Parasitsonetterne

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Martin Larsen: Parasitsonetterne

Gyldendal 2017

108 sider

pris 200 kr.

Martin Larsen har her gjort en vanskeligt tilgængelig bog om sonetter og deres opbygning. For at lette det lidt vil jeg starte med at fortælle, hvad en sonet er. Sonetten havde sin blomstringstid omkring 1590. Den skrives lidt forskelligt af italienere og englændere, idet englændere havde seks linjerede vers, der fulgte efter hinanden, men italienere havde den gængse type med to fire linjerede vers efterfulgt af to tre linjerede. Det er den type, der er gængs i Danmark, og den type Inger Christensen skrev Sommerfugledalen på.  Altså fire vers, to på fire linjer og to på tre linjer, skrevet med jamber, og der skal i fire- versene være rim på to af linierne i tre-linie versene rim inden for verset eller rim til vers to. (Marinus Børup 1933). Sædvanligvis er linjerne afsluttet feminint, men det er ikke et krav. Man skal have et budskab, man vil have ud, og så en halv snes rim ord. Det bliver værre endnu. Hvis man kan lave 14 sonetter og der efter en mestersonet, der begynder med slutlinjen i vers et, og vers 14`s sidste linje bliver vers 1`s første. Det hedder en sonetkrans. Kransen er her åben, men lader man mestersonetten slutte med vers`1 første linje, bliver det en lukket sonetkrans. Har du mod på at prøve selv? Martin Larsen går endnu videre, han regner på hvor mange sonetter, der kan genereres ud fra en given sonet. Det er mange, hvert vers kunne jo være mestersonetten i en anden sonet. Jeg har ikke regnet Larsens eksempler efter, dovenskab tror jeg og uformåenhed, men jeg tror på de passer. Men Larsen bryder med alle sonettens krav til form og indhold. Hans egne sonetter er ikke fem stavelses jamber, de fire linjede vers har ofte ingen rim og de tre linjede vers har heller ikke rim. Indholdsmæssigt mangler de et budskab, men han bør beundres for sin matematiske og geometriske beregning af en sonets potentiale.

 

 

Perfekte dage

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Raphael Montes: Perfekte dage

Oversat af Tine Lykke Prado

Gyldendal 2017

286 sider

Pris 250 kr.

Den brasilianske advokat Raphael Montes har tidligere udgivet to romaner, og denne tredje, som vi nu har på dansk er særdeles speciel. Vi følger Téo, som er medicinstuderende og som har problemer med kontakten til andre mennesker, hvorimod han føler et fællesskab med Gertrude, et lig han dissekerer. Da han møder Clarice, forelsker han sig hovedkulds i hende uden at kende hende, og hun er udadvendt, frigjort, studerer kunst og skriver drejebøger. Men hun gengælder ikke hans følelser. Hvad gør en rigtig mand så? Téo bedøver Clarice, propper hende i en kuffert og bortfører hende til et feriested, senere til en lille ø i Atlanderhavet. Der er ingen grænser for, hvad han udsætter Clarice for i et underligt håb om at opnå kærlighed. Hun lænkes til sengen med håndjern og kæder, får proppet knebler ind i munden, så hun ikke kan råbe, får ikke lov til at færdes ude, bliver madet, og da det endelig lykkes hende at overmande ham, får han vendt lykken til at han må skære hendes rygmarv over, så hun ikke kan føle sine ben eller bruge dem. Det er en grusom roman med detaljerede beskrivelser af de overgreb, han gør, det er kvindehad forklædt som kærlighed og besættelse, men man læser videre om alt det grumme spændt på hvordan dette her ender. God læselyst.

Bjerget

Ib Ahnfeldt

Luca d`Andrea: Bjerget

Oversat af Lorens Juul Madsen

Lindhardt & Ringhof 2017

496 sider

Pris 299 kr.

Dette er d`Andreas debut som thrillerforfatter og den er ganske glimrende. Lidt om handlingen. Jeremiah Salinger er amerikaner. Han skriver filmmanuskripter sammen med sin kammerat Mike, og de er temmelig talentfulde. Salinger forelsker sig i en pige fra Tyrol, de gifter sig og slår sig ned i pigens hjemby i Tyrol, hvor hendes far stadig lever. Det er et minisamfund midt i alperne, hvor alle ved alt om alle. Specielt bjergene er betagende men også lumske. Uvejr kommer hurtigt, det kan være sne eller regn i stride strømme, der laver mudderskred, som kan fange en vandrer. Gletsjer-spalter er talrige, og derfor har de lokale lavet en nødtjeneste med helikopter, så de kan hente skadede vandrere ned. Salinger hører om en sag fra 1985, hvor tre vandrere grusomt blev myrdet på bjerget og ligene slemt mutileret. Denne sag blev aldrig opklaret, og det bliver en besættelse for Salinger, at løse mysteriet. Det skaffer ham fjender i byen – hvad der sker i bjergene , bliver i bjergene, der er ikke noget, der skal opklares. Men trods modstand fra alle i byen og fra sin kone graver han videre. Det er en spændende bog, som er glimrende skrevet, og som man nødigt lægger fra sig, den er skrevet, som var man selv i de farlige bjerge, og jeg skal i hvert fald ikke på vandretur i Dolomitterne foreløbig.

