At leve

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

at leve

Yu Hua: At leve

Oversat af Anne Wedell-Wedelsborg

Klim 2015

234 sider

Pris 250 kr.

Dette er en af Kinas mest berømte bøger. Den blev skrevet i 1993, men har ikke tidligere været oversat til dansk. Den blev forbudt i Kina, men blev filmatiseret og fik juryens store pris i Cannes.   Yu Hua var oprindelig tandlæge, men han fandt ud af, at munden ikke lige var verdens bedste udsigt, og så skrev han bøger. Hans speciale er at skrive bøger om enkeltindividers kamp for overlevelse, og han gør det forbistret godt. Denne bog handler om Xu Fungui fra 1940rene og frem. Så vi får folkerepublikkens grundlæggelse, jordreformen, hungersnøden og reformperioden efter Maos død. Xu Fungui er født med en guldske i munden, men han gambler det hele væk, og derefter går det bare skidt. Xu, hans kone Jiazhen og deres to børn flytter ind i en lerhytte, men ulykken er ude, og det ældste barn bliver døvstumt, det næste dør tragisk, og Jiazhen bliver kronisk syg af rachitis. Det er en gammel mand, der fortæller sin historie til forfatteren, Og han gør egentlig den tragiske historie til et muntert forløb, som går bare nedad og nedad, men han rejser sig hver gang og kommer videre. Der er kritik af Kina, af korruptionen, af skrankepaveriet og systemets magtmisbrug. Det er en dejlig bog, kvikt fortalt, og den rammer lige i hjertet, jeg tænker, at nu kan det da ikke gå værre, men det kan det. Det har været en udelt fornøjelse at læse den.

Hvor går gransen

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

gransen

Jørn Lund: Hvor går gransen

Gads forlag 2016

232 sider

Pris 200 kr.

Jeg elsker Jørn Lunds bøger om det danske sprog. Han er dybt inde i stoffet, ekstremt lydhør for ændringer i sprogbrug og enormt belæst om sprogets historie. Denne bog er nøjagtig lige så lærd, hamrende morsom og præcis, som jeg havde ventet. Vi får 55 essays – statusopdateringer – om det danske sprogs umådelige rummelighed, og jeg bøjer mig i støvet for hvert eneste. Ja–ja-ja, sådan siger det inden i mig, mens jeg læser. Jeg opgiver at tænke på, at sproget kunne jo bare skrives, som man udtaler det. Jeg ville ikke kunne forstå en lyd af det, efter at have læst Lunds eksempler. Tag en bustur med Lund i København. Chaufføren nævner i højtaleren næste stoppested, d.v.s. det gør han ikke, det er indtalt på en maskine. Men maskinen er så forkert i sin betoning, at det ofte er umuligt at forstå, hvor bussen stopper næste gang. Skuespillernes sprog og diktion får også nogen på hattepulden. De mumler, så jeg skal have tekst slået til på fjernsynet selv på danske udsendelser for at forstå, hvad de siger. Det kan da ikke være meningen. Der er masser af eksempler på variationer i det danske sprog i denne bog, den burde være tvungen læsning i folkeskolen.

De uegnede

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

de uegnede

Hjorth & Rosenfeldt: De uegnede

Oversat af Ellen Boen

HR. Ferdinand 2015

422 sider

Pris300 kr.

Hjorth og Rosenfeldt skriver kriminalromaner. Denne er den femte i serien om kriminalpsykolog  Sebastian Bergman. Denne helt er ikke spor sympatisk. Han er arrogant, selvovervurderende, provokerende med et umætteligt behov for kvinder. Denne intrige handler om almen dannelse. Et ungt menneske bliver fundet på en tom skole skudt i hovedet med en boltpistol. Han har en narrehat på, og et spørgeskema hæftet på ryggen. Dette spørgeskema omfatter spørgsmål, som vedrører almen dannelse. Hvad betyder bogstaverne i NATO, hvad er et primtal, i hvilken stat ligger byen Chicago, der er 60 spørgsmål og en tredjedel skal være rigtige, hvis offeret skal leve videre. Ham her kunne ikke klare testen. Men han er kun en af flere. Kun en enkelt kunne klare 22 rigtige svar, men hun blev blindet, før hun slap fri. Efterforskningen står i stampe indtil Sebastian går til pressen og skælder morderen ud for at være en idiot. Bogen er spændende, men selv om vi hører meget om de indbyrdes relationer i efterforskningsgruppen, følte jeg ikke, at jeg kom ind under huden på personerne. Motivet må jo også siges at være svagt, kun en farlig psykopat kan have udtænkt dette. Men som weekend lekture på en mørk vinterdag er den da helt OK.

