Kvinden i graven

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

kvinden i graven

Julia Heaberlin: Kvinden i graven

Oversat af Rebecca Bailey

Politikens forlag 2016

380 sider

Pris 150 kr.

Julia Heaberlin er amerikaner, hun bor med sin familie i Dallas, og hun har ernæret sig som journalist og redaktør. Tidligere har hun skrevet flere bøger, men det er denne, som har gjort hende rigtig kendt. Bogens amerikanske titel er Black-Eyed Susans, og det er næsten en bedre titel end den danske. Kvinden hedder Tessa, og hun er 16 år. Hun bliver fundet på en mark gravet ned sammen med 2 andre kvinder, men i modsætning til disse er Tessa i live. Hun har imidlertid amnesi for, hvad der er sket, og så er hun blevet blind. Hun kan derfor ikke fortælle, hvad der er sket, og hvem den skyldige er. På findestedet er der mange gule blomster, der er sorte i midte, og disse blomster forfølger henne gennem årene. Vi springer mellem 1995 og nutiden, og det er gjort meget behændigt, så det ikke generer læsningen. Tessas bedste veninde Lydia forsvinder med sin familie uden at Tessa ved hvorhen. Naturligvis får Tessa psykologbistand, men det hjælper hende ikke rigtig. Hun får dog sit syn tilbage. Plottet er skruet rigtigt sammen, og historien er spændende og særdeles velfortalt. Jeg kan godt forstå, at den er solgt til udgivelse i flere lande.

Hemingway En mand og en myte

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

hemingway

Bo Tao Michaëlis: Hemingway, en mand og en myte

Gyldendal 2016

360 sider

Pris 300 kr.

Hemingway 1899-1961 har som mand mere end som forfatter sat sig sine spor i eftertiden. Han dyrkes på Cuba, hvor han levede de sidste 20 år af sit liv. Hans mærkedage fejres og mennesker kommer langvejs fra for at konkurrere om, hvem der ligner Hemingway mest. Så Hemingway forstod at iscenesætte sig, men ret skal være ret, han kunne også skrive, og jeg har læst det meste af hans værker, det gjorde man jo i halvtredserne og tresserne. Jeg kan forstå på denne biografi, at jeg ikke nær har fået det hele ud af hans bøger. Michaëlis skriver bragende godt, og han er også i den grad inde i sit stof, at det kun kan imponere. Hvordan var så Hemingway som mand. Chauvinist, skørtejæger, der pralede overdrevent med sine erobringer, gik på storvildtjagt i Afrika og skød mere storvildt i sine historier end i virkeligheden. Han var gift fire gange, vi får historien om hans ægteskaber, og han har sandt for dyden ikke været nem at være gift med. Han havde et livslangt alkoholproblem. De sidste mange år af sit liv drak han fra morgenstunden en flaske Gordons gin om dagen plus det løse, vin, rom, øl og hans specielle drink på yndlingsbaren i Havanna. I 1953 fik han Pulitzerprisen og i 1954 fik han Nobelprisen for Den gamle mand og havet. Det var fuldt fortjent. Det er en pragtfuld tidløs bog, som man kan lægge lige så meget symbolik i, som man vil. Michaëlis fortæller os, at Hemingway væddede med gutterne i baren om, hvem der kunne skrive den korteste roman. Hemingway vandt, han skrev kun fire ord: Børnesko sælges, aldrig brugt. Det siger meget om, hvordan hans bøger indeholder lige så meget mellem linjerne som på linjerne. Hatten af for Michaëlis, der har vist os denne gamle, fede alkoholiker, der sloges med sine familiære depressioner og endte med at skyde sig.

 

De søvnløse

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

søvnløse.jpg leine

Kim Leine: De søvnløse

Gyldendal 2016

208 sider

Pris 250 kr.

Kim Leine skriver fra Grønland. En situationsrapport fra engang i fremtiden, vi skriver 2025. Der er krig i Europa, men det mærker man ikke meget til i Tasiilaq i Østgrønland, den by, der tidligere hed Angmassalik. Omdrejningspunktet er sygehuset i byen, hvor distriktslægen Gordon har fået en aldrende læge til at hjælpe sig. Gordons kone arbejder som sygeplejerske, og hun har ikke noget imod mandens amorøse affærer. En tysk, kvindelig turist ligger med brækkede ankler, og en kronisk psykiatrisk patient, der er i antipsykotisk behandling, går næsten nøgen ud i fjeldet. Det er sommer men jo ikke rigtig varmt, kun lyst døgnet rundt. Der er mennesker ude at lede efter ham, og Gordon tager også af sted. Man fornemmer tiden i Grønland, den varer længere end tid varer her. Det er ikke fordi der sker store, voldsomme ting i denne bog. Den skøjter med små korte sætninger gennem en næsten dagligdag på et Grønlandsk sygehus. Nogle ting kan jeg ikke genkende fra mine tre år på nordgrønlandske sygehuse og på østkysten. Vi havde ikke patienter gående rundt på afdelingen med dropstativer, hvis de kunne gå, kunne de også drikke selv. De bruger Fenemal som injektion til den psykotiske. Det findes i dag ikke i Danmark, men måske gør det i 2025. Jeg tvivler. Trods alt er det lidt som at komme hjem at læse Kim Leine. Han kender til det, og det mærker man. Sproget er jeg ikke begejstret for. Der er for meget: Siger han… svarer hun, hun siger osv. Næsten som at læse en lærebog i tysk for begyndere. Men læs den og lad dig indfange af den grønlandske stemning.

Shakespeare, kærlighedens digter

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

shakespeare

Shakespeare: Digte og sonetter

Oversat og nyfortolket af Bjarne Gertz

Det poetiske Bureaus Forlag 2016

774 sider

Pris: 350 kr.

Det er Shakespeare år i år, 400 året efter hans død. Der er tidligere udgivet oversættelser af sonetterne, først i 1885, dernæst i 1944 og til sidst i 2007. Men denne her oversættelse og dermed tolkning er bare det bedste, der er sket. Først får vi en introduktion på mere end 200 sider, der bestemt er læseværdig. Så får vi langdigtene Venus og Adonis, samt Lucretia og nogle andre halvlange digte, og så får vi alle sonetterne. Det unikke er, at Shakespeares originale tekster står på den ene side, og oversættelsen på den modsatte side, så vi selv kan dømme. Jeg synes, det er lykkedes over al forventning, og jeg tager hatten af for Gertz. Niels Brunse sidder i disse år også og oversætter Shakespeare, men han er ikke udkommet endnu, og det vil blive meget svært at gøre digtene og sonetterne bedre på dansk, end de er gjort her. Det er en fryd at læse og også spændende i sit indhold. Dette er jo tidløst, kærlighed, og det ved Shakespeare noget om, han var gift, havde børn, var biseksuel og havde en mørk dame som elskerinde. Disse forhold behandles i sonetterne, der bliver en lang historie om kærlighed, jalousi, sex med op og nedture. En engelsk sonet er bygget op af 14 linjer, hvor de sidste to kaldet coupletten er rimede og afslutter digtet. En dansk sonet er noget helt andet og bedst udført af Inger Christensen i Sommerfugledalen. Jeg vil have denne bog stående nær ved mig til læsning, når jeg vil have noget godt.