Det dybe vand

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Paula Hawkins: Det dybe vand

Oversat af Agnete Dorph Stjernfelt

Gyldendal 2017

438 sider

Pris 200 kr

Dette er Paula Hawkins anden roman, og den er lige så drønspændende som den første: Kvinden i toget. Vi er i den nordlige del af England i en lille by, der hedder Beckford. Ved byen løber en flod ved nogle høje klipper, og her er der et dybt parti af floden, som man kalder Druknedybet. Det hedder det ikke uden grund, for det var her Nel druknede. Om det var selvmord, eller om hun blev skubbet ud over klippen, står hen i det uvisse. Personerne skal man holde lidt fast i, og der er mange af dem, men de spiller alle en rolle. Der er Jules, Nels lillesøster og Lena og Erin og Kathie, som også druknede i dybet, og der er Patrick, Josh, Louise, Nickie og Sean samt Helen og Mark. Bogen bliver fortalt af disse personer, som er overskrifter på kapitlerne. Hvad er der så i den? Et lille indspist og familiebundet samfund, hvor sladderen går om hvem, der skubbede Nel, hvis hun da blev skubbet, om den modne lærers umodne og yderst problematiske forhold til en femten årig elev – Kathie, som druknede sig, om Lena, som har noget på Mark, som han bønfalder hende om at holde kæft med. Det er spænding og indlevelse, fantastisk godt skrevet og komponeret, man skal bare lige holde fast i personerne og deres relationer.

Den hellige dreng

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Niels Frederik Westberg: Den hellige dreng

Det poetiske bureaus forlag 2017

212 sider

Pris 200 kr.

Niels Frederik Westberg er oprindelig journalist og har arbejdet som sådan på flere medier. Han har tidligere skrevet flere romaner og en enkelt novellesamling, og han er faktisk værd at læse. Denne bog er noget særligt. Jeg stemmen er psykolog. Han bliver blandet ind i en sag med en tiårig romadreng, der er på en børnepsykiatrisk institution til observation, for kan kan ikke eller vil ikke tale. Psykologen møder ham på institutionen og ser ham løfte sig fra underlaget og frit i luften svæve fra side til side – han leviterer. Florin hedder drengen. Psykologen får lov til at få drengen hjem til sig at bo, og her gør han tydelige fremskridt. Men myndighederne vil have fat i Florin. Så Florin, psykologen samt dennes veninde flygter ned gennem Europa til Rumænien i en stjålet bil. Men efterretningstjenesterne er efter dem, og de må finde nye eksistenser som far, mor og barn i et fremmed land. Florin, som nu taler normalt, kan mange andre sympatiske ting end at levitere, læs historien og bliv rørt. Den er velfortalt og spændende.

I kamp med havet

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Nordhoff & J.N.Hall: I kamp med havet

Oversat af Aage Heinberg

Bechs forlag 2017

172 sider

Pris 150 kr.

For knap et år siden udgav Bechs forlag Mytteri på Bounty af Nordhoff & J.N.Hall. Den bog var en spændende beretning om skibet Bountys skæbne efter mytteriet, hvor kaptajn Bligh med 18 sømænd blev sat ud i en barkasse på kun 23 fod midt i Stillehavet. Men historien fulgte mytteristerne, og kaptajn Bligh fremstod som en tyrannisk psykopat. Nu har vi så anden del af trilogien, som følger de 19 sømænd ud på en livsfarlig 3600 miles tur med mindre end minimale mængder af mad og vand gennem storme, skypumper og angreb fra de vilde. Kaptajn Bligh fremstår her som en særdeles fornuftig og sympatisk mand med eminente kundskaber om navigation og sejlads. Mandskabet blev naturligvis udhungret og døden nær af tørst og sult, men Bligh fordelte de sparsomme rationer fuldstændig retfærdigt, lige meget – eller lidt- til alle. Historien fortælles af Bountys skibslæge Thomas Ledward, men han havde ikke meget at gøre med mod sult, tørst, gnavsår og traumer. Det er fantastisk, at de nåede frem fra Tahiti til Timor, og alle søfolk var enige om, at det udelukkende var Kaptajn Blighs fortjeneste. Bogen er spændende, man sulter og tørster med disse mænd, bliver bange for havet og de vilde på de øer, som de passerer. Det er strålende skrevet og baserer sig på Blighs notater. Jeg venter spændt på, om vi får et tredje bind.