Ondskabens høst

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

rowling

Robert Galbraith: Ondskabens høst

Oversat af Agnete Dorph Stjernfelt

Gyldendal 2016

520 sider

Pris 300 kr.

Galbraith er pseudonym for J.K.Rowling, hun som skrev Harry Potter bøgerne, og jeg udnævner hende hermed til at have verdens bedste fantasi. Og så skriver hun som en drøm. Denne bog er den tredje i serien om privatdetektiven Cormoran Strike og hans initiativrige sekretær Robin Ellacott. Den er fremragende, intet mindre. Bogen starter med, at Robin får en pakke bragt til kontoret med et afsavet ben i. Strike tolker det, som at nogen vil ham til livs gennem hans sekretær, og Strike kan komme på tre-fire mænd, som kunne tænkes at gøre sådan noget. Strike og Robin begynder nu at lede efter de mistænkte, som alle er nogle sølle og kriminelle eksistenser. Politiet sætter en kriminalkommissær på opgaven, som bestemt ikke er venlig stemt mod Strike, så noget samarbejde bliver det ikke til, tværtimod. Der optræder en seriemorder i London, som skærer dele af sine ofre, han kunne jo være en af Strikes mistænkte, og Robin kunne være det næste offer. Strike er et stort brød, 190 cm. høj og han vejer godt til. Han er ofte usoigneret med pletter på tøjet, skægstubbe og røde trætte øjne. Hans ene underben er sprængt væk i Afghanistan, men han har i denne bog en veldrejet og rig elskerinde. Robin ser godt ud, hun er høj, og så har hun initiativ, lidt for meget i denne bog, hvor Strike er bekymret for hende og forbyder hende at være udendørs, når det er mørkt. Robin bliver gift med sin Mathew efter svære skærmydsler. Vi kommer ind under huden på disse to, og vi ønsker dem alt godt, det suger i maven, når det knaser mellem dem. Penge har de naturligvis ingen af, men de elsker deres arbejde. Jeg kan ikke sætte en plet på denne bog, jeg elsker simpelthen de to mennesker, gid alle bøger var af denne kvalitet.

 

Manden fra lavlandet

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

hesseldahl

Morten Hesseldahl: Manden fra lavlandet

Modtryk 2016

283 sider

Pris 299 kr.

Statsministeren er blevet skudt. Sådan starter denne bog, og så er det ikke engang nogen egentlig krimi. Den handler om Palle Bengtson, giftet til en topstilling i et stort tekstilfirma men med ondt i livet. Han står i lufthavnen på vej til Nice, da han beslutter sig til at stikke af til Sydamerika, hvilket han gør. Samtidig falder et fabriksanlæg sammen i Bangladesh, som tekstilgiganten ejer. Der er hundrede af døde og sårede. Palle får nu skylden i medierne, kommunikationsdirektør stukket af fra problemerne. Palle tager det let, han ved, at han ikke er skyldig. Politiet leder efter ham, og det gør pressen også. Palle oplever lidt af hvert i Sydamerika, et sært skakspil, hvor 3 deltagere skal drikke en whisky hver efter hvert træk samt skyde til måls efter en skive. En pragtfuld ridetur med en særdeles dejlig dame. Statsministerens død er ikke mystisk, det er den syge søn, der har skudt. Statsministeren var ven med Palle fra ungdommen sammen med 2 andre, og de planlagde et røveri af en bank for at skaffe penge til en sejltur over Atlanten. Det er en god bog denne her, den er spændende og godt fortalt, men Hesseldahl er heller ikke nogen begynder, han har flere spændingsromaner i bagagen og er da også prisbelønnet. Det kunne være, at man skulle stikke af til Sydamerika.

 

Spejl skulder blink

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

nors

Dorthe Nors: Spejl Skulder Blink

Gyldendal 2016

192 sider

Pris 200 kr.

