Ildsalamander

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

img070

Henning Mortensen: Ildsalamander

Gyldendal 2016

240 sider

Pris 224 kr.

Henning Mortensen har altid været stærk i sproget. Det er han også her, hvor man morer sig og fryder sig. Johan Ulrik arbejder som kriminalreporter for DR. Han har imidlertid fået nok og stikker af fra jobbet i sin elskede bil Bipper til Sverige, hvor hans ven Frank bor. Men det er ikke nogen succes, så sammen med Max og Steffen kører han ned til Basel, hvor hans tidligere kone bor med sin nye mand og deres lyssky forretninger. Det hele er sådan lidt gak gak, for eksempel æder Johan sit valgkort i frustration. Det er sådan set ikke handlingen, der er denne bogs force, det er alle de skæve ting, humoren og sproget, der gør at jeg vil anbefale den. Den er bestemt læseværdig.

Vildmark

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

ofeigur

Ofeigur Sigurdsson: Vildmark

Oversat af Rolf Stavnem

Gyldendal 2016

336 sider

Pris 300 kr.

Sigurdsson ved noget, om filosofi, om historie, om geografi og en masse om vildmarken i Island. Det vil han gerne fortælle os om, og det gør han saftsusemig så overbevisende, at jeg sidder i stolen og fryser mine ben til sorte stumper. Vi følger Bernhard Fingerbøl, som er stednavneforsker. Han vil finde Islands største gletsjer og den klippe, som kaldes fingerbøl. Bernhards historie fortælles retrospektivt ud fra et brev, som Bernhard skrev, mens han var forsvundet på isen – eller i isen. I Island er der ikke gletsjere, der er jøkler, som er tunger af Is, der strækker sig ud over fjeldet med smeltefloder under sig, som i sidste ende løber sammen med andre floder og ud i havet. Det kan være praktisk at vide, at Island blev beboet i 900 tallet, landnamstiden. Tilbage til Bernhard. Han falder i en isspalte, men han får efter lang tid arbejdet sig op og tilbage til civilisationen. Den fabelagtige, lesbiske dyrlæge dr. Lassi amputerer hans ene ben, balde og kønsorganer med en vinkelsliber. Dr. Lassis noter blander sig med Bernhards, og man skal lige holde tungen midt i munden, når man skal finde ud af, hvem det er der nu skriver. Historien er meget detaljeret, f.eks. får vi en ti siders opremsning og historie om selvmordere på Island gennem flere hundrede år. Bogen er sprælsk, men man slipper den ikke, han kan bare fortælle ham Sigurdsson.

 

 

Det var så den vinter

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

nors

Dorthe Nors: Det var så den vinter

Gyldendal 2016

178 sider

Pris 200 kr.

Dorthe Nors bor ude ved Vesterhavet. Hun er kandidat i nordisk litteratur og kunsthistorie, og hun har en dejlig poetisk åre. Gennem de seneste 15 år har hun udgivet romaner, noveller og kortromaner, og nu kommer så kortromanen ”Dage” sammen med kortromanen ”Minna mangler et øvelokale”. De er tidligere udkommet hver for sig i 2010 og 2013. Egentlig vil jeg hellere kalde disse udgivelser langdigte, for de er fortryllende med deres nummererede linjer og knækkede prosa. ”Dage” begynder således:

Det var så den vinter

tænkte jeg og kiggede på årets sidste krokus

de har lagt sig til jorden

og jeg var i tvivl

Skældte en hel skole ud, fordi en enkelt sætning plager mig

 

”Minna mangler et ’øvelokale” er lidt anderledes. Det er bygget op af hovedsætninger, der næsten alle starter med et navn og linjerne er ikke nummererede:

Minna præsenterer sig selv

Minna er på Facebook

Minna er ikke en dag over fyrre

Minna er komponist

Minna kan spille fire instrumenter

Minna har mistet sit øvelokale

Jeg kan godt lide disse langdigte. Man kommer ind i dem og følger den bevidst lidt springende handling, så det er en god bog, dette her, en bog, man skal læse igen.

 

 

 

 

 

Den hengivne Hr. X

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

hr x

Keigo Higashino: Den hengivne hr. X

Oversat af Jonas Steno Olsen og Mette Holm

Modtryk 2016

307 sider

Pris 214 kr.