Den ovale dame & andre fortællinger

Ib Ahnfeldt

Leonora Carrington: Den ovale dame & andre fortællinger

Det poetiske bureau 2017

Oversat af Ib Johansen

364 sider

Pris150 kr.

Endelig får vi Leonora Carrington på dansk. Det er en fin samling af hendes små charmerende eventyr. Der er Frygtens hus fra 1938, samlingen Den ovale dame fra 1939, en række andre fortællinger afsluttende med Dernede fra 1943. Der var jo krig i 1943, men Carrington flygtede fra Frankrig til et spansk Sindssygehospital. Hendes fortællinger er som drømme. Hesten taler, mennesker flyver, tag bare titelfortællingen, hvor jeg drømmeren får øje på den ovale dame i et et vindue over for. Fortælleren går derover og finder en tre meter høj seksten årig pige. Hun har en lille legetøjshest. Hun smadrer ruden, så en fugl, der skræpper som en heks kan komme ind – og snart begynder det at sne. Og det ender endda ikke her. Det er charmerende historier, men man skal ikke regne med en begyndelse, en handling og så en slutning. Historierne er der bare, og så må man nyde dem, som de er, og det har jeg gjort med fryd.

Begravede hemmeligheder

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Linwood Barclay: Begravede hemmeligheder

Oversat af Marielle Nielsen Hansen

Jentas 2017

432 sider

Pris 300 kr.

Barclay har en stribe thrillere på sit cv, men dette er hans anden bog på dansk. Det er en sand thriller. David Hartwood tager hjem til sin 10 år yngre kusine, som har blod på sin hoveddør og holder et lille barn i sine arme. Kusinen har selv mistet et barn tidligere, og hun siger nu, at en engel kom til hende med barnet. Naturligvis er der en grum forklaring på, hvis barn det er, og hvordan det er kommet i kusinens besiddelse, men Marla, det hedder kusinen, bliver jo betragtet som gal og behandlet derefter. Hvad skete der med Marlas eget barn under fødselen? Det er en spændende bog, første bog i en planlagt Promise Falls trilogi, Jeg glæder mig ligefrem til at læse efterfølgeren.

 

 

 

Okker gokker

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Matthew Arlidge: Okker Gokker

Oversat af Stig W. Jørgensen

Jentas 2017

352 sider

pris 300 kr.

Arlidge har arbejdet med TV i mange år. I 2014 debuterede han som romanforfatter, og dette er hans anden roman. Romanerne hedder noget med børnerim, men de er ikke spor barnagtige, tvært imod er de grusomme til det pinefulde, spændende og handlingsmættede. Hans politi heltinde hedder Helen Grace. Hun har haft en særdeles byrdefuld barndom og lider nu af angst, som hun får behandlet af en, som pisker hende seriøst til blods, hvilket letter hende. I denne roman bortføres 2 mennesker ad gangen bedøvede med sovemedicin af en kvinde. De bliver holdt skjult i forskellige rum, som de ikke kan komme ud af, uden mad eller væske. Der ligger en pistol i deres skjulested samt en mobiltelefon med den besked: Dræb eller bliv dræbt. Når den ene så har skudt den anden, bliver han sluppet løs. Hvordan bortførersken finder ud af, hvornår den ene har dræbt den anden, melder historien ikke noget om. Det samme mønster gentager sig, og politiet er uden spor. Helen Grace får en fornemmelse af, at det er hendes person, det hele drejer sig om. Så der er en spændende optakt til den store finale. Det er en spændende bog, der godt kan ødelægge nattesøvnen, det lover godt for kommende Helen Grace romaner.

 

 

 

Dark Matter

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Blake Crouch: Dark Matter

Oversat af Mich Vraa

Gyldendal 2017

392 sider

Pris 250 kr

Crouch er i USA en kendt thriller forfatter, men denne bog er hans første på dansk. Den er interessant. Vores hovedperson er Jason Dessen, en begavet fysiklærer på et mindre universitet, gift med den skønne Daniela, som han har en søn med. Jason har arbejdet med kvanteteorier, og som et resultat er han kommet frem til, at de valg, vi foretager i vores liv, har konsekvenser, og disse er forskellige fra konsekvenserne af i en given situation at have valgt anderledes. Det er der sådan set ikke noget nyt i, men Crouch forestiller sig, at enhver valgsituation ville skabe en anden person, som ligner ham, der valgte til forveksling, men som får et andet liv baseret på det andet valg. Jason kommer ind i en tidsmaskine, en terning, hvor han får et medikament, der i nogle timer vil hjælpe ham. I den periode kan han løbe i en uendelig gang med masser af døre, der fører ud til en andre tider men samme geografi, hvor han kan se sig selv som Jason 2 – han der traf et andet valg. Snurrigt, men det hænger sammen, og jeg læser nysgerrigt videre. Bogen er spændende, og man tænker: Gud ved hvordan dette her vil ende. For science fiction fans er dette her en pragtfuld historie, men det var det altså også for mig.