Dig og mig ved daggry

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

billed2

Sanne Munk Jensen. Glen Ringtved: Dig og mig ved daggry

Gyldendal 2013

310 sider

246 kr.

Dette er en ungdomsbog. Jeg ved ikke, hvor gammel eller ung man skal være for at få glæde af bogen, femten, seksten, sytten, men der er ingen grænse opad. Hovedpersonen Louise er sytten, hendes kæreste Liam er nitten, jeg tror, at det er unge i den alder, som simpelthen skal læse denne bog. Den er grusom, uhyggelig, skræmmende, og midt i alt dette varm og hjertegribende. Der er stormende kærlighed, svigt, tilgivelse og bånd mellem mennesker til døden dem forener. For vores hovedpersoner, Liam og Louise findes i begyndelsen af bogen druknede i Limfjorden lænket sammen med håndjern. Men Louise fortæller historien fra sin himmel, og hun kommenterer, hvad der sker lige nu, altså efter hun er død. Det er kærlighed, sex, stoffer, pushere og bagmænd. Det er forældre, som også har problemer både indbyrdes men også med de unge. Det er en bog, der er svær at lægge bag sig. Den kører i mit hoved og gør ondt i min sjæl, den er så godt skrevet, og handlingen gnaver i mig. Jeg skal læse den igen – hvis jeg tør.

 

 

 

 

Offer uden ansigt

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

ahnhem

Stefan Ahnhem: Offer uden ansigt

Oversat af Anders Juel Michelsen

Lindhardt og Ringhof 2014

507 sider

Pris 249 kr.

Stefan Ahnhem bor i Stockholm og har tidligere arbejdet både med TV og med film. Dette er hans debutbog, og den er han sluppet heldigt fra. Helten hedder Fabian Risk. Han er politiefterforsker og har kvajet sig i Stockholm, hvorfor han har søgt ind til politiet i Helsingborg. Allerede inden han tiltræder sit nye job, er der bud efter ham. Brutale mord på to mænd i fyrrene, der i skolen gik i samme klasse, den ene slog og fik nu skåret hænderne af, den anden sparkede og fik savet fødderne af. Morderen har lagt et klassebillede fra skoletiden på gerningsstedet, og efterfølgende er det særdeles farligt at have gået i den klasse. Fabian har gået i den og bliver nu politiets løsgående missil uden meget fornemmelse for teamwork i opklaringen af dette her. Historien er super spændende og også godt fortalt, men jeg sidder med nogle løse ender efter læsningen, som jeg godt vil have bundet sammen. Men det løses måske i kommende bind. Jeg vil i hvert fald læse dem og kan anbefale denne på det varmeste.

Akrash

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

ItemImage2

Jesper Stein: Akrash

Politikens forlag 2014

350 sider

Pris 250 kr.

Jesper Stein er uddannet journalist og ernærer sig nu som forfatter, en talentfuld en af slagsen. Han havde sin debut i 2012 med krimien uro, der indbragte ham debutantprisen, og hvor han opfandt kriminalassistent Axel Steen, der er en gudbenådet opdager, men som også er lidt forfalden til stimulanser. Dette er den tredje Axel Steen roman og den er drønspændende. Axel Steen er på vej mod bunden. Hans ægteskab er forlist, han ser for lidt til sin datter, han ryger hash, har et umådeholdent forbrug af alkohol og er endelig blevet forfalden til kokain. Hans karriere i politiet hænger således i en tynd tråd. Der er en stikker højt placeret i politiet eller hos PET, der informerer narkomiljøet om planlagte operationer, og selvfølgelig skal sådan en afsløres. Hvad kan man bruge en afdanket efterforsker til om noget overhovedet?  Forholdene er komplicerede. Axels tidligere kone er advokat, bor sammen med Axels chef, og hun bliver nu bedt om at forsvare narkobaronen i en sag om tilskyndelser til mord. Det bliver afsindigt spændende det her. Der er tonsvis af kokain på spil, og det skal fordeles før narkobaronen stikker af, så han undgår en dom i retssagen. Der er tørre tæsk i massevis, skudsår og drab, og spændingen bliver bare større og større. Du skal læse denne bog, hvis du kan lide begavet action, men begynd ikke på den en aften, for så får du ikke sovet den nat. PS: Akrash er slang for politimand.

Men mor kom ikke

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Image2

Birgitte Bidgau-Davidsen: Men mor kom ikke

Forlaget Davidsen 2014

442 sider

Pris 179 kr.

Birgitte Bidgau-Davidsen er uddannet socialpædagog, og dette er hendes debutroman. Det er lidt en bombe af en bog inden for det, som jeg formoder hun har specialviden om. Den lander på et krimimarked, hvor pædofili er sjældne motiver til noget som helst, lidt tabu må man sige. Den eksploderer med det samme lige ud i hovedet på læseren. En lille pige pyntes op og friseres, herefter udsættes hun som præmie i pokerspillet blandt ”fædregruppens” fem mænd. Det er disse fem mænds børn, der er ofrene i denne bog. De voldtages systematisk af mændene på det grusomste, og de kæmper hele livet en kamp for at fortrænge deres barndom. Nogle begår selvmord i erkendelse af, at de ikke kan komme videre i livet, andre er dybt mærkede men kæmper for et liv. Ingen af de voksne børn ønsker, at sagen skal tages op i retten, de vil ikke have hævn, ikke have hele forløbet rullet op i pressen, de vil have et liv. Anna, pigen, som står centralt i historien, søger psykologhjælp, og hun bliver rådet til at melde sig ind i samfundet, omgås andre mennesker, så hun melder sig ind i en fitnessklub. Her træffer hun en kampsoldat med posttraumatisk stress efter ophold i Afghanistan, og de får et nært venskabsforhold. Anna fortæller om barndommen til ham, og han beslutter at hævne disse børn. Det er en gribende bog denne her, grusom, uhyggelig, ækel, spændende – og vedkommende. Det er en virkelig flot debut.

 

 

 

Drømmer androider om elektriske får

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

dick2

philip k. dick: Drømmer androider om elektriske får

Oversat af Jannick Storm

Rosenkilde & Bahnhof 2014

257 sider

Pris 300 kr.

Philip k. dick  var en etableret science fiction forfatter med 44 romaner og adskillige noveller bag sig. Han debuterede i 1955, denne bog stammer oprindeligt fra 1968, og dick døde i 1982. Bogen blev filmatiseret som Blade Runner i 1982, og den blev nærmest en kult film. Vi er i en fremtid, hvor en verdenskrig har lagt store dele af jorden øde, der er radioaktivt støv i luften, folk er flygtet til andre planeter, først og fremmest Mars, dyr er der heller ikke mange af, og de, der er, sælges som kæledyr for skyhøje priser. Rick Deckard er vores helt. Han er prise-jæger, det vil sige, at han jagter androider, menneskelige robotter, som er så godt lavet, at man kun kan finde dem ved sofistikerede tests, de mangler evnen til empati. Rick har nu en liste med syv navne på androider, som ulovligt er rejst ind fra Mars, han skal finde dem og slå dem ihjel, trække dem tilbage, som det hedder. Det handler bogen om, og det er bestemt ikke en fremtid, jeg kunne drømme om. Sex mellem mennesker og androider er forbudt, men Rick forelskes i en androide og jo, de har sex, men hun er ikke en af dem, der skal trækkes tilbage. Bogen er gammeldags og spændende fortalt, kan man lide science fiction er den et must, den er et snart halvtreds år gammelt ikon, og jeg nød den faktisk, selv om den skræmte mig.

 

 

 

Jeg lægger dine breve under madrassen

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

astrid2

Astrid Lindgren og Sara Schwardt: Jeg lægger dine breve under madrassen

En brevveksling 1971-2002

Gyldendal 2014

208 sider

Pris 230 kr.

Sara var 12 år gammel, da hun begyndte at skrive breve til Astrid Lindgren. Astrid Lindgren fik tusindvis af breve og kunne jo ikke føre en korrespondance med alle, men hun svarede Sara med et brev, og de begyndte at skrive sammen med uregelmæssige intervaller fra 1971 til 2002 . Astrid Lindgren fremstår som en kær, snusfornuftig ældre dame, som støtter Sara i hendes selvværd uden nogensinde at give andet end to råd: Du må ikke begynde at ryge, og du skal passe din skole. Sara er ikke nogen nem person. Hun var i konflikt med sine forældre, var stærkt stemningssvingende og blev da også indlagt på ungdomspsykiatrisk afdeling. Hun måtte flytte hjemmefra til sin mormor efter at have skulket konsekvent i skolen. Senere rejste hun ud i Europa og blev voldtaget, hun blev medlem af en kristen sekt, og endelig blev hun gift og fik tre børn. Det må have krævet et betydeligt mod at lade sine breve fra barndommen og ungdommen udgive ganske uredigerede.  Jeg kan nemt følge hende i alle hendes kvaler i de forskellige perioder, og selv om jeg ikke er kvinde, gribes jeg af det her univers og føler, at Sara fik den allerbedste hjælp af Astrid Lindgren, hun var der, også i den grad, hele tiden. Denne bog er svær bare at lægge fra sig.

 

Hardboiled wonderland og verdens ende

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

murakami2

Haruki Murakami: Hardboiled Wonderland og verdens ende

Oversat af Mette Holm

Forlaget Klim 2014

490 sider

Pris 299 kr.

Murakami er en af verdens allerbedste fortællere, og han har beriget os tidligere med 11 romaner på dansk. Hans univers er spækket med fantasi og fantasivæsener, der både kan være onde og også være gode. Denne bog blev skrevet i 1985 men foreligger først nu på dansk. Fortælleren hedder ”jeg”, og kapitlerne skifter regelmæssigt mellem Hardboiled Wonderland og en (underbevisthed?), som er byen Verdens Ende. Hardboiled Wonderland er en fremtidsversion af vores verden. En ensom gammel professor arbejder på at fjerne lyd, og hans smukke tykke barnebarn på 17 år hjælper ham. ”Jeg” er uddannet og programmeret til at kryptere data og bliver nu brugt af professoren som forsøgsperson. Der er andre, der vil have disse data, ”systemet” og ”fabrikken”, der er de onde. Professoren og ”jeg” kommer derfor ud for meget. I romanens andet spor, Verdens Ende, er alt en utopi. Man mister sin skygge, når man kommer der, og den får sit eget liv. Når skyggen dør, mister man sit hjerte, ikke fysisk, man kan bare ikke føle empati og kærlighed. ”Jeg” læser drømme fra afdøde enhjørningekranier og er forelsket i bibliotekaren, mens hans skygge lægger planer for en fælles flugt fra byen. Det er dejlige historier, som her er fortalt, men jeg er ikke helt sikker på, at jeg har forstået dem rigtigt, jeg skal have læst bogen endnu en gang – eller to. Den kan jeg bestemt anbefale.

 

Kød og blod

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

egholm2

Elsebeth Egholm: Kød og blod

Politikens forlag 2014

394 sider

Pris 300 kr.

Som alle Egholms krimier med Dicte Svendsen som hovedperson er også denne både vellykket og spændende. Dicte var i den forrige roman fanget af en morder, blev tortureret og voldtaget. Dette har mærket hende. Hun har fået det, man kalder post traumatisk stress syndrom. Hun er i denne bog ikke mere kriminalreporter på avisen, hun er gået free lance og vil skrive en bog om ofre for forbrydelser. Hun har et ydmygt kontor i Mejlgade i Århus, som hun deler det med flere andre. Men hun kan ikke nære sig, når der sker noget forfærdeligt. Kvinder findes myrdet og voldtaget med halsen flænset op, unge kvinder, og Dicte har set en af disse piger blot timer før hun blev myrdet. Det trigger hende til at snage. Hendes søn Peter Boutrup spiller en vis rolle i bogen. Hans hund bliver bortført, og Peter må om ad de kriminelle miljøer i en efterforskning af bortførelsen. Ingredienserne er også en dyrepark på Djursland, hvor de opdrætter ulve, og læseren bliver spændt på, hvordan alle trådene bliver knyttet sammen, men det bliver de – det er jo en Egholm krimi. Det har været rigtig gode timer med denne bog, et rent must for Egholm læsere. Fantastisk at hun kan blive ved.

Lena Mukhinas dagbog

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

lena 2

Lena Mukhina: Lena Mukhinas dagbog

Oversat af Trine Søndergaard

People’sPress 2014

258 sider

Pris 250 kr.

Lena Mukhina var en russisk pige på 16 år, som boede i Leningrad under tyskernes belejring af byen, og som skrev dagbog fra foråret 1941 ind til hun i foråret 1942 blev evakueret fra byen til noget familie. Dagbogen starter blidt. Lena går i skole, har en hemmelig kæreste, hun sværmer for, men så kom den tyske belejring, som varede 900 dage. Der blev hurtigt knaphed på alt, vand og el satte ud, mad blev rationeret, 125 g. brød om dagen til mennesker på forsørgelse. Det bliver det gennemgående træk i bogen, sulten og kulden. De daglige luftalarmer vænnede de sig til, bombningerne, skyderiet, antiluftskytset, de talrige dødsfald og destruktionen af byen. Før krigen boede der 3 millioner mennesker, og man anslår, at en million mennesker døde. Lena boede med sin mor og en gammel tante i en lille lejlighed. Tanten døde, det gjorde moderen også, så herefter var Lena alene. Sulten, frysende, ensom, katten var spist for længst, og rationeringsmærkerne til fødevarer var brugt, så hun måtte se frem til dage uden mad. Det er en gribende historie, skrevet som en dagbog er det med det indhold, som ligger Lena på hjerte: Mad, mad, mad. Lena blev evakueret i 1942 til noget familie, hun overlevede krigen, uddannede sig til møller og døde 66 år gammel i Moskva. Jeg fatter ikke, at noget sådant kan ske, det var et helvede for alle, men måske er det sundt at få det fortalt. Det gjorde ondt at læse det, men det var det værd.