Den smalle vej til det dybe nord

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

flanagan

Richard Flanagan: Den smalle vej til det dybe nord

Oversat af Jakob Levinsen

Politikens forlag 2015

402 sider

Pris 300 kr.

Flanagan har her skrevet et brag af en bog. Derfor blev den også tildelt Man Booker-prisen 2014. Men det er grusom læsning. Vi følger Dorrigo Evans, en australsk kirurg, der under anden verdenskrig blev taget til fange af japanerne. Han befinder sig i en japansk fangelejr i Burma med ca. 1000 australske krigsfanger. Deres opgave er at bygge den berygtede Thailand-Burma jernbane, et fysisk meget krævende arbejde med at lægge skinner og sveller gennem jungle, klipper og bjerge. Kosten er elendig, lidt risvand og en risbolle, så der er pellegra, beri-beri samt generelt sult og underernæring, og dertil kommer kolera samt svære tropesår især på benene. Evans kan ikke gøre meget for alle de syge. De dør udhungrede og forpinte. Japanerne har ingen fornemmelse af situationen, de pisker de syge til at arbejde, til de falder døde om. Midt i al denne ondskab er der en kærlighedshistorie. Evans har før krigen forelsket sig i sin onkels unge, smukke kone. Selvfølgelig kan han ikke få hende, men han ser hende i Australien efter krigen tilfældigt på gaden. Bogen her er fængslende, spændende og meget velskrevet, men opmuntrende læsning er det ikke. Flanagan har vundet flere andre priser for sit forfatterskab, og han er oversat til mange sprog. Denne bog er en værdig repræsentant for, hvad Flanagan kan, den er simpelthen et mesterværk.

33

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

kafka

Kjersti Annesdatter Skomsvold: 33

Oversat af Francois-Eric Grodin

Republik 2015

145 sider

Pris ikke oplyst

Kjersti Annesdatter Skomsvold har tidligere udgivet fire værker, og hun har fået priser for dem, for hun kan faktisk skrive, så englene synger. I denne bog møder vi matematiklæreren K, som har en kronisk fremadskridende lungesygdom, hvorfor hun venter på en lungetransplantation. Men man mærker ikke sygdommen i hendes tankesæt, og bogen er netop tankesættet. Hun er barnløs, og hendes mand Ferdinand kastede sig ud fra altanen og døde. Hun har imidlertid ikke mistet kontakten til ham, hun snakker med ham ind i mellem, også om hendes gryende forelskelse i en irsk forfatter, som hedder Samuel (Beckett?). Hun ønsker sig et barn, tænker på, at hun går med barnet i en pose på maven, lukker posen op og kikker på det, før hun lukker den igen. Hele hendes indre verden fortæller hun, og hun gør det så godt og fængslende, at man grådigt sluger romanen. Også selvom der jo egentligt ikke sker noget som helst. Hun er K (Kafkas K?). Bogen er læst på en aften, gør det og bliv rigere på det indre af et menneske.

 

Den sidste akt

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

akt

Mari Jungstedt: Den sidste akt

Oversat af Kamilla Jørgensen

People’sPress 2015

290 sider

Pris 300 kr.

Mari Jungstedt er ved at være en garvet svensk krimidronning. Dette er hendes tiende roman med politiinspektør Anders Knutas, kollegaen Karin Jacobsson og journalisten John Berg, og den er som hendes andre romaner spændende. Vi er på Gotland. Det myldrer med kendisser, politikere, journalister og andet godtfolk, men morgenen efter en hed debat om racisme og fremmedhad findes den celebre journalist Erika Malm myrdet på sit hotelværelse. Men det slutter ikke her, der er mord på dagsordenen på midaldrende smukke kvinder, og de ser ud til alle at have den samme elsker. Men er han morderen, og hvad skulle motivet være? Ind i historien kommer, at en morder, der har været eftersøgt i fem år, nu er lokaliseret til de Kanariske øer. Knutas må naturligvis derned, men han har det ikke rigtig godt, Knutas, hans skilsmisse er nu et faktum, Han har gryende uro i sit hjerte, og det går ikke rigtig godt på de Kanariske øer. Bogen er værd at tage med til hængekøjen i sommerferien, men jeg synes, at løsningen er lidt kringlet. Skidt – det gør ikke noget.

 

Dzjamilja

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

ajtmatov

Tjingiz Ajtmatov: Dzjamilja

Oversat af Ole Husted Jensen

Bechs forlag 2015

82 sider

Pris 149 kr.

Ajtmatov er en kirgisisk forfatter, som udgav sine værker både på kirgisisk og russisk. Han modtog et hav af priser, og denne lille bog er hans literære gennembrud. Den er et lille mesterværk, nænsomt og underspillet fortalt med en vemodig tone. Vi er i anden verdenskrig. Alle voksne og unge mænd er indkaldt til hæren, og kvinder og børn driver landbruget. Fortælleren er en ung dreng på et landbrug, hans halvbror er soldat, og dennes unge kone Dzjamilja, arbejder med på landbruget. Der er desuden en ung krigsinvalid drømmer, Danijar, der hjælper til. Dzjamilja er et pragtstykke af en kvinde. Hun er smuk, har et godt humør og er en god arbejder. De skal i hestevogn køre korn til jernbanen, så det kan blive til brød til soldaterne. Det tager en dag at køre ud og hjem, og de synger på vejen. Den tavse drømmer Danijar viser sig at have en smuk stemme, og han synger sig lige ind i Dzjamiljas hjerte. Det er en smuk og øm kærlighed, der opstår, skildret så indfølt og varsomt, at man føler med. Det er let at forstå, at dette forfatterskab er oversat til 100 sprog.

 

 

 

Sådan opfinder man en pige

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

opfinde en pige

Caitlin Moran: Sådan opfinder man en pige

Oversat af Susanne Staun

Gyldendal 2015

392 sider

Pris 250 kr.

Caitlin Moran er en nu fyrreårig klummeskribent og forfatter, der slog sig igennem med bogen Kunsten at være en kvinde. Nu foreligger så denne morsomme og veloplagte roman, der handler om, hvordan en overvægtig masturberende 16 år gammel storesøster til syv børn i taberbyen Wolverhampton slog sig igennem som rockmusikanmelder i 1990erne og fik sin seksuelle debut, som hun længtes efter. Musik og sex er hendes verden. Hun bliver hadet og kendt for sit bid i sine anmeldelser. Bogen ligner meget Kunsten at være kvinde, men hun siger nu, at personerne ikke er virkelige, det er ikke hendes liv, men lur mig om ikke det er hendes selvbiografi i forklædning. Hun skriver veloplagt og morsomt og tegner et musik hippie miljø, hvor jeg kan genkende det meste. Bogen er sprudlende oversat og så direkte, at det er en fryd at læse. Det skal være første bind i en trebindsserie, og hvis hun fortsætter med den hastighed i livet, skal hun nok blive gammel før tid. Læs den og bliv klogere på kvindesindet og på kvinde sex- livet, det er en oplevelse.

Sidste åndedrag

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

åndedrag

Linda Castillo: Sidste åndedrag

Oversat af Henrik Enemark Sørensen

Hr Ferdinand 2015

366 sider

Pris 299 kr.

Linda Castillo kan skrive kriminalromaner, og de er lidt særprægede, fordi de foregår i Amish miljøet i Ohio. Dette er den fjerde, og den er lige så spændende som de øvrige har været, og så får man også et glimrende indblik i, hvad Amish er for noget. Det er noget med at leve primitivt, nøjsomt og selvforsynende i pagt med bibelen. I denne bog bliver en hestevogn med en far og tre børn påkørt af en bil, bilen flygter, og alle dør undtagen det ene barn. Kate Burkholder er politichefen i området, hun er den gennemgående figur i romanerne og er selv vokset op som Amish, men har forladt bevægelsen. Hun må nu ud og fortælle Mattie det grusomme budskab, Mattie, som er Amish og var hendes bedste veninde i barndommen. Opklaringen har nogle dunkle punkter, og Kate hælder mere og mere til, at det var en bevidst påkørsel, et drab. Sideløbende hører vi om Kates kærlighedsforhold til en kollega, om et drab i fortiden, som Kate var blandet i, og det bliver efterhånden grusomt spændende. Castillo skriver godt, og det er meget vedkommende med alle disse Amish folk. Jeg tror, at Castillo har mere i sig og venter spændt på næste bog

 

 

 

Letheden

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

letheden

Emanuelle Richard: Letheden

Oversat af Ann-Jette Caron

Forlaget Etcetera 2015

320 sider

Pris 270 kr.

Emanuelle Richard har tidligere udgivet en ungdomsbog, men dette er hendes første voksenbog, og den er værd at læse. Vi kravler ind i hovedet på en fjortenårig pige, der har alle den alders forvirrede tanker. Hun er med sin familie på ferietur til ferieøen île de Ré ud for den franske vestkyst, og her farer hendes problemer gennem hendes hoved. Først og fremmest er hun utilfreds med sig selv. Hun er for mager, hoftekammen springer frem, hun har tændstikben, spidse albuer, og det værste, hun har ikke bryster af betydning. Hendes ben har sorte hår, som hun kalder edderkopper. Hun drømmer om drenge og sex, men hun er egentlig lige glad med romantik, bare sex og orgasmer. Socialt føler hun, at hun ikke hører til. Familien har lejet et skønt hus, men de andre unge på stranden og i byen er i en anden økonomisk klasse end hendes familie. Bogen er direkte og hudløst fortalt. Den er også vedkommende, læseren kender denne pige og ønsker hende alt godt. Hun er seksuelt uerfaren, har aldrig så meget som kysset en dreng. Er det almindligt, at 14 årige piger fantaserer så meget om drenge og sex? Jeg havde nok troet mere på det, hvis hun var 15 eller 16 år. Men det er en god bog alligevel – både for voksne og unge.

