ovaska: Dødens pølse

Forlaget Alfa 2013

304 sider

Pris 348 kr.

Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle opleve at komme i
fængsel, men nu har jeg været der med Ovaska. Han er ikke nogen voldelig
kriminel, heller ikke sexforbryder, men han har smuglet narko i kilovis, været
i myndighedernes søgelys for dette gennem måneder, han har også et
håndskydevåben med masser af patroner, så alt dette fik han fire år i fængsel
for. Han havnede i Sdr Omme Statsfængsel, og det er dette ophold, hans bog
handler om. De indsatte har eneværelser med en briks og et bord med stol. Det
er tilladt med computer, men ikke med internet. Mobiltelefoner er forbudt. De
kan låse celledøren, hvis de vil have fred. Tonen blandt fangerne og deres
sprog er primitivt og råt, hva så bøsserøv tegner det godt. De er planen at
fangerne skal resocialiseres, så der er psykologmøder, hvor fangerne i gruppen
sidder sammen og skal finde deres indre jeg, men man sidder med spørgsmålet,
siger de ikke det, de tror psykologen gerne vil høre for at få prædikatet nem
og samarbejdsvillig, så de hurtigere kan komme ud igen. Det er et hårdt miljø
og alvorlig vold forekommer mellem fangerne. Først og fremmest er denne bog
hamrende godt fortalt på miljøets præmisser. Man er med i det der fængsel,
fornemmer situationerne intenst og er imponeret over, så præcist det er skrevet.
Så vil du i fængsel, kan du starte her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *