Broderskabet

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

clifford

Ole Clifford: Broderskabet

Alhambra 2016

639 sider

Pris 299 kr.

Denne murstensthriller er værd at læse. Vi skifter mellem middelalderen og nutiden, men kapitlerne er markeret hvor vi er i tiden samt hvem der optræder i teksten. Det gør det meget nemt at finde rundt i. Mikkel Halvorsen er hacker og kan finde ud af alt på en computer. Hans makker Viktor Thomsen er tidligere astrofysiker men lige så ferm på computeren som Mikkel. En dag får Mikkel en opringning fra et mystisk milliardærbroderskab i Schweiz – Fraternité Croix Blanche. De har brug for Mikkel og Viktor til at finde ud af, om de har en læk i organisationen og som et andet spor at finde ud af tempelriddernes hemmelighed og hvorfor de blev udryddet. Det fører Mikkel dybt ind i den hemmelige orden af rigmænd med en magt, som man ikke kan forestille sig, og det fører ham rundt i Europa til tempelriddernes kirker og til rundkirker på Bornholm. Vi får meget at vide om middelalderen og munkenes samt tempelriddernes liv. Bogen er levende skrevet og fortalt, den er tyk, men man læser lystigt videre og er i begge spor spændt på hvad der sker. Forlaget kalder det en spændingsroman, og det synes jeg også, at det er, den er spændende.

Ulykken

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

barclay

Linwood Barclay: Ulykken

Oversat af Marielle Nielsen Hansen

Forlaget Jentas 2016

415 sider

Pris 300 kr.

Linwood Barclay er en etableret spændingsforfatter med flere en 15 bøger på samvittigheden. Her præsenterer han os for en thriller, der er pænt over middel og fængsler læseren fra først til sidst. Hovedpersonen er Glen Garber, en byggeentreprenør, som lider under boligkrisen, byggeriet aftager, og ordrebogen er næste tom. Hans kone melder sig til et aftenkursus for at lære bogføring, dels så hun kan hjælpe sin mand, dels så hun kan lave forretninger selv. En aften kommer hun ikke hjem fra kursus, og hun findes dræbt i sin bil, som hun åbenbart i en kæmpebrandert har kørt på tværs på en tilkørselsrampe. I den bil, der kørte ind i hende dræbtes to. Nu udfoldes et helt sort liv i den lille by. En kvinde sælger billige kopivarer til aften parties i private hjem. Hun er gift med en korrupt politimand, der skaffer de ulovlige varer hjem. Centrale personer, som vil have deres del af kagen, som er betydelig, vifter med våben. Kort sagt, den lille by bliver klædt af ind til skelettet, selv Glen Garber er ikke 100% lovformelig. Bogen er godt skrevet, den udfoldes lidt efter lidt, men man sidder med kun få løse ender, når bogen slutter. Den er faktisk en week-end værd.

Slagtehuset

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

paul-cleave

Paul Cleave: Slagtehuset

Oversat af Rasmus Klitgaard Hansen

Forlaget Jentas 2016

382 sider

210 kr.

Paul Cleave er fra New Zealand, og hans Christchurch Noir serie foregår netop i Christchurch, hvor han er på hjemmebane. Denne bog starter lidt voldsomt, fire mord på de første sider, men det bliver bedre. Baggrunden er følgende. 15 år tidligere har en retarderet og svært psykisk skadet dreng dræbt en ung pige. En række mennesker stod inde for drengen ved retssagen, så han slap med 2 års indespærring på et psykiatrisk hjem. Da han slap ud, blev han dræbt af den unge piges far, der fik 15 års fængsel. Nu er faderen kommet ud af fængslet, og han vil have ram på alle dem, der stod inde for drengen. I forløbet kidnapper han den psykiater, der sagde at drengen kunne kureres, og med sig tager han psykiaterens tre piger, en på et år, en på 10 år og en på 12 år. Han sætter psykiateren på svære valg, hvilken en af pigerne skal han dræbe først, og de svære valg er det der bærer denne bog igennem. Vores helt hedder Theodore Tate, han er tidligere politimand, men blev alkoholiker og fængslet i fire måneder. Da han kom ud blev han privatdetektiv, men han har stadig venner – og fjender i politiet. Han bliver konsulent for politiet i denne sag, og han gør som han plejer, løser problemerne utraditionelt og ind imellem ulovligt. Det bliver hæsblæsende spændende. Er den onde ond helt ind i marven, hvordan klarer han sig med tre gidsler i en bil, hvad vil han egentlig? Der er en grund til at Cleave er krimikonge på New Zealand, og den grund forstår man her.

Ting, min søn skal vide om verden

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

backman

Fredrik Backman: Ting min søn skal vide om verden

Oversat af Louise Ardenfelt Ravnild

People’sPress 2016

176 sider

Pris 160 kr.

Backman har humor. Det har han vist i de tre forudgående bøger, som jeg har nydt hver en side af. Nu kommer så en række essays om det at have børn, og Backman siger, at det handler om, hvad vi skal lære børnene. Det handler nu mest om ganske små børn, hvor vi får en række morsomme episoder i barnets udvikling. Undertiden synes jeg han kammer lidt over. Jeg havde selv fire små børn, og selvfølgelig kunne der være panik ind i mellem men aldrig i det format, som her beskrives. Når børnene bliver større skal vi lære dem at være sociale væsener. Drengene kan spille fodbold og danne et band med et fedt navn på T-shirten, de behøver ikke at kunne spille noget som helst, men de har noget at være fælles om. Det er en god pointe. Bogen er let læst og underholdende, men at leve op til En mand der hedder Ove, det gør den ikke.

De savnede

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

de-savnede

Thomas Rydahl: De savnede

Politikens forlag 2016

516 sider

Pris 300 kr.

Erhard Jørgensen hedder han. Han overlevede lige knap og nap Rydahls forrige roman Eremitten, og det går ham ikke bedre her. Han er for mange år siden flygtet fra Danmark fra kone og tre børn og har bosat sig på Fuertoventura, en af de Kanariske øer. Her har han kørt taxa, men bevillingen er taget fra ham, han er flyttet til en bolig han ikke kan betale, så han ryger ud. Han hutler sig gennem livet på samfundets bund, sover i en forladt og forfalden hyrde hytte, hvor han har to geder og leder efter forsvundne sager for folk for en ringe hyre. Øen er oversvømmet af flygtninge fra Afrika, der arbejder underbetalt i restaurationslivet, hvis ikke de bliver fanget og flyttet til en lejr på Lanzarote. Jørgensen lover en ung afrikansk pige, at han vil finde hendes mand Abdi, der er opvasker og forsvundet. Det går hedt for sig, der er onde mænd både i politiet og blandt den økonomiske elite, og de vil også gerne finde Abdi, for han har saboteret en maskine. Det hele kompliceres af, at en midaldrende kvinde med silikonebryster og hareskår møder op med et TV hold, hun vil finde Jørgensen. Og det er der så mange andre, der også vil. Der er tortur og krudt og kugler, men Jørgensen overlever ved mirakler, svindel og de få Euro han altid kun har. Har han fundet sig selv i sin landflygtighed? Det tror jeg nok han har til slut, men jeg mistænker, at det ikke vil gå antihelten bedre fremover. For resten var den spændende.

Mytteri på Bounty

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

bounty

Charles Nordhoff & James Norman Hall: Mytteri på Bounty

Oversat af Aage Heinberg

Bechs forlag 2016

308 sider

Pris 150 kr.

Bounty var et transportskib, der i 1787 sejlede til Tahiti for at indsamle brødfrugttræer. På vejen hjem fra Tahiti kaprede skibsmandskabet skibet og satte kaptajn Bligh ud i Stillehavet i en stor robåd sammen med 18 andre søfolk. Historien er skrevet flere gange, og den er også filmet, men de forskellige udgaver er ikke ens. I denne udgave var kaptajn Bligh en ekstremt brutal og psykopatisk sadist, og vores helt, Fletcher Christian, der var tredjekommanderende på Bounty, var nok streng men dygtig og retfærdig. Christian var hovedmanden i mytteriet, han havde en del af mandskabet med sig, men der var også folk der ikke tog del i mytteriet. Nogle af dem kom med Bligh ud i båden, men andre kunne ikke få plads her. Bounty vendte tilbage til Tahiti, hvor folkene havde trivedes godt, flere havde giftet sig og fået børn. Disse blev på Tahiti, men Christian sejlede væk i Stillehavet og blev aldrig fundet i live. Men der kom en båd fra England, og mandskabet fra Bounty blev arresteret. De skulle nu hjem til England, og fandtes de skyldige i mytteri, skulle de hænges. Det lykkedes Bligh at overleve livet på havet i den lille båd, han var rasende og anklagede alle fra Bounty for at være mytterister. Selvfølgelig kom der en retssag, hvem havde deltaget i mytteriet og hvem ikke. Vi følger sømanden Byam, som ikke var mytterist, men han havde ingen til at tale for sig. Der er andre udgaver af hændelsen, hvor Bligh beskrives som en fair og god mand, så det er ikke til at sige, hvad der passer. Historien her er i alle tilfælde spændende, og man mærker ikke, at den er skrevet i 1932.

Hør vinden synge – Flipperspil 1973

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

murakami

Haruki Murakami: Hør vinden synge & Flipperspil

Oversat af Mette Holm

Forlaget Klim 2016

330 sider

Pris 300 kr.

