Det man husker

Anmeldt af Lisbeth Ahnfeldt

haller

Bent Haller: Det man husker

Lindhardt og Ringhof 2015

176 sider

Pris 250 kr.

Bogen læst som E-bog, hvor man mangler den fysiske kontakt til selve bogen. Alligevel blev jeg meget fascineret af den karske fortællestil, Bent Haller skriver sine memoirer i. Det starter helt fra den tidlige barndom, hvor vennen Uffe dukker op og følger trop. Det er en sprudlende fortælling om et ganske almindeligt liv med problemer som: ”Hvad skal jeg blive til”. Om det er fiktion eller virkelighed er naturligvis uden betydning for læserne, der ikke har levet i hans nærhed. Læs den og mor Jer!

Stjernebilleder

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

stjernebilleder

Louis Jensen: Stjernebilleder

Gyldendal 2015

260 sider

Pris 250 kr.

Hvad er dog det for noget, vi får præsenteret her. Bogen er lækker at se på, stjernehimlen i centrum med Karlsvognen og Nordstjernen som de skarpeste lys. Inde i bogen får vi 250 siders meget velskrevet tekst, der er ustruktureret og flimrende med visse faste kerner. Der sker ni mord langs ad vejen, men allerede efter det første mord beder politikommissæren en kunstner, maler, alkoholiker, en sut om at bistå ved afsløringen med sine intuitive, sensitive og kunstneriske evner. Denne maler er bogens gennemgående fortæller. Kommissæren står altid med ryggen til maleren og kikker ud ad vinduet med en glaskugle i hånden, når de mødes. En Pastiche på krimigenrens detektiv. Maleren lader sig inspirere af lyde, visioner, billeder, træk ved mennesker, således er orkideer og et drivhus sammen med Mahlers musik og Caravaggios billeder noget tilbagevendende. Et esoterisk selskab og dets mennesker beskrives, og dets leder, en kvinde med meget røde læber, dukker op igen og igen. Det er bragende godt skrevet det her, men hvis man tror, at nu skal man have en krimi til weekenden, så er det nok ikke denne bog, man skal læse, den er snarere en parodi på alle krimier, den flyder let, parodisk, lyrisk og usammenhængende over sit stof, fantastisk at han kan, Louis Jensen, jeg bukker dybt og takker for at få lov til at være med i hans univers.

Aisha

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Aisha

Jesper Stein: Aisha

Politikens forlag 2015

444 sider

Pris 300 kr.

Jesper Stein er ikke nogen nybegynder i krimifaget. Han har siden 2012 udgivet en bog om året om kriminalinspektør Axel Steen. De har alle været rå og afsindigt spændende, og han fik da også debutantprisen i 2012. Denne bog er også en Axel Steen bog. Axel Steen er tilbage efter et toårigt forløb med følger af skudsår, alkoholisme og afhængighed af stoffer. Nu er han clean men ikke mere, end at han tager sig et par drukture i løbet af bogen. Der er et mord, der skal opklares. Den myrdede er en ex Pet mand, som findes bundet til en stol i sit hjem med mange knivsår, øjenlågene skåret af inden døden og til sidst dræbt ved snit i halsen. Han var stor og veltrænet, en uforbederlig kvindebedårer, så morderen må være stærk og motiveret. Vi skifter mellem 2007 og 2011. I 2007 var der en stor terrorsag med islamisk baggrund, som skulle afværges og bagmændene pågribes. Den myrdede sad i ledelsen af den gruppe, der styrede aktionen. Er han nu blevet dræbt på grund af sit tidligere arbejde i Pet, på grund af en jaloux ægtemand eller af helt andre grunde. Der følger flere afskyelige drab, og Axel Steen er på kant med Pet, om hvem der må gøre hvad, og de stridigheder virker meget troværdige. Bogen er godt skrevet, og den bliver afsindigt spændende. Jesper Stein formår at flette Axels privatliv ind i teksten, uden at det bliver påklistret. Til sidst bliver den så spændende, at jeg måtte lukke bogen og finde et glas rødvin, før jeg turde læse videre. Axel Steen er her tegnet mere sympatisk end i de tre tidligere bøger, men han er jo også blevet et par år ældre. Gå bare i gang— og velbekomme.

Jeg er døden

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

døden

Chris Carter: Jeg er døden

Oversat af Per Vadmand

Jentas 2015

371 sider

210 kr

Chris Carter bor i London, han er etableret krimiforfatter og ligger højt på listen over bestsellerforfattere. Denne bog er en krimi med stort K. Den har det hele. Massevis af bestialske mord, politifolk i specialenheder for grov vold og mord, og de er, som sædvanen er i disse bøger, overarbejdede dedikerede, trætte, men alligevel snu nok, når det gælder om at fange morderne. Massemorderen i denne bog er legesyg. Han vil lege med ofrene som en torturbøddel og slagter, og han vil lege med politiet, som han sender breve til, signeret: Jeg er døden. Politihelten hedder Hunter, han bliver truet på livet af morderen, som formår at fjerne ofre fra deres hjem uden at efterlade sig et eneste spor. Så at narre Hunter i en fælde skulle vel egentlig være en smal sag for morderen. Lur mig om ikke det lykkes, og om Hunter ikke overlever på et hængende hår. Denne krimi er en hård krimi. Hvis du har sarte nerver og ikke bryder dig om at læse om voldsforbrydere og menneskeslagtere, er den ikke noget for dig, så skal du finde en anden bog, men den er indlevet fortalt, og Carter ved faktisk noget om massemordere og deres psykologi.

 

 

 

 

Nær og fjern

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

willumsen

Dorrit Willumsen: Nær og fjern

Gyldendal 2015

248 sider

Pris 280 kr.

Dorrit Willumsen skriver fantastisk godt. Hun finder hele tiden på nye metaforer, og hun får plantet sine sætninger korte og rammende. I denne bog følger vi seks personer, der på en eller anden måde fylder lidt i hinandens liv. Der er Michael, som er blikkenslager men ender som rig ejendomsspekulant. Han forelsker sig stormfuldt i Louise kaldet Lou, som han gifter sig med og får to børn. Lou har talent for at bruge Michaels penge, men lykkelig – det er ægteskabet nok ikke. Lous syerske hedder Jeanette. Hun er dygtig og pertentlig, og hun bor sammen med Bjarne, men da hun kommer hjem fra en tur til London, har Bjarne forladt hende og efterladt 113 is i fryseren. Mitzi er også kunde hos Jeanette, og hun er en flyvsk dame, som lever af sine forældres penge, men de har snart ikke flere. Det er ikke hele tiden nemt at finde ud af, vi skifter person og tid, så historien bliver lige så rodet som Lous tøjgarderobe, og det vil sige en del. Men jeg hænger på, det er nemlig velskrevet, fantasifuldt og en sproglig oplevelse.

Udvalgte fortællinger, Lev Tolstoj

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Lev Tolstoj

Lev Tolstoj: Udvalgte fortællinger

Oversat af Ejnar Thomassen

Bechs forlag 2015

134 sider

Pris100 kr.

Dette er fire mesterlige fortællinger, som er gennemsyret af en kristen etik med samlebetegnelsen Næstekærligheden. Den første hedder Pas på ilden og beskriver dynamikken i et fjendskab, som er meningsløst og til sidst efter megen trætte overvindes. Den næste hedder Jord jord, hvor djævelen blander sig i menneskets behov for at få mere; han får mere vores hovedperson, men det gavner ham ikke. Den tredje hedder Hvad menneskene lever af og er historien om en nøgen frysende mand, som i bidende frost findes af en fattig skomager, som tager sig af ham. Den sidste hedder De to pilgrimme; En velhavende bonde og hans ven, som økonomisk er fattigere, beslutter at tage til det hellige land til fods. Den fattige slår sig på rejsen ned hos en udarmet og syg familie, hvor alt er gået skævt. Han hjælper familien, men han har så ikke råd til at rejse videre og drager hjem til sin gård. Det er dejlige noveller, som vi får her, man kan lige nå en enkelt en halv time, før man skal i seng, så har man noget at drømme om.

Harpiks

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Harpiks

Ane Riel: Harpiks

Tiderne skifter 2015

256 sider

Pris 289 kr.

Ane Riel har lavet et pletskud her. Vi får et portræt af en usædvanlig familie bestående af farmor, far, mor, datteren Liv og sønnen Carl, som kun Liv kan se. Bogen starter med et udsagn, der vil noget: Det var mørkt i det hvide værelse, da min far slog min farmor ihjel. Han gør det ikke af ondskab men af kærlighed til sin datter og sin kone. Familien lever i en losseplads med udtjente vaskemaskiner, gamle cykler, radioer og TV, bildæk og alskens ragelse, som faderen kører hjem på sin ladvogn dels fra lossepladsen, dels fra tyverier, som han konstant begår, og som han opdrager Liv til. Inde i huset hersker kaos, man kan kun gå på smalle stier for ragelse. Der er rotter og kaniner og umådeligt beskidt. Faderen er ellers dygtig med sine hænder. Han kan snedkerere de kønneste ting og reparere næsten hvad som helst. De bor på en halvø, der stikker ud fra en større ø, men da Liv kommer i den alder, at hun skal i skole, iscenesætter faderen Livs druknedød, så hun slipper for skolen, men han må så spærre sin ejendom af og udlægge fælder, så ikke nogen kan komme og opdage Liv. Det går bare nedad for familien. Faderen lader sit skæg vokse vildt og håret også. Han vasker sig aldrig. Moderen æder sig så fed, at hun næppe kan være alene i dobbeltsengen og da slet ikke komme ud af soveværelset. Det er en pragtfuld roman. Den er minimalistisk skrevet, og man læser den med tungen hængende ud af munden. Og det er slet ikke af ondskab, at faderen kvæler moderen med en pude – det er af kærlighed. Jeg har længe ikke læst noget bedre end dette. Læs den, læs den.

