Samleren

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

samleren

Paul Cleave: Samleren

Oversat af Liv Camilla Skjødt

Jentas 2015

413 sider

Pris 300 kr.

Paul Cleave er fra New Zealand, og han har en solid bagage af udgivne spændingsbøger siden 2006. Ofte handler de om seriemord, de interesserer mig siger han. Denne bog handler også om seriemord og seriemordere, og den er hæsblæsende. Ikke mindre end tre seriemordere er i spil, og ligene hober sig op. Vores helt hedder Theodore Tate. Han er tidligere politimand og er lige kommet ud af fængslet efter en dom for beruset at have påkørt en pige. Nu kommer pigens far og fortæller ham, at pigen er forsvundet. Tate skal finde hende – helst i live. Så starter det hæsblæsende. Seriemordere er enten født onde, eller de har haft en elendig barndom, eller de vil hævne noget. I denne bog spiller det en stor rolle at samle på trofæer fra andre seriemordere. Cleave skriver nøgternt og godt. Der er hele tiden spænding på, og det er til tider næsten for meget. Men har man ikke noget imod mere eller mindre opløste lig, så skal man absolut finde ud af hvordan det her hænger sammen og ender. Det hele foregår i og omkring Christchurch, en by han beskriver som en by i opløsning, lidt søvnig og ubeskrivelig varm. Men en egentlig beskrivelse af byen (før jordskælvet) får vi ikke. Men det er OK, man er glimrende underholdt.

 

Straf

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

straf

Håkan Nesser, Paula Polanski: Straf

Oversat af Jan Mølgaard

Modtryk 2015

240 sider

Pris 299 kr.

Håkan Neser er en garvet herre i forfatterbranchen, 10 krimier i serien med Van Veeteren er det blevet til, og hans seneste bog indbragte ham Rosenkranz-prisen, så han kan noget, og det gør han også nu. Forfatter Max Schmeling har gjort det godt i denne roman. Han har været produktiv, sælger godt og mangler ikke noget. Han har nogle kæntrede forhold til kvinder i bagagen og lever nu alene. Ganske uventet får han et brev fra en tidligere skolekammerat, som ligger for døden af ALS, og denne ønsker at se Schmeling i sit hjem et par timers kørsel væk. Faktisk mener han, at Schmeling skylder ham det, fordi han to gange har reddet hans liv. Nu bliver det kringlet, gamle skolekærester dukker op, og han erindrer, hvordan han mistede sin dyd. Fortællingen skrider langsomt frem, fremragende skrevet og absolut fængslende, men nå vi når slutningen må jeg erkende, at det havde jeg ikke gættet. Den har været en ublandet glæde at læse, og jeg tænker, hvad mon han finder på i sin næste roman.

 

Frø

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

frø

Mads Nygaard: Frø

People’sPress 2015

314 sider

Pris 300 kr

Mads Nygaard har siden år 2000 udgivet flere romaner, børnebøger og hørespil. Dette er hans femte roman. Og den er ikke dårlig. Bogen er delt i to afsnit, som fortællemæssigt er forskellige. I første del er sætningerne korte, næsten abrupte. Vi hører om Solveig, der er en pige fra Hirtshals, som ønsker sig alle andre steder hen end Hirtshals. Hun træffer Fritjof, som er frømandssoldat, det er ikke den store kærlighed, men han kan bruges, mener hun. Hun flytter med ham til hans frømandsbase ved Issefjorden, hvor de snart lever sammen og da også får en søn, Svend. Solveig duer ikke, hverken som hustru, husmor eller mor. Hun kan ikke klare, når barnet græder, hvad han ofte gør. Hun bliver alkoholiker. Parret skændes i en uendelighed, men skænderierne ender ofte med sex. Fritjof uddanner frømænd som sig selv. Aspiranterne skal gennem en helvedesuge og bestå denne for at blive antaget til uddannelsen. Ugen skal denne gang vises på TV, og det er en herlig beskrivelse af både Fritjofs og Solveigs kontakt med pressen. Anden del af bogen handler om sønnen Svend. Den er mere flydende skrevet end første del, og det fungerer fint. Svend er nu blevet voksen, bor i Hirtshals, og han skriver børnebøger, får oven i købet antaget en af et forlag. Svend er ekstremt genert, indadfikseret, klodset, og han er bange for at køre bil, selv om han har kørekort efter flere forsøg. Han bor sammen med en ægte kernepige, som ejer en legetøjsforretning, og som i alle ting kan selv. Svend har en hemmelig drøm om at møde sin far, som bor alene sammen med sine frømænd. Så det vil han uden at sige noget til nogen. Det er en god og virkelighedsnær fortælling, denne bog, med karakterer, som vi kender, og man er glimrende underholdt.