Murakami behøver ikke nogen nærmere præsentation. Han har lige været i Danmark for at modtage H.C.Andersen prisen, og jeg kan ikke komme på nogen bedre kandidat til denne end Murakami. Hans sprog er legende og flydende, han elsker katte, og i nogle af hans romaner snakker han med kattene. Disse to romaner er skrevet i 1989 og 1990, og kan betragtes som to bind af den samme roman. Der sker ikke alverden i bøgerne, men det, der ikke sker, er fortalt så fængslende, at man bare må læse videre. Der er en navnløs jeg-person, hans ven Rotten og endelig bartenderen på deres stamværtshus Jay. Murakami selv drev et værtshus i sin studietid sammen med sin kone, og når han kom hjem om aftenen sad han ved køkkenbordet og skrev. Han kalder selv disse tidlige romaner for køkkenbordsromaner. I Flipperspil forelsker han sig i en spillemaskine, som desværre bliver kørt til skrot. Han følger dens rute og finder også maskinen hos en samler af spillemaskiner. Kvinder fylder meget i hans liv, det, vi hører mest om, er forholdet til et par tvillinger, som han ikke kan kende fra hinanden. Jeg ved godt, at dette her ikke er stor litteratur, som Murakamis senere værker, men de er så sandelig værd at læse.

Synderen

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

synderen

Tess Gerritsen: Synderen

Oversat af Anne Mette Poulsen

Forlaget Jentas 2016

352 sider

Pris 300 kr.

Gerritsen er en garvet krimiforfatter med et bogsalg på flere end 30 millioner. Hun er uddannet læge men skriver nu på fuld tid. Hun bor i Maine, USA. Denne bog er den tredje i serien om politikommissær Jane Rizzoli og retsmedicineren Maura Isles. Den er ret makaber. I et lukket kloster findes en ung nonne dræbt inde i et kapel, og en gammel nonne findes svært kvæstet samme sted. Det er naturligvis mystisk, hvorfor nogen vil dræbe disse to nonner, men også hvordan det er sket, klosteret er jo lukket med lås. Både Rizzoli og Isles blandes ind i sagen, der kompliceres yderligere, da liget af en pige findes i byen, som er dræbt på samme måde som de to nonner. Der er nogle hemmeligheder, der skal afdækkes, som trækker spor langt ud i verden. Samtidig har både Maura og Jane personlige problemer. Bogen er let læst og flydende. Den er også spændende, men ikke så hæsblæsende i sit forløb som Karin Slaughter kan være. Alt i alt lykkes det for Gerritsen både i krimidelen og i romantikdelen at lave en læseværdig bog.

 

Pædagogikkens univers

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

rousseau

Lise Søelund: Pædagogikkens univers

Pædagogik/Mellemgaard

187 sider

Pris 250 kr.

Lise Søelund har her beriget os med endnu en lille spændende bog, der handler om Rousseaus dannelsesbegreb. Hovedvægten er lagt på børnenes opdragelse og uddannelse, og han prioriterer den statslige opdragelse højest, hvor man danner stat og borger helt fra bunden. Det næstbedste er den private opdragelse i hjemmet, og som nummer tre rangerer opdragelse på privatskole, kostskole eller med privatlærer. Rousseaus selv fik fem børn, alle blev afleveret på vajsenhuset umiddelbart efter fødslen. Det havde Rousseau det heller ikke godt med. I Rousseaus bog Émile beskriver Søelund en fiktiv pige, Émile, gennem hele hendes udvikling og indlæring i de forskellige aldersperioder. Grundtanken et ikke at gå tilbage til naturen men at løfte naturen op til nutiden. Børnene skal ikke lære noget, de ikke er modne til at fatte. Nu modnes børn jo forskelligt, så det er utopi at ville føre disse uddannelsesmetoder ind i en klasse med mange børn. Men grundtanken forekommer rigtig. Bagest i bogen findes en glimrende tidstavle over Rousseaus liv fra han blev født i 1712 til han døde i 1778, og der er en omfattende litteraturliste. Bogen er flydende skrevet, og faktisk også spændende, det er tolket filosofi, som er en fryd at læse.

Enhjørningen

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

jacobsen

Steffen Jacobsen: Enhjørningen

People’s Press 2016

334 sider

Pris 300 kr.

Steffen Jacobsen kan skrive en spændende thriller, det har han bevist med sine tidligere spændingsromaner, og nu gør han det igen. Vores helte er Michael Sander og hans kone Lene Jensen. Michael er free lance opdager med speciale i forsvundne personer, og Lene er politikommissær. Ægteskabet knager voldsomt, idet Michael har haft et sidespring i Tyskland, og den forførende dame har sendt et afslørende billede af den nøgne Michael til hans kone. Men de kan ikke rigtigt undvære hinanden. Nu bliver Michael bedt om at finde en berømt kvindelig violinist, der forsvandt sporløst for år tilbage. Politiet har givet op, sagen er uløselig. Og så starter spændingen. Der er en hovedrig milliardær, der bor på en ø ud for Kalundborg. Der er et institut i Nordsjælland, der designer børn ud fra deres DNA. Og en enhjørning er i denne sammenhæng et individ med helt rene gener uden dispositioner til arvelige sygdomme, uden knækkede eller defekte gener på anden vis. Et sådan individ er sjælden, en ud af millioner. Nu skal hele billedet gradvis males op, og det bliver pinefuldt spændende. Her er internationale eks elitesoldater, raffinerede højteknologiske dimser, og læseren overlever kun med bevidstheden om, at Michael overlever, for der skal da komme en ny historie, som jeg også skal have læst ….skal der ikke Hr Jacobsen?