Dorthe Nors har en ret så solid skriveerfaring. Jeg har ikke læst hendes øvrige bøger, men efter denne har jeg lyst til mere. Hun skriver bare godt. Hovedpersonen i denne bog er Sonja. Hun er mere end 40 år gammel, lever af at oversætte kriminalromaner, og så er hun meget indadvendt. I barndommen flygtede hun ud i kornet og gemte sig for verden, nu har hun også kontaktproblemer og lever i sit eget hoved. Men hun har besluttet at tage kørekort. Det er ikke nemt, når man er Sonja, hun kan ikke lære at skifte gear, så det gør kørelærer Jytte for hende, ind til Sonja bytter kørelærer til chefen i køreskolen. Sonja er også svimmel. Det kommer ved hovedbevægelser, det er noget med nogle sten i det indre øre, som hun skal have flyttet, før det hjælper. Det skal kørelæreren helst ikke opdage. Sonja har en massør, Ellen, som kan finde Sonjas spændinger i musklerne og massere dem væk. Hun prøver at få lidt privat med Ellen, en tur i dyrehaven, men det lykkes ikke, Sonja skal tisse midt i turen, og hun ender alene på restauranten. Sonja prøver også et få kontakt med sin søster over telefonen, sjældent har jeg hørt så kikset et kontaktforsøg. Så Sonja har ondt i livet, ondt i musklerne, er ensom, er svimmel, og hun vil gerne have kørekort. Det er en dejlig bog, godt skrevet og fængslende, hvorfor har jeg ikke hørt om Dorthe Nors før nu?

Enden på verden som vi kender den

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

doppler

Erlend Loe: Enden på verden som vi kender den

Oversat af Susanne Vebel

Gyldendal 2016

280 sider

Pris 300 kroner

Erlend Loe har faktisk flere romaner bag sig. Den kendteste er nok Doppler, som på humoristisk vis spiddede samfundet og endte med, at personen Andreas Doppler meldte sig ud af samfundet og drog ind i de store skove, hvor han med sin elg Bongo levede af, hvad naturen kunne give i flere år. Doppler er veluddannet, var tidligere ansat i en bank, boede med sin kone og tre børn i et hvidmalet hus i et pænt kvarter i Oslo, men han forlod det hele uden et ord. Nu vender Doppler tilbage til civilisationen, indkvarterer elgen i et hjorte pensionat og opsøge sin familie. Men ak og ve. Huset er blevet malet blåt, og der står et fremmed navn på postkassen. Hans kone har fundet sig en elsker. Doppler flytter ind i toppen af et fyrretræ i haven, hvor han udspionerer, hvad der foregår i huset. Det lykkes ham ved ulækre seksuelle manøvre at hamre en kile ind mellem konen og elskeren. Det går bare ikke. Selv om Doppler er flyttet ind i huset, trives han ikke. Han tjener heller ingen penge men bliver besat af de mærkværdigste ideer. Da han brænder inventaret i huset inklusive datterens pc og designersofaen, smider konen ham ud igen, og han lever en tid på gaden men må videre til København, hvor han med succes bliver kok med speciale i retromad. Han møder en russer, som har hørt rygter om Dopplers store kønsorgan, og nu bliver Doppler pornoskuespiller, rig og efterspurgt. Det keder ham i længden, så med en taske fuld af penge tager han tilbage til Oslo for at opsøge sin familie på ny. Bogen er plat, ulækker, pinlig men også tidvis særdeles morsom på en underfundig måde. Hvis du kunne lide romanen Doppler, vil du også nyde denne bog, og så glemmer vi bogen i midten: Volvo Lastvagnar.

En gud i ruiner

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

atkinson

Kate Atkinson: En gud i ruiner

Oversat af Vibeke Houstrup

Gads forlag 2016

442 sider

Pris 300 kr.

Kate Atkinson har en lang række romaner i bagagen og flere priser for sit forfatterskab. I 2013 udgav hun Liv efter liv, som indbragte hende Costa-prisen. Bogen handlede om Ursulas liv under anden verdenskrig. Og hvem var så Ursula? Hun var søster til Nancy, som i denne bog gifter sig med Teddy, får barnet Viola, der igen får børnene Bertie og Sunny. Det er relevant lige at have dette i hukommelsen, for bogen skøjter rundt i tiden fra 1927 til 2012. Men det er et brag af en bog. Tonen er britisk, ærkebritisk med underspillet humor, kynisme selv i farens stund, men den fænger, og stærkest står Teddys krig som Halifax bombepilot under anden verdenskrig. Langt de fleste af flyene på disse bombetogter ind over Tyskland blev skudt ned, og totalt overlevede måske 10% af piloterne krigen. Livet som pilot, chef for en besætning med det ene formål at bombe en masse mennesker og en masse mursten til ruiner er levende beskrevet, og efter krigen satte det blivende spor i Teddy, at han havde dræbt tusinder. Han nåede flere end 70 togter. Nancy døde af hjernekræft, gribende fortalt, og Teddy trak sig ind i sig selv, han ernærede sig som journalist, og kunne ikke klare opgaven at opdrage syv årige Viola. Hun udviklede sig til en selvcentreret, egoistisk, hamrende irriterende kvinde, der med sine to børn lod livet flyde i diverse kollektiver og i demonstrationer for hvad som helst. Bogen er en hyldest til de mænd, drenge blot, der ofrede sig i krigen, og Atkinson har lavet en omfattende research for overhovedet at kunne skrive bogen. Hun skal applauderes, for det er hamrende godt gjort.

Iskold død

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

minier

Bernard Minier: Iskold død

Oversat af Karsten Nielsen

Lindhardt & Ringhof 2015

592 sider

Pris 300 kr.

Denne franske debutant ved, hvordan man skruer en krimi sammen. Denne her er fra 2011, og Minier har siden udgivet tre nye krimier, der alle er på den franske bestsellerliste. Vi er i Sydfrankrig tæt på grænsen til Spanien. Her ligger dels et topsikret psykiatrisk hospital, hvor også uhelbredelige psykopater er indlagt, dels en forladt gammel feriekoloni. Det er disse steder historien udvikles. På hospitaler er en toppsykopat indlagt med rigtig mange mord på samvittigheden. Han er tungt medicineret og kan ikke få udgang, men alligevel findes hans DNA på mordstedet for flere mord i regionen, der nu finder sted. Kommissær Servaz fra Toulouse er forvirret. En fornem hest dukker op, hovedet er kappet af den, og den er hængt op i toppen af en svævebane. Hvorfor den absolut skal hænge der, fandt jeg aldrig ud af. Så skal den forladte sommerlejr i spil. Den har huset teen age børn i fortiden, som har været udsat for utilgivelige krænkelser af byens bedste borgere, som nu dør en efter en. Der er mange agenter her, der skal lede os på vildspor. En suspekt oversygeplejerske på hospitalet, en suspekt, kvindelig, biseksuel kriminalassistent, en nyansat kvindelig psykolog, som snuser lidt for meget rundt, en fremtrædende, hovedrig ejer af hospitalet, som oftest er fraværende. Bogen er spændende, den er skrevet over en læst for krimier, og det er dygtig gjort, selv om løsningen er lovlig fantasifuld. Jeg var glimrende underholdt og vil også læse Miniers følgende bøger, når de kommer på dansk.

Gruppen

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

gruppen

Mary Mc Carthy: Gruppen

Oversat af Hans Hertel

Lindhardt og Ringhof 2015, e-bog 2016

404 sider

Pris 170 kr.

Denne bog er en klassiker. Den blev skrevet i 1963 og udkom på dansk året efter. Nu foreligger denne nye e-bogsudgivelse revideret efter Fremads udgave 1970. Bogen foregår i perioden 1933 til 1940 og handler om 8 unge pigers liv, der alle har gået på Vassar College, hvor de dimitterede i 1933. Gruppen mødtes igen i New York til en af pigernes bryllup og derefter syv år senere til den samme kvindes begravelse. Vi kommer ind i kvindernes liv, som har været præget af gåpåmod og appetit på livet, hvor de har prøvet at realisere sig selv på deres egne præmisser. Det er imidlertid ikke gået dem alle lige godt. Vi følger dem i deres kærlighedsliv, hvor seksualiteten har spillet en stor rolle. Antikonception i form af et pessar var lige opfundet, men fri sex var ikke gængs i denne gruppe, hvor flere var midt i tyverne eller ældre, før de debuterede seksuelt. Selvfølgelig har de otte kvinders liv været vidt forskellige, men de liv, vi hører mest til, har ikke været nemme. En ville være boganmelder, men hun blev kasseret fordi det skulle være et mandefag, i stedet blev hun forlagsekspedient med kontakt til forfatterne. En anden blev kunstmaler, hun manglede troen på sig selv – men hun kunne godt male. Kvinden, hvis begravelse de mødtes til, havde været indlagt på et psykiatrisk hospital efter et slagsmål med sin mand, hun faldt – eller sprang – ud ad vinduet og knækkede nakken. Det har været en fornøjelse at læse bogen, selv om den på mange måder virker antikveret. Jeg kan spejle min egen ungdom i den, og den var vel ikke så pokkers meget anderledes.