Dette er en perle af en kriminalroman, som man skal nyde i store bidder. Vi er i Tokyo. Hovedpersonen er en midaldrende kvinde med meget smukke øjne. Hun er fraskilt, har en lidt vanskelig teen age datter, og hun arbejder med at levere madpakker til kunderne i en butik. Hendes tidligere mand er voldelig og forfølger hende for at få penge. Bogen starter faktisk med, at hun i selvforsvar kvæler ham med en ledning, så han dør. Ind i historien kommer hendes genbo i opgangen, han har hørt, hvad der var foregået og tilbyder at hjælpe med at bortskaffe liget og give hende et alibi. Denne genbo er matematiklærer og er højt begavet med en logisk tankegang, der rækker langt ud over det vanlige. Politiet er grundige, mistænker naturligvis kvinden for mordet, men det er svært at bevise noget. De tjekker alt lige fra fingeraftryk på en stjålet cykel til købte biografbilletter, men de kommer ingen vegne. Som læser tænker man, hvordan skal det her ende, for alt er logisk tilrettelagt, og en fysikprofessor må hjælpe med at lave en slutning. Bogen er spændende, så man næsten ikke kan lægge den fra sig, den er velskrevet og kombineret så englene synger. Det er en af de bøger, jeg ikke giver videre men beholder selv. Vælg den til din næste ledige aften, det vil du ikke fortryde.

 

 

Har du selv haft en familie

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

clegg

Bill Clegg: Har du selv haft en familie

Oversat af Jakob Levinsen

Gyldendal

320 sider

Pris 300 kr.

Dette er Cleggs debutroman, og den er i hvert fald læseværdig. Vi er i en by i Connecticut med en blandet befolkning af hvide og farvede. Den centrale familie er den hvide fraskilte June, hendes eksmand og hendes meget unge farvede kæreste Luke, Junes datter Polly og dennes forlovede Will, faktisk skal de giftes dagen efter denne skæbnetunge dag. Der sker nemlig en gaseksplosion i huset, hvor alle dør undtagen June. Det lammer June og knap er alle de døde begravet, før June stikker af i sin bil og kører vestpå. Ingen ved hvorhen. Vi møder nu et galleri af personer, som på en eller anden måde er forbundet med de døde og har en i reglen belastet historie at fortælle. Det er godt lagt til rette og tænkt det her. De mennesker, vi møder, kan vi ikke med det samme siger, hvor de falder ind, men der er social deroute, fængselsophold, kræft, afhængighed af stoffer, voldtægt med døden til følge, livet er ikke let i disse miljøer. Skarpest står Lydia, den hvide mor til den farvede Luke. Hun er køn, fraskilt, udstødt i byen men vækker en stille sympati hos læseren. Det har været en fornøjelse at læse bogen, tingene bliver sagt, som de er, og der er en spænding i den, som er svær at definere. Det er ikke uden grund, at denne bog blev nomineret til Man Booker- prisen sidste år.

Den fremmede

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

fremmede

Harlan Coben: Den fremmede

Oversat af Poul Bratbjerg Hansen

Gads forlag 2016

333 sider

Pris 250 kr.

Coben har en solid forfatterkarriere bag sig, han sælger i alle verdens lande og sælger godt, for det er spændende stof han skriver: Krimier. Denne bog har således været på New York Times bestsellerliste som nr. 1, og når man læser bogen, så ved man hvorfor. Den er lidt speciel denne her. Her er en velfungerende familie tilsyneladende uden problemer, men så bliver faderen antastet af en ”fremmed”, som på internettet har hacket sig ind på familiens computer og fundet hemmeligheder, som hans kone har. Den fremmede fortæller om dem, hustruen har åbenbart ikke betalt afpresseren, og manden går hjem for at tale med sin kone. Det skulle han aldrig have gjort. Den ”fremmede” lever af afpresning af mennesker, som i det skjulte har økonomiske eller personlige hemmeligheder. Og han har en hel stab til at trylle snavset frem. Der er imidlertid også andre agenter i spil, som benytter sig af drab, og som blander sig i vores plot. Det har været spændende læsning dette her, spændende og velfortalt. Tag den med på sommerferien sydpå, så ved du, hvad tiden skal gå med.