 

Alt det lys vi ikke ser

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

doerr

Anthony Doerr: Alt det lys vi ikke ser

Oversat af Mich Wraa

Politikens forlag 2015

560 sider

Doerr har tidligere udgivet 4 værker, som da har fået pæne anmeldelser og gode salgstal, men hans gennembrud må være denne. Den har gennem næsten et år været på New York Times bestsellerliste og er trykt i flere oplag. Det er også en god og en charmerende bog, selv om den handler om død og ødelæggelse. Vi følger pigen Marie-Laure, som er blind og bor med sin far i Paris. Da anden verdenskrig bryder ud, flygter pigen og faderen til kystbyen Saint-Malo, hvor en psykisk syg onkel bor. Faderen forsvinder efter at have bygget en miniatureby af Saint-Malo, hvor den blinde pige med fingrene kan lære at finde rundt. På husets loft er der en kraftig radiosender, og det varer ikke længe, før Marie-Laure hos bageren henter brød med indbagte beskeder til modstandsbevægelsen krypteret, som hun har fundet ud af at sende ud i æteren. Den anden hovedlinje i bogen er Werner. Han er vokset op på et børnehjem i et kulminedistrikt i Tyskland, men han har så ekstraordinært gode evner for radio og mekanik, at han ender med at køre rundt med en pejlevogn for at søge efter illegale radioamatører. Naturligvis skal Werner og Marie-Laure træffe hinanden, og så siger jeg ikke mere. Bogen er skrevet i korte kapitler, der ligger i forskellige perioder i tiden, men det fungerer fint. Det er en charmerende bog og en spændende bog, selv om det er krudt, kugler og bomber. De mennesker, vi møder, er levende og ægte på godt og ondt, og som læser tror man på dem. Det er en af de bøger, jeg gerne vil læse igen.

P.S. Bogen har netop vundet årets Pulitzerpris i kategorien fiktion.

 

 

Blod på sneen

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

nesbø blod

Jo Nesbø: Blod på sneen

Oversat af Allan Hilton Andersen

Modtryk 2015

158 sider

Pris 199 kr.

Nesbø er et stort navn inden for spændingsgenren. Ti romaner om den elskelige og fordrukne Harry Hole – og så lige et par stykker til uden Harry Hole er det blevet til. Nu kommer så denne lille perle af en krimi. Den er første del af en serie, fortæller forlaget, anden del kommer til efteråret, den hedder Mere blod, og den kan jeg næsten ikke vente på. Nesbø kan skrive og fortælle, og så kan han snøre et plot sammen. Vores hovedperson her er lejemorder. Det lyder usympatisk, og det er da også usympatisk det, han gør, han slår folk ihjel uden at føle noget ved det, og det er ikke alle de myrdede, der fortjener at dø, men de fleste af dem er meget urene i kanten. Nu får han så den opgave at slå sin arbejdsgivers unge smukke kone ihjel. Jeg vil ikke fortælle mere om handlingen, den ruller sig ud trin for trin, og man får nogle overraskelser. Men lejemorderen uden for sit fag er et ærkegodt menneske, der bekymrer sig om sine medmennesker. Man kan ikke lade være med at kunne lide ham. Inden for sin branche er han den bedste, uden for er han følelsesladet og bund sympatisk. Det tegner godt for flere bind, denne er bare for kort, det tager jo kun et par timer at læse den.