 

Camille

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

lemaitre

Pierre Lemaitre: Camille

Oversat af Karsten Nielsen

Lindhardt og Ringhof 2015

349 sider

Pris 250 kr.

Dette er tredje bind i Lemaitres trilogi om kriminalkommissær Camille Verhoeven, og det er en smuk afslutning på denne serie. De to andre bøger i serien er Alex og Irène, og de var afsindigt spændende og grusomme. I Irène blev Verhoevens hustru myrdet bestialsk, Verhoeven måtte flere måneder på psykiatrisk afdeling, men nu er han ved at finde kærligheden igen til Anne Forestier. Anne er 40 år, og hun er på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Hun bliver lemlæstet og gennembanket under et røveri, og hun havner på intensivafdelingen på sygehuset. Selv her er røverne efter hende for at dræbe hende, så Verhoeven gemmer Anne i et atelier ude i skoven, som han har arvet efter sin mor. Men her er hun heller ikke sikker. Tingene bliver komplicerede, de hænger simpelthen ikke sammen, og Verhoeven, som mod alle regler leder efterforskningen, må begynde at tænke andre tanker i det ulovlige univers, han har skabt sig. Det er en spændende bog, men jeg skal medgive, at det hjælper, hvis man har læst de to andre bøger, men bogen hænger smukt sammen, og jeg vil savne dværgen Verhoeven. Nu får vi se, hvad Lemaitre vil os næste gang. Jeg vil glæde mig.

 

Bror og søster

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

guldager

Katrine Marie Guldager: Bror og søster

Politikens forlag 2015

200 sider

Pris 250 kr.

Jeg har fulgt Guldagers Køge krønike siden starten i 2010 med bogen Ulven. Det har været et spændende forløb. Vi er nu nået til femte bind, som foregår i 1976, og det er en fordel at kende de andre bind, når man læser denne bog. Henry, der dræbte store Jan, kommer ud af fængslet efter fire år. Han forestiller sig, at han kan flytte ind i sit gamle kollektiv sammen med sin fraskilte kone og deres fælles to børn. Helt så let kommer det ikke til at gå. Henry må til Køge til søsteren Leonora, der dog heller ikke vil vide af ham, så Henry går i hundene og drikker sig jævnligt bevidstløs. Men han kan da finde kærligheden igen. Leonora maler og har en agent, der elsker hendes talent. Hun har fået et barn, og det fylder naturligvis meget. Guldager har en mytisk figur i sine bøger, det er ulven. Uhyret, der har klistret sig til moderen Lilly, skifter i denne bog ophold til Henry, hvor den rent fysisk angriber og bider. Jeg forestiller mig, at ulven er symbol for skam, dårlig samvittighed, skadet psyke, alt sammen træk, som også Lilly havde. Det er en vellykket historie denne her. Der er mennesker i den, som føler noget, som ikke kan beslutte sig, for hvem problemer, store og små, præger deres liv. Jeg venter spændt på det afsluttende bind seks.

 

Elisabeth er forsvundet

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

elisabeth

Emma Healey: Elisabeth er forsvundet

Oversat af Nina Brenøe

People’sPress 2015

350 sider

Pris 250 kr.

Emma Healey ved virkelig meget om demens, det demonstrerer hun i denne fine bog, som er både tankevækkende og spændende. Centralt står Maud. Hun er 82 år gammel og dement i et omfang, hvor det næsten ikke kan lade sig gøre at bo i eget hjem. Hun skriver utallige sedler til sig selv, som hun gemmer, men når hun finder dem igen, kan hun ikke huske, hvorfor hun skrev sedlen. Hun bor alene, men hendes datter og hjemmehjælpere assisterer meget. Mennesker er forsvundet i hendes liv. Først hendes storesøster, som bare forsvandt sporløst. Nu er hendes gamle veninde, Elisabeth, forsvundet. Hendes hus står tomt for mennesker, den lidt vanskelige søn vil ikke fortælle, hvor Elisabeth er (men Maud ringer også til ham kl 3 om natten, så jeg forstår ham godt.) Mauds korttidshukommelse er meget ringe. Hun glemmer alt i dagligdagen, at slukke for gassen, at hun har masser af mad og konserves, men hendes langtidshukommelse er god. Hun kan blandt andet huske, at et låg til en pudderdåse fundet i Elisabeths have tilhørte hendes storesøster. Om hun finder Elisabeth og sin søster, vil jeg ikke fortælle. Man skal læse bogen og blive klogere. Den fortjener et stort publikum.