Brudekjolen

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

sofie

Pierre Lemaitre: Brudekjolen

Oversat af Anders Juel Michelsen

Lindhardt og Ringhof 2016

340 sider

Pris 300 kr.

Dette er en nervepirrende psykologisk thriller, som slet ikke ligner Lemaitres øvrige bøger. Sofie er hovedpersonen. Hun lever et godt liv med sin mand, men det får hun ikke lov til at blive ved med. En mand stalker hende. Han skaffer nøgle til hendes bolig, kan bryde ind i hendes bil og køre den, og han laver mange små ting, der får Sofie til at tvivle groft på sig selv. Han flytter rundt på tingene i hendes lejlighed, flytter hendes bil til en parkeringsplads i en sidegade, og til sidst kvæler han det barn, som hun er ansat til at passe, med et snørebånd. Sofie er på flugt. Stalkeren bryder nu åbent ind i hendes liv, hvor hun er på flugt og psykisk ude af balance. Han hedder Frantz og er en udspekuleret satan. Han passer Sofie, hælder store mængder af sovemidler i hende, og hun lærer at hade ham. Som læser krummer man tæer. Hvordan skal det her ende? Bogen er super spændende. Den kan bestemt anbefales.

De smukkeste

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

de smukkeste

Karin Slaughter: De smukkeste

Oversat af Henrik Enemark Sørensen

HarperCollinsNordic 2016

464 sider

Pris 300kr.

Karin Slaughter er en af verdens mest læste krimiforfattere. Flere end 35 millioner bøger solgt på 32 sprog, det er imponerende. Slaughters bøger er altid spændende, de er også grusomme med en handling, som man ikke lige glemmer. I denne bog er overfladen idel idyl. Claire er hovedpersonen. Hun er en af tre søstre Julia, Lydia og så Claire. Julia forsvandt for tyve år siden, ingen vidste hvorfor eller hvorhen. Lydia blev narkoman, blev afvænnet, men Claire har i årevis ikke set noget til hende. Claire er gift med en rig arkitekt, Paul, hun er barnløs, og de bor luksuriøst med alle de rigtige detaljer. Nu dør Paul ved et overfald i en gyde, og Claire graver sig ned i Pauls forhold. Det bliver et mareridt, som man som læser næsten ikke kan holde ud. Computerne gemmer på den ene hemmelighed efter den anden, og man fatter ikke, at det pæne billede, man på bogomslaget kan se visende en ung og nydelig forfatter (hun er nu over 40) kan fostre dette og adskillige andre grumme bøger i sit hoved. Men det er drabeligt spændende, og man sidder låst til sin stol og bare læser – men må holde korte pauser, for nu kan man ikke rumme mere. Hvis du har stærke nerver og vil noget drabeligt, så er denne bog noget for dig.

 

Mercedesmanden

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

mercedes

Stephen King: Mercedesmanden

Oversat af Jakob Levinsen

Hr. Ferdinand 2016

480 sider

Pris 300 kr.

Stephen King har skrevet en lang stribe romaner. Ofte er der noget overnaturligt i dem, men her kommer den første regulære krimi fra hans hånd uden spor af mystik, og den er fremragende. Den er nu også prisbelønnet i USA, og den ligger lige i øjet til en filmatisering. Centralt står den nu pensionerede politimand Bill Hodges. Han er ved at gå til i junk food og kedsomhed. Hundreder af mennesker står i kø for at kunne få anvist et job. Ind kommer en stjålet Mercedes 500 med en maskeret fører, og den majer jobkøen ned. Der er mange døde, lemlæstede og sårede. Men man finder ikke gerningsmanden. Man kalder ham Mercedesmanden. Læseren får hurtigt at vide, hvem han er, han kører isbilen, som sælger is til børn og unge. Han bor med sin fordrukne mor, som han har et forskruet forhold til, og i kælderen har han et større batteri af computere, sprængstoffer og elektronik til bomber. Mercedesmanden vil udfordre den pensionerede betjent og sender ham mails, som betjenten reagerer på med psykologisk raffineret snilde. Dette er en særdeles spændende og velskrevet bog, King kan det der med at skrive, så man holder fast og nødigt lægger bogen fra sig. Hodges allierer sig med en farvet dreng og en psykisk svag kvinde, og sammen får de foden på morderen. Hvis du begynder på denne bog op til en week-end, får du ikke slået din plæne i denne uge.

 

Mordet på øen

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

mordet på øen

Michael Larsen: Mordet på øen

Lindhardt og Ringhof 2016

444 sider

Pris 300 kr.

Michael Larsen slog sit navn fast i krimigenren med bogen Slangen i Sydney for mange år siden.  Den foreliggende bog er en god krimi, men den lever ikke op til Slangen i Sidney. Øen er Ærø, og politikommissær Folmer bliver sendt derned for at opklare et mord på en kvinde. Det bliver nu til flere mord langs ad vejen, og der er ikke rigtig nogen spor at gå efter. Morderen leger med Folmer og ringer til ham med oplysninger, som kun politiet skulle kende noget til, og selv en bemærkelsesværdig, kvindelig journalist på Ærø, der er knivskarp i pennen og hverken er journalist eller hedder det, hun nu hedder, har oplysninger, som hun ikke burde have. Handlingen er naturligvis at opklare mordene, men vi får som bonus beskrevet livet på en lille ø med alle de indspiste detaljer, der må være i et lille isoleret samfund. Bogen er spændende, og den er også godt skrevet, man er næsten til stede på Ærø, og det er ikke det værste sted at være, altså når der ikke lige huserer en morder.

Det hvide mørke

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

fredensborg

Eva Maria Fredensborg: Det hvide mørke

Politikens forlag 2016

236 sider

Pris 250 kr.

Eva Marie Fredensborg har tidligere skrevet tre krimier: Robert Strand-trilogien, som var spændende og velskrevet. Den foreliggende bog er en noget anderledes krimi – det kræver en forklaring. Hovedpersonen er Emma. Hun erfarer ved et tilfælde, at den, hun har regnet som sin farfar, ikke er hendes biologiske farfar. Hun vil nu træffe sit biologiske ophav, men han er varetægtsfængslet i Visby ved Tønder, fordi han er mistænkt for mange år tidligere at have myrdet sin bedste ven og arbejdspartner. Emma tager til Visby og indlogerer sig i den fængslede farfars hus. Hun besøger farfaren i arresten, men han nægter at sige noget som helst til nogen som helst. Emma må søge andre veje. Det, der står stærkest i bogen, er beskrivelsen af en landsby. Livet leves tæt på andre mennesker, i brugsen ved alle, hvem Emma er, og alle kender farfaren. Vi får nøjagtigt at vide, hvordan Visby ser ud, og jeg tror, det er sandt. Heldigvis kender Emma en, der kan noget med DNA, så han skal hjælpe hende med at finde rundt i de spegede forhold i lillebyen. Uden et være drønspændende er bogen nok værd at læse, hun skriver jo godt, men man kommer ikke rigtig ind i personerne. Jeg tilgiver hende, det er jo spørgsmål om genetik og arv, om Emma har mordergener i sig, og hun får til slut løsningen på det hele. Læs den for det den er: En velskrevet familiekrønnike.