Løvetæmmeren

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

løvetæmmeren

Camila Läckberg: Løvetæmmeren

Oversat af Louise Ardenfelt Ravnild

People’sPress 2015

383 sider

Pris 300 kr.

Dette er Camilla Läckbergs niende spændingsroman, og den får ikke for lidt på spændingsskruen. Vi møder igen Erica Falck, som er forfatter, gift med en politimand, og også her bidrager hun som nysgerrig tilskuer til sagens opklaring. Unge kvinder forsvinder sporløst gennem mange år. Senest er det en hestepige, Victoria, som bare er væk. Men hun dukker op igen på en vej, hvor hun bliver påkørt og dræbt. Men hun har været grusomt mishandlet. Hendes øjne er ætset væk med syre, hendes mellemøre er knust med et spidst instrument, og hun har fået skåret tungen ud. Hvordan en blind, døv og stum pige kan finde ud af fangeskabet, løbe til hun finder en vej og følge denne så hun påkøres, det er ikke let at forestille sig. Der er psykopatiske mennesker i denne her bog, for der synes ikke at være nogen anden årsag til bortførelserne end ren sadisme. Der ligger familietragedier bag alt dette, som afdækkes løbende, men man tror ikke rigtig på dem. Kan et psykopatisk sind af ren sadisme lave disse grusomheder uden at få nogen gevinst? Kan mødre holde så lidt af sine børn, at al normal adfærd bliver glemt? Men ok, læst som spændingsroman er bogen i orden, man hænger på så det suger i maven, og man siger nej, nej, nej.

 

 

 

Altid har jeg længsel

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

trille

Trille Nielsen: Erindringer, altid har jeg længsel

Gyldendal 2015

272 sider

Pris 300 kr.

Hvem kender ikke Trille? Det er hende med guitaren, der sang sig ind i vore hjerter fra begyndelsen af halvfjerdserne til 1988, hvor hun efter en depression holdt op med at spille. Hun blev født i 1945 som nummer tre af tre. Faderen var tandtekniker i København, og barndomshjemmet var godt. Trille blev student, læste på Københavns universitet, men det var musikken og sangen, der blev hendes liv. 19 år gammel mødte hun en 16 år ældre kunstmaler, som forlod kone og to børn til fordel for Trille. Forholdet varede i syv år. Hun startede karrieren på TV med sangen om øjet, to minutter, der ændrede hendes liv. Herefter var det koncerter, pladeindspilninger og en varm kontakt til TV, hvor hun i børne- og ungdomsafdelingen var et uundværligt element. I 1975 flyttede hun langt ud på landet på Sydsjælland, hvor hun stadig bor. Hun kom meget rundt i verden med TV, Afrika, Peru, Norge, Sverige. Hun havde fået en datter med kunstmaleren, Sille hedder hun. Hvordan hun kunne arbejde i København og i det store udland med et lille barn derhjemme forstår jeg næppe. Trille blev vel opfattet som provokatør, feminist i sine sange, men det benægter hun, at hun er, men hun skræmte mændene lidt, det var ikke dem, der flokkedes om hende efter koncerter. Bogen her er oplysende, den er ærlig og minder mig om min barndom. Skrivekvaliteten er vekslende, men den er bestemt værd at læse. Jeg har fundet mine Trille bånd frem igen.

 

Et hvidt reb til Philippe Deprez

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

eriksen

Jens-Martin Eriksen: Et hvidt reb til Philippe Deprez

Gyldendal 2015

200 sider

Pris 250 kr.

Jens Martin Eriksen har et solidt kendskab til borgerkrigen på Balkan, har skrevet rejsebøger derfra og også undersøgt de multikulturelle forhold. I sommeren 2002 forsvandt en engelsk journalist i London efter en kaotisk rejse til Kosovo og Albanien. PÅ rejsen mødte han en albansk kvinde, smuk naturligvis, som også havde bopæl i vesten. Hun skulle fotodokumentere nogle bygninger i Albanien. Imidlertid var hun blevet frarøvet alle sine ting og var pengeløs. Vores journalist Deprez tog sig af hende, men hendes bror i Albanien ville ikke ville ikke kendes ved hende, heller ikke hendes forældre, men vi ved ikke hvorfor. Parret bliver udsat for et bombeattentat, de bliver arresteret, og selvom Deprez bliver løsladt, bliver kvinden først løsladt efter massiv bestikkelse det rette sted. De bliver sat på et fly til London, man ved, de er ankommet, men derefter er de forsvundet. Nu 10 år efter disse hændelser fortæller Eriksen historien på baggrund af noter, som han havde fået af sin ven Deprez. Fortællingen fra Balkan er meget flot. Vi får politiske konspirationer, korruption alle steder, kriminalitet og lovløshed. Og så er historien basalt set spændende. Så det er en læseværdig bog set fra mange sider, selv om vi sidder lidt uforløst til slut og må gætte os til. Hvad der er sket.

 

Tove Ditlevsen Glemte tekster, Jeg ville være enke og jeg ville være digter

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

tove

Tove Ditlevsen: Glemte tekster

Gyldendal 2015

192 sider

Pris 280 kr.

Dette er tekster af Tove Ditlevsen, hvor hun hudløst ærlig fortæller om sit liv. Det er dejligt skrevet og ikke spor krukket. Hun havde jo et mere end tyve år varende ægteskab, men hendes mand fandt en yngre model, og hun valgte at gå i hundene ved hjælp af whisky. Hun kom meget langt ud, før hun blev indlagt på den lukkede afdeling på Sct. Hans. Der havde hun det godt, hun skriver ligefrem, at det var de lykkeligste måneder i hendes liv. Hun kunne skrive og tale med mennesker, der var mere eller mindre syge.  Hun fremlægger også her nogle eksempler på indlæg i den brevkasse hun passede gennem mere end tyve år. Hun er kontant i sine råd, som synes gode på baggrund af de stillede spørgsmål. Tove Ditlevsen prøvede flere gange at tage sit eget liv, og til sidst lykkedes det. Hun har efterladt sig et prægtigt forfatterskab og var så tæt på sin læser, at jeg vil sige: Kære fru Ditlevsen. Hvis du er derude og kan modtage denne tekst men ikke besvare den, så skal du vide, at jeg, et ganske almindeligt menneske, ville ønske, at jeg havde kendt dig.

Bjørnedansen

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

bjørnedansen

Anders Roslund og Stefan Thunberg: Bjørnedansen

Oversat af Andrea Fehlauer

Modtryk 2015

526 sider

Pris 300 kr.

Dette er en roman om en virkelig bankrøverbande, der satte Sverige på den anden ende. Det er pikant, at Stefan Thunberg er lilebror til de tre kriminelle røvere, og det gør nok ikke romanen dårligere. Og det er en djævelsk god roman. Den er fortalt klart og kort som maskinpistol salver, ikke noget at misforstå her, så det er en fryd at læse den. De tre brødre voksede op med en voldelig og alkoholiseret far, moderen flygtede hjemmefra, så faderen satte sit voldelige stempel på drengene. I skal slå fra jer, sagde han, og lærte dem hvordan. Da var den ældste bare ti år. Da den ældste var et par og tyve og den yngste sytten, røvede de sammen med en kammerat et militært våbendepot med geværer, maskinpistoler, maskingeværer, håndgranater og masser af ammunition, og derefter planlagde de – og udførte – 10 bankrøverier, hvor kuglerne fløjtede rundt i lokalet, samt et bombeattentat. Alle røverier var nøje planlagt med en militærisk præcision, og politiet arbejdede uafbrudt i 14 måneder, kaldte banden militærligaen, før de fangede dem. Det bedste ved bogen er næsten sammenholdet og forskellighederne mellem brødrene, hvor den ældste tager lederskabet og slægter sin far på, samtidig med at han selv under røverierne tager sig ømt af lille broderen. Selv om man kender udfaldet, er det bestemt værd at læse bogen, bare fordi den er – læseværdig.