 

Logbog fra et livsforlis

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

valeur

Erik Valeur: Logbog fra et livsforlis

Politikens forlag 2015

440 sider

Pris 300 kr.

Erik Valeur er en forfatter med mange ord. Det viste han i den prisbelønnede roman Det syvende barn, og han viser os det igen i denne bog. Men de mange ord fænger og man læser gladelig videre, selv om der ikke sker det store. Hovedfortællingen er en gammel dame på 90 år, som har mange penge, som hendes to sønner, der er henholdsvis statsminister og justitsminister trænger voldsomt til at få deres fingre i. Nu forsvinder hun fra det plejehjem, hun bor på, og hendes seneste testamente forsvinder med hende. Der er mange flere figurer, en mærkelig eneboer i et fyrtårn, en mystisk kvinde, som flytter ind i et faldefærdigt hus ved fyrtårnet, en mediemand og en opportunistisk coach fyldt med varm luft, en kvindelig teolog blandt flere andre. Vi får deres historie helt fra deres barndom, og der er da en sammenhæng med hovedhistorien. Valeur skriver godt, sætningerne flyder som smurt med olie, og han udstiller rigets magtelite ind i mellem morsomt og ironisk. De to ministre fungerer mest som karrikerede magtmennesker både psykisk og fysisk, der er ingen tvivl om, hvem der er de gode og hvem de onde. Alt i alt er dette et underholdende, velskrevet drama med mange bolde i luften, der alle sammen bliver grebet igen.

 

 

Højlandet

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

 

 

bragi

Steinar Bragi: Højlandet

Oversat af Rolf Stavnem

Gyldendal 2015

267 sider

Pris 300 kr.

Steinar Bragi debuterede i 1998 og har siden udgivet både digtsamlinger og romaner. I 2010 blev han nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris. Den foreliggende roman er lidt speciel. Den er både et drama, en thriller og en gyserhistorie. Det er ikke let at være bilturist på Island. Man kan køre på vejene omkring Reykjavik samt på vejen langs kysten hele vejen rundt om øen, men i det indre må man som turist ikke køre. Der er øde, vejene elendige og vejret omskifteligt. Det er det, der hedder højlandet. Fire venner begiver sig på en tur ud i højlandet i en Jeep. De kører galt, kan ikke se vejen og kører ind i et øde hus. Bilen kan ikke køre videre. I huset bor en gammel mand og en gammel kvinde. De hjælper ganske vist med husly og mad, men er ellers bestemt ikke gæstfri. De er også bange, har fire låse på yderdøren. De fire låner en gammel Jeep af parret for at komme væk, men det går galt. Så forsøger de at gå til den nærmeste by, men det er åbenbart meningen, at det ikke skal lykkes. Vi får de fires historie en for en, og der skiftes mellem dem som fortæller. Det fungerer faktisk godt. Der er noget Stephen King over bogen. Der er skjulte værelser bag reolerne, dyr, som æder deres egne indvolde, hundredevis af ræve, som ved en brand slipper ud af laden. Bogen er spændende, og den er også veldrejet, men jeg er ikke helt tilfreds med slutningen, der mangler noget. Læs den, det er bestemt umagen værd.

Solomon Creed

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

solomon

Simon Toyne: Solomon Creed

Oversat af Anne Mette Poulsen

Forlaget Jentas 2015

416 sider

Pris 300 kr.

Simon Toyne er englænder og har gennem 20 år arbejdet som bl.a. manuskriptforfatter. Han debuterede som krimiforfatter i 2011 med Ruinserien på tre bind, og disse var spændende nok til, at jeg gerne vil læse Toyne igen. Vi er ude i ørkenen. Der er anlagt en by der, som tidligere var drevet af minedrift. Nu ligger det hen i det uvisse, hvad byen lever af, for minedriften er tvivlsom. Byen ligger i grænselandet til Mexico, hvorfra både stoffer og immigranter kommer, og der er brodne kar i alle lag. Under en begravelse af en sherif styrter et fly ned nær ved byen. Der skulle være en værdifuld last om bord, hvad det er må vi gætte på. Hen ad vejen bort fra flyulykken løber en mand. Han kan ikke huske, hvad han hedder, hvor han kommer fra, hvor han skal hen, han er albino, har jakke på men ingen sko. I hans jakke står navnet Solomon Creed og det samme navn står som en dedikation i en bog, som en af byens forfædre har skrevet, og som nu er i albinoens besiddelse. Solomon siger, at han skal redde en mand, den mand, der lige er begravet. Men han kan lidt af hvert, ham Solomon, dirigere slukningen af en gigantisk brand, styre en balstyrisk hest som rytter uden saddel og hovedtøj, slås og redde sig selv ud af de barskeste situationer, for naturligvis er der gangstere og korruption. Romanen rulles lidt langsomt ud i starten, men kommer op i hastighed og bliver spændende, så man bliver ikke skuffet, Toyne kan